VPN vs. proxyserver: hvad er forskellen?

Hvis du vil have mere privatliv online, ser en VPN (VPN (Virtual Private Network)) og en proxyserver begge ud som rimelige løsninger. Begge placerer sig mellem din enhed og internettet og skjuler din IP adresse fra de sider, du besøger. Hvad der sker med dine data undervejs, er, hvor de adskiller sig, og den forskel afgør, hvilken løsning der passer til den opgave, du har i tankerne.

Det vigtigste at vide

• En proxy skjuler din IP adresse for websteder, men krypterer ikke din internettrafik af sig selv.
• VPNs krypterer den internettrafik, der dirigeres gennem VPN, og dækker typisk både apps og din browser.
• Nogle gratis VPNs og proxyer kan indsamle brugerdata eller finansieres via reklamer, så tjek, hvordan en gratis tjeneste er finansieret, før du bruger den.
• Serverkvalitet påvirker hastigheden mere end valget mellem en proxy og en VPN.
• Ingen af værktøjerne gør dig anonym, fordi logins og konti stadig kan identificere dig.
• At køre begge samtidig øger kompleksiteten ved opsætningen og giver sjældent forbrugeren noget ekstra.

VPN vs. proxy: Hvad er forskellen?

En proxy sender din trafik via en anden server, så websteder ser dens IP adresse i stedet for din egen. En VPN gør det samme, og krypterer derefter forbindelsen og dækker alle apps på din enhed, ikke kun din browser.

Tabellen nedenfor viser en sammenligning af proxyserver vs. VPN til hverdagsbrug:

Hvad er en proxyserver?

En proxyserver er en mellemmand mellem din enhed og internettet. Din forespørgsel går til proxyen, som henter siden og sender den tilbage, så siden ser proxyens IP adresse i stedet for din.

Proxyer arbejder typisk på applikationsniveau, hvilket betyder, at de kun omdirigerer trafik fra den browser eller app, du konfigurerer til at bruge dem. Alt andet på din enhed fortsætter med at oprette forbindelse direkte, hvilket er grunden til, at to apps på samme laptop kan se ud til at befinde sig i forskellige lande.

Den trafikomvej er grunden til, at proxyer er nyttige til at få adgang til indhold, der er begrænset efter region. En UK-bruger, der opretter forbindelse via en US-proxy, kan se den US-version af et streamingkatalog. Større streamingtjenester opdager og blokerer nu de fleste proxy-adresser, og brug af en proxy kan være i strid med dine abonnementsbetingelser.

Ikke alle proxyer er noget, du vælger: skoler, arbejdspladser og biblioteker kører ofte en transparent proxy, som filtrerer eller blokerer sider for alle på netværket. Du kan have passeret gennem en uden at være klar over det. Proxyer findes i flere former, herunder HTTP, HTTPS, SOCKS5 og residential-proxyer.

Hvad er en VPN?

VPN står for virtual private network. En VPN opretter en krypteret tunnel mellem din enhed og en VPN-server og sender derefter al din internettrafik gennem den, skjult for enhver, der overvåger forbindelsen.

VPNs arbejder på operativsystemniveau, så de omdirigerer al din trafik, uanset om den kommer fra din browser eller en app. Din internetudbyder kan se, at du er forbundet til en VPN-server, men ikke hvilke sider du besøger eller hvad du sender. Den kryptering begrænser også sporing fra websteder og gør overvågning af din forbindelse vanskeligere.

Hvornår bør du bruge en VPN eller en proxy?

Vælg en VPN når du ønsker, at dine data skal være beskyttet på tværs af alt, hvad du gør online. En proxy giver mening, når du har brug for, at trafikken skal fremstå fra en anden placering for én enkelt app eller opgave, og privatliv ikke er en prioritet.

Hvornår bør du bruge en VPN?

Brug en VPN når de data, der forlader din enhed, skal være beskyttet. Offentligt Wi‑Fi, netbank, shopping og arbejdsrelaterede systemer sender alle oplysninger, som du ikke vil have læst under overførsel, og en VPN krypterer det hele.

VPNS er en god løsning til:

• Offentligt Wi‑Fi på caféer, hoteller og lufthavne: usikrede eller ondsindede netværk kan eksponere ukrypteret trafik, mens en VPN krypterer trafikken mellem din enhed og VPN-serveren.
• Netbank og online-shopping: disse aktiviteter involverer følsomme oplysninger som loginoplysninger og betalingsdetaljer, hvilket gør en sikker forbindelse særligt vigtig.
• Fjernarbejde: virksomheds-systemer kræver ofte en VPN før adgang, og den krypterede tunnel holder intern trafik væk fra det netværk, du tilfældigvis er på.
• Rejser og streaming: tjenester, du betaler for hjemme, kan være utilgængelige, når du er i udlandet. Forbindelse til en VPN-server i dit hjemland kan hjælpe med at få adgang til tjenester, hvis udbyderen tillader det.

Til almindelig browsing kan en VPN også begrænse, hvad din internetudbyder kan se om din onlineaktivitet.

Hvornår bør du bruge en proxy?

En proxy passer til opgaver, hvor IP-adressen betyder noget, og indholdet ikke gør det. Udviklere, der tjekker regionale versioner af et websted, eller teams, der samler offentlige webdata, bruger proxyer, fordi trafikken kun skal fremstå fra et andet sted.

Proxyer er en god løsning til:

• Web-scraping og automatiseret test: værktøjerne har brug for mange adresser, ikke kryptering. Rotation gennem en pulje af proxy-IPs forhindrer et site i at throttle forespørgsler, der alle kommer fra ét sted.
• Marketingfolk og udviklere: tjek, hvordan en side gengives for besøgende i et andet land. En proxy sat i én browser efterlader resten af maskinen urørt, hvilket gør side om side-sammenligninger lettere.
• Let geoblokering: husk, at resultater varierer, og mange tjenester blokerer nu kendte proxy-områder.

Intet af dette er egentlig sikkerhedsarbejde. En proxy krypterer ingenting og hører derfor hjemme i opgaver, hvor trafikken er offentlig eller allerede beskyttet af HTTPS.

Hvad er de væsentligste forskelle mellem en VPN og en proxyserver?

En VPN krypterer din trafik, mens en proxy ikke gør. Spørgsmålet om trafik-kryptering bestemmer derfor, hvad hvert værktøj kan beskytte, og hvor meget du kan stole på VPNs og proxyer med følsomme data.

Hvordan beskytter VPNs og proxyer dit privatliv?

En VPN skjuler din IP adresse og krypterer det, du sender, så din internetudbyder kun kan se, at du er forbundet til en VPN. Proxyer skjuler kun IP-adressen og lader indholdet være læsbart.

Websteder kan stadig identificere dig via cookies, konto-login og browser-fingeraftryk, uanset hvilken IP-adresse du ankommer fra. Datakryptering beskytter indholdet af din forbindelse snarere end din identitet.

På en proxyforbindelse kan enhver, der befinder sig mellem dig og proxyen, læse alt, der ikke er krypteret af HTTPS. Dette inkluderer DNS-opslag i mange opsætninger, som så afslører de domæner, du anmoder om, selv når selve siderne er beskyttet.

En korrekt konfigureret VPN kan også sende DNS-forespørgsler gennem den krypterede tunnel og dermed reducere, hvad din internetudbyder eller det lokale netværk kan se.

Hold forbindelsen privat, uanset hvor du er

Kaspersky VPN krypterer din trafik, så det, du gør online, kan forblive skjult for din internetudbyder og for alle andre, der deler et offentligt Wi-Fi-netværk. Ubegrænsede data betyder, at du kan lade det være aktiveret på tværs af dine computere og telefoner.

Få Kaspersky VPN

✓

Uafhængigt testet og belønnet af branchens førende laboratorier.

Hvordan sammenligner VPN-kryptering sig med HTTPS-kryptering?

HTTPS krypterer forbindelsen mellem din browser og ét websted. En VPN krypterer alt, der forlader din enhed, inklusive app-trafik og DNS-opslag, så de to virker på forskellige lag i stedet for at erstatte hinanden.

HTTPS er nu standard, så hængelåsen betyder blot, at siden er krypteret. Uden en VPN kan din internetudbyder eller en person, der overvåger det lokale netværk, stadig se, hvilke tjenester eller domæner du opretter forbindelse til, samt oplysninger som forbindelsestider og mængden af overført data, selvom HTTPS beskytter selve indholdet.

En VPN skjuler dette ydre lag ved først at sende al trafik til et krypteret endepunkt. De to stables sammen i stedet for at konkurrere, og brug af en VPN fjerner ikke behovet for HTTPS på de sider, du bruger.

Hvordan påvirker VPNs og proxyer hastighed og ydeevne?

Begge dirigerer din trafik gennem en ekstra server, så begge koster noget hastighed. Den reelle flaskehals er en fjern eller overbelastet server, ikke krypteringen. Derfor slår en betalt VPN som regel en gratis proxy, hvis servere er fyldt med brugere, der deler den samme båndbredde.

Moderne enheder og VPN-protokoller kan håndtere kryptering effektivt, så kryptering ofte kun er én faktor, der påvirker ydeevnen. Serverafstand, trængsel, valget af protokol og leverandørens infrastruktur kan også påvirke hastigheden væsentligt.

Her svigter gratis proxyer, fordi de kører på billige servere og trækker store brugerflokke ind, som alle deler den samme forbindelse. Påstanden om, at proxyer er hurtigere, gælder kun, når proxyen ikke er overbelastet.

Til ydeevne kan valget af en nærliggende, velvedligeholdt server med tilstrækkelig kapacitet betyde mere end, om tjenesten er en proxy eller en VPN.

Hvad er begrænsningerne ved en VPN og en proxy?

Hverken en VPN eller en proxy gør dig anonym. En VPN skjuler din trafik for det netværk, du er på, men ethvert websted, du logger ind på, kender stadig din identitet. Proxyer skjuler ikke trafikken.

En VPN ændrer også, hvem du skal have tillid til, fremfor at fjerne behovet for tillid helt. Din udbyder ser nu det, din internetudbyder tidligere så; derfor er det vigtigt, om den virksomhed fører logfiler, og om dette er blevet uafhængigt verificeret.

Proxyer har en anden begrænsning: de krypterer som regel ikke trafikken selv, så beskyttelsen kan afhænge af andre teknologier såsom HTTPS. Det betyder også, at du må stole på proxyoperatøren, især når du bruger en ukendt eller gratis tjeneste.

Begge kan også blive blokeret. Streamingtjenester og mange virksomhedsnetværk fører lister over kendte VPN- og proxy-adresser; forbindelser fra dem mislykkes ofte uden mere forklaring end en generisk fejl.

Hvilke forskellige typer proxyservere findes der?

Proxyservere adskiller sig i den trafik, de håndterer, og hvor de ligger i forbindelsen. En reverse-proxy arbejder for webstedet og håndterer indkommende forespørgsler. HTTP, HTTPS, SOCKS5 og residential-proxyer arbejder for dig og sender din trafik ud.

HTTP og HTTPS-proxyer

HTTP og HTTPS-proxyer håndterer browsertrafik. Du tilføjer proxyadressen i browserens indstillinger eller installerer en udvidelse, når browseren ikke har indbygget støtte. Sidens forespørgsler rejser så gennem den eksterne server.

Krypteringen på en HTTPS-forbindelse kommer fra webstedet, ikke proxyen. Tjek, at sitet har et gyldigt SSL certifikat, før du indtaster noget følsomt, fordi proxyen ikke tilføjer nogen beskyttelse i sig selv.

Typiske anvendelser for HTTP og HTTPS-proxyer er afslappet browsing og adgang til sites begrænset efter region. Begge typer udskifter din IP-adresse og lader resten af forbindelsen være uændret.

SOCKS5 og residential-proxyer

SOCKS5-proxyer er ikke begrænset til websider. De sender alle slags trafik, hvilket gør dem brugbare til fildeling, streamingklienter og online-spil, som en HTTP-proxy ikke kan håndtere.

Residential-proxyer ruter dine forespørgsler gennem IP-adresser, der er tildelt rigtige hjemmenetværk i stedet for datacentre. Sider behandler den trafik som almindelig besøgendetrafik, hvilket er grunden til, at testere og forskere bruger residential-proxyer, når en datacenter-adresse ville blive blokeret.

Ved disse proxyer er der to ting at være opmærksom på: nogle residential-tjenester bygger deres adressepuljer fra brugere, der aldrig eksplicit har sagt ja til at dele deres forbindelse, og ingen af typerne krypterer din trafik.

Er gratis VPNs og gratis proxyer sikre?

Nogle gratis VPNs og proxyer er sikre, men mange er det ikke. Servere koster penge at drive, så det er vigtigt at forstå, hvordan en gratis tjeneste finansieres. Nogle udbydere er afhængige af reklamer eller dataindsamling, mens andre subsidierer gratis planer gennem betalte abonnementer.

Hvad er risiciene ved gratis VPNs og proxyer?

Gratis tjenester logger ofte, hvad du gør, og sælger det til annoncører eller datahandlere. Nogle injicerer deres egne reklamer i de sider, du indlæser, og enkelte har leveret sporingskode eller direkte malware i selve appsene.

Derudover bliver ydeevnen et problem, når gratisudbydere fylder mange brugere på begrænset hardware; det fører til afbrudte forbindelser og hastighedsfluktuationer.

Åbne proxyer udgør den største risiko, fordi hvem som helst kan opsætte én, og der er ingen måde at vide, hvem der driver den. Trafik sendt gennem en åben proxy kan blive logget eller ændret, før den når dig, og du ville ikke have nogen måde at opdage det på.

Hvordan vælger du en troværdig VPN?

Søg efter en no-log‑politik (no-log‑politik (ingen logfiler)), som en uafhængig revisor har testet, en jurisdiktion der begrænser, hvem der kan tvinge udlevering, og publicerede transparensrapporter. Disse viser, om udbyderen overholder sine erklæringer, når de bliver presset.

Brug denne tjekliste til at finde en troværdig VPN:

• Revideret no-log‑politik: en uafhængig revision kan give bevis for, at udbyderens systemer og praksis stemmer overens med den påståede no-log‑politik.
• Jurisdiktion: hvor en udbyder er registreret afgør, hvilke myndigheder der kan tvinge den til at udlevere data, og om den kan nægte at oplyse det offentligt.
• Transparensrapporter: regelmæssige rapporter om modtagne dataanmodninger og hvordan udbyderen reagerede på dem viser, at politikken holder i praksis fremfor kun i teorien.
• Kill switch: afbryder din forbindelse det øjeblik tunnelen fejler, så din rigtige IP adresse aldrig udsættes, mens du genopretter forbindelsen.
• DNS leak-beskyttelse: holder dine opslag inden for tunnelen. Uden det kan din internetudbyder stadig se hvert domæne, du besøger, selvom selve trafikken er krypteret. (DNS (Domain Name System))
• Reviderede apps: logningspolitikken og softwaren er forskellige. Tjek, at appene også er blevet gennemgået, da svagheder i implementeringen viser sig dér.

Kan du bruge en VPN og en proxy sammen?

Ja, selvom de fleste brugere ikke får noget ud af det. En VPN skjuler allerede din IP adresse ligesom en proxy og krypterer trafikken oveni. At køre begge sammen betyder blot mere at konfigurere og endnu en ting, der kan gå galt.

Undtagelsen er et netværk, du ikke kontrollerer. Hvis en transparent proxy på skole eller arbejde blokerer bestemte sider, kan en VPN omgå filteret, selvom det afhænger af de regler, du accepterede, da du blev medlem af det netværk.

At køre dem den anden vej rundt er nyttigt, når en tester sender én browser gennem en residential-proxy, mens en VPN dækker resten af maskinen og holder den opgave adskilt fra resten af trafikken.

Til daglig brug klarer én velvalgt VPN arbejdet. Kaspersky VPN skjuler din IP adresse for de sider, du besøger, fører ingen registreringer af, hvad du gør, og beskytter alle apps på enheden i stedet for kun én browser.

Relaterede artikler:

• Sådan skjuler du din IP adresse
• Hvad er IP-spoofing og hvordan forebygges det
• VPN til gaming: guide
• Smartphone-VPNs: Det, du skal vide

Anbefalede produkter:

• Kaspersky Premium
• Download en gratis 30-dages prøve af vores premium-plan
• Kaspersky Mobile Security

FAQs

Er en VPN bedre end en proxy?

Til privatliv: ja. En VPN krypterer din trafik og dækker alle apps på din enhed, mens en proxy kun ændrer IP-adressen for én app. Proxyer koster mindre og egner sig til smalle tekniske opgaver som testning.

Skjuler en proxy din IP adresse?

Ja. Sider, du når via en proxy, ser proxyens IP adresse i stedet for din. Din internetudbyder ser stadig, at du opretter forbindelse til proxyen, og alt, du sender gennem den, forbliver læsbart, fordi en proxy ikke tilføjer kryptering.

Er HTTPS en erstatning for en VPN?

Nej. HTTPS krypterer det, du udveksler med ét websted. En VPN krypterer alt, der forlader din enhed, inklusive app-trafik og DNS-opslag. Med kun HTTPS kan enhver på et offentligt netværk stadig se, hvilke sider du besøger.

Kan en VPN og en proxy bruges sammen?

Ja. Den almindelige opsætning er at route én browser gennem en proxy, mens VPN dækker hele enheden, men de fleste brugere ser ingen fordel. Den ekstra hop sænker forbindelsen og giver dig en anden tjeneste at have tillid til.

Kan en VPN stadig blive blokeret eller opdaget?

Ja. Streamingtjenester og nogle arbejdspladser opdager og blokerer VPN-serveradresser, og enkelte lande begrænser brugen af VPN helt. At skifte servere hjælper ofte, men ingen udbyder kan garantere, at en forbindelse altid slipper igennem.