Skip to main

Kryptovaluta – definition og forklaring

Kryptovaluta, som også kaldes krypto-valuta eller bare krypto, er enhver form for valuta, der eksisterer digitalt eller virtuelt, og bruger kryptografi til at sikre transaktioner med. Kryptovaluta har ikke nogen central udstedende eller regulerende myndighed. Den bruger et decentraliseret system til at registrere transaktioner og udstede nye enheder med.

Hvad er kryptovaluta?

Kryptovaluta er et digitalt betalingssystem, der ikke bruger banker til at bekræfte transaktionerne med. Det er et peer-to-peer-system, der gør det muligt for alle, uanset hvor de befinder sig, at sende og modtage betalinger. I stedet for fysiske penge, man har med sig og udveksler i den virkelige verden, sker betalinger i kryptovaluta bare som digitale registreringer, der ligger i en database på nettet, som beskriver de specifikke transaktioner. Når man overfører kryptovaluta, registreres transaktionerne i et offentligt regnskab. Kryptovaluta opbevares i digitale tegnebøger eller ”wallets”.

Kryptovaluta fik sit navn, fordi man bruger kryptering til at kontrollere transaktionerne med. Det betyder, at man benytter avanceret kodning ifm. lagring og overførsel af kryptovaluta-data mellem konti og offentlige regnskaber. Formålet med krypteringen er at yde beskyttelse og sikkerhed.

Den første kryptovaluta var Bitcoin, som blev lanceret i 2009 og stadig er den bedst kendte krypto. Meget af interessen for kryptovalutaer bygger på profit, hvor spekulanterne ofte driver priserne i vejret.

Sådan virker kryptovaluta

Kryptovaluta kører via et distribueret offentligt regnskab, som kaldes blockchain. Det er en registrering af samtlige transaktioner, der opdateres og opbevares af valutaens indehavere.

Kryptovalutaens mønter eller enheder skabes via en proces, som kaldes ”mining”. Den bruger computerkraft til at løse komplicerede matematiske opgaver, der genererer mønter. Brugerne kan også købe valuta via mæglere og gemme og bruge den via kryptografiske ”wallets”.

Når man ejer kryptovaluta, har man ikke noget fysisk. Det, man ejer, er en nøgle, der giver mulighed for at flytte en registrering eller en valutaenhed fra én person til en anden, uden nogen betroet tredjepart.

Selvom Bitcoin har eksisteret siden 2009, ser man stadig nye kryptovalutaer og brug af blockchain-teknologi, med økonomiske formål, og man forventer endnu flere nye måder at bruge krypto på fremover. Før eller senere, kan gængse transaktioner, med fx obligationer, aktier og andre finansielle aktiver, også handles via teknologien.

Eksempler på kryptovaluta

Der findes tusindvis af kryptovalutaer. Nogle af de bedst kendte er:

Bitcoin:

Bitcoin blev lanceret i 2009, som den første kryptovaluta, og er stadig den mest handlede. Valutaen blev udviklet af Satoshi Nakamoto – som man mener er et pseudonym for en person eller gruppe af personer, hvis præcise identitet stadig er ukendt.

Ethereum:

Ethereum blev udviklet i 2015 og er en blockchain-platform, der har sin egen kryptovaluta, kaldet Ether (ETH) eller Ethereum. Det er den mest populære kryptovaluta, næst efter Bitcoin.

Litecoin:

Denne valuta ligner Bitcoin, men har været hurtigere til at udvikle nye innovationer, som fx hurtigere betalinger og processer, der tillader flere transaktioner.

Ripple:

Ripple er et distribueret regnskabs-system, der blev grundlagt i 2012. Ripple bruges bl.a. til at spore forskellige slags transaktioner, og ikke bare kryptovaluta. Virksomheden bag den, arbejder med flere forskellige banker og finansielle institutioner.

Ikke-Bitcoin-kryptovalutaer kaldes for ”altcoins”, så man kan skelne dem fra originalen.

Sådan køber man krypto

Måske overvejer du, hvordan du køber kryptovaluta, på en sikker måde. Der kræver typisk tre trin. De kommer her:

Trin 1: Vælg en platform

Først beslutter man hvilken platform, der skal bruges. Generelt kan man vælge mellem en traditionel mægler eller en dedikeret krypto-børs:

  • Traditionelle mæglere. Det er mæglere på nettet, der tilbyder flere måder at købe og sælge kryptovaluta på, såvel som andre finansielle aktiver, som aktier, obligationer og FTE’er. Platformene tilbyder ofte lavere handelsomkostninger, mens de til gengæld har færre kryptofunktioner.
  • Kryptobørser. Der er rigtigt mange kryptobørser at vælge imellem, som tilbyder forskellige kryptovalutaer, wallets, rentegivende kontomuligheder osv. Mange børser opkræver aktiv-baserede gebyrer.

Når man sammenligner flere forskellige platforme, bør man fx overveje, hvilke kryptovalutaer, de tilbyder, hvilke gebyrer de opkræver, deres sikkerhedsfunktioner, opbevarings- og hævemuligheder og eventuelle uddannelsesmæssige ressourcer.

Trin 2: Kontoens finansiering

Når man har valgt platformen, skal man sætte penge på kontoen, så man kan begynde at handle. De fleste kryptobørser lader brugerne købe krypto via fiat-valuta (dvs. statsudstedt valuta). Det kan være amerikanske dollar, britiske pund eller euro, som sættes ind med debet- eller kreditkort. Der varierer lidt fra platform til platform.

Krypto-køb med kreditkort anses for risikabelt, hvorfor nogle børser ikke understøtter det. Visse kreditkortselskaber tillader heller ikke kryptotransaktioner. Det er fordi, at kryptovalutaer er meget volatile, hvorfor det ikke anbefales at risikere at stifte gæld – eller potentielt betale høje kreditkort-transaktionsgebyrer – for visse aktiver.

Nogle platforme accepterer også ACH- og bankoverførsler. De accepterede betalingsmetoder og den tid, det tager for ind- eller udbetalingerne, varierer fra platform til platform. Det samme gælder tiden, transaktionerne tager, alt efter betalingsmetoden.

Det er vigtigt at indregne gebyrerne. Det gælder fx potentielle ind- og udbetalingsgebyrer plus handelsgebyrer. Gebyrerne varierer med betalingsmetoden og platformen, hvorfor man bør tjekke dem grundigt, når man starter.

Trin 3: Læg en ordre

Man kan lægge en ordre via mæglerens eller børsens browser- eller mobilplatform. Når man vil købe kryptovaluta, gør man det ved at vælge ”køb”, vælge ordretype, indtaste hvor meget kryptovaluta, man vil købe, og bekræfte ordren. Det er stort set det samme, når man vil sælge.

Der findes også andre måder at investere i krypto på. Det kan være via betalingsudbydere, som PayPal, Cash App og Venmo, som giver brugerne mulighed for at købe, sælge eller gemme kryptovaluta. Desuden findes der følgende investeringsinstrumenter:

  • Bitcoin-fonde: Du kan købe aktier i Bitcoin-fonde via en almindelig mæglerkonto. Dermed eksponerer man detail-investorer for krypto, via aktiemarkedet. 
  • Bitcoin investeringsforeninger: Man kan vælge mellem Bitcoin ETF’er og Bitcoin investeringsforeninger. 
  • Blockchain-aktier eller ETF’er: man kan også investere indirekte i krypto, via blockchain-virksomheder, der specialiserer sig i teknologien bag krypto- og kryptotransaktioner. Alternativt, kan man købe aktier eller ETF’er fra virksomheder, der bruger blockchain-teknologi.

Den bedste løsning for hver enkelt, afhænger af investeringsmålet og risikovilligheden.

Sådan opbevarer man kryptovaluta

Når man køber kryptovaluta, skal man opbevare den sikkert og godt, for at beskytte den mod hackere eller tyve. Ofte opbevarer man kryptovaluta i krypto-wallets, som er fysiske enheder eller software på nettet, der bruges til at opbevare de private nøgler til kryptovalutaen på en sikker måde. Nogle børser leverer også ”wallets”, som gør det nemt at gemme valuta via selve platformen. Det er dog ikke alle børser eller mæglere, der automatisk giver brugerne en ”wallet”.

Man kan vælge mellem forskellige udbydere af wallets. Man bruger fx begreberne ”hot wallet” og ”cold wallet”:

  • Hot wallet-opbevaring: ”Hot wallets” henviser til kryptoopbevaring, der bruger software på nettet, til at beskytte aktivernes private nøgler.
  • Cold wallet-opbevaring: I modsætning til hot wallets, bruger kolde wallets (også kaldet hardware-wallets) fysiske, elektroniske enheder til at opbevare de private nøgler, på sikker vis.

Typisk opkræver man gebyr for kolde wallets, mens man ikke gør for varme.

Sådan køber man krypto.

Hvad kan man købe med kryptovaluta?

Da man lancerede Bitcoin, var valutaen beregnet til daglige transaktioner, som kunne være at købe alt fra en kop kaffe til en computer eller endda store ting, som fast ejendom. Det er endnu ikke blevet til virkelighed, og selvom antallet af institutioner, der bruger kryptovalutaer, vokser, er de store transaktioner stadig sjældne. Man kan dog stadig købe en masse produkter i webshops, og betale med krypto. Her er nogle eksempler:

Teknologi og e-handelssider:

Mange virksomheder, der sælger teknologiske produkter, bruger krypto på deres sider, som fx newegg.com, AT&T og Microsoft. E-handelsplatformen Overstock, var blandt de første hjemmesider, der modtog Bitcoins. Det gør Shopify, Rakuten og Home Depot også nu.

Luksusvarer:

Nogle forhandlere af luksusvarer bruger krypto som betalingsform. For eksempel sælger luksus-webshoppen Bitdials både Rolex, Patek Philippe og mange andre avancerede ure for Bitcoin.

Biler:

Nogle bilforhandlere – lige fra standardmærker til eksklusive luksusforhandlere – modtager allerede betaling i kryptovaluta.

Forsikring:

I april 2021 meddelte det schweiziske forsikringsselskab AXA, at det var begyndt at bruge Bitcoin som betalingsmiddel til alle sine forsikringer, undtagen livsforsikringer (på grund af lovmæssige udfordringer). Premier Shield Insurance, som sælger hus- og bilforsikringer i USA, modtager også Bitcoin som præmiebetaling.

Når man vil bruge krypto hos en forhandler, der ikke modtager det direkte, kan man bruge et krypto-betalingskort, som BitPay, i USA.

Svindel med kryptovaluta

Desværre vokser svindlen med kryptovaluta. Svindel med kryptovaluta omfatter:

Falske hjemmesider: Falske hjemmesider med falske udtalelser og kryptosprog, der lover massive, garanterede afkast, bare man bliver ved med at investere.

Virtuel pyramidesvindel: Kryptosvindlerne fremmer ikke-eksisterende muligheder for at investere i digitale valutaer og skaber illusionen om enorme afkast, ved at betale de første investorer, med de senere investorers penge. Ét svindelforetagende, BitClub Network, rejste mere end 4,5 milliarder dollar, før gerningsmændene blev tiltalt, i december 2019.

”Kendis”-anbefalinger: Svindlerne poserer på nettet, som milliardærer eller kendte personer, der lover at mangedoble investeringer i virtuel valuta, mens de stjæler det, du sender. De bruger fx også besked-apps eller chatrum til at starte rygter om, at en berømt forretningsmand støtter en bestemt kryptovaluta. Når de først har opmuntret investorerne til at købe, og dermed drevet prisen op, sælger svindlerne deres andel, mens valutaen atter falder i værdi.

Romantik-svindel: FBI advarer mod den voksende datingsvindel på nettet, hvor svindlerne overtaler dem, de møder på dating-apps eller sociale medier, til at investere eller handle i virtuelle valutaer. FBI’s Internet Crime Complaint Centre registrerede mere end 1.800 rapporter om kryptobaseret romantik-svindel i de første syv måneder af 2021, hvor ofrene tabte ca. 850 mio. kroner.

Ellers, udgiver svindlere sig også som legitime, virtuelle valutahandlere eller opretter falske børser, hvor de narrer folk til at sende dem penge. En anden kryptosvindel bruger svigagtige salgstaler om individuelle pensionskonti i kryptovaluta. Så er der ”almindelig” hacking af kryptovaluta, hvor tyvene bryder ind i digitale ”wallets”, hvor folk gemmer deres virtuelle valuta, og stjæler den.

Er kryptovaluta sikker?

Kryptovalutaer er normalt opbygget ved hjælp af blockchain-teknologi. Blockchain beskriver den måde, som transaktionerne registreres på, hvilket sker i ”blokke” – der forsyner dem med et tidsstempel. Det er en temmelig kompleks, teknisk proces, men resultatet er et digitalt regnskab over kryptovalutatransaktioner, det er svært for hackerne at manipulere.

Derudover kræver transaktionerne en tofaktor-godkendelse. For eksempel kan man blive bedt om at indtaste et brugernavn og en adgangskode for at starte en transaktion. Derefter skal man fx indtaste en godkendelseskode, der sendes til den personlige mobiltelefon, via sms.

Selv om sikkerheden er på plads, betyder det ikke, at kryptovaluta ikke kan hackes. Adskillige, kæmpestore angreb har kostet nye kryptovirksomheder formuer. Hackerne røvede fx 3,5 milliarder kroner fra Coincheck og 1,3 milliarder fra BitGrail, som gør det til de to største kryptovaluta-hacks i 2018.

I modsætning til statslige valutaer, drives værdien på de virtuelle valutaer udelukkende af udbud og efterspørgsel. Det skaber ofte vilde udsving, der giver investorerne enorme gevinster eller store tab. Krypto-investeringer er underlagt langt mindre, lovgivningsmæssig beskyttelse end traditionelle, finansielle produkter, som aktier, obligationer og investeringsforeninger.

Fire tip om sikker investering i kryptovaluta

Ifølge Consumer Reports, indebærer alle investeringer en vis risiko. Nogle eksperter anser dog kryptovaluta for at være en af markedets mere risikable investeringer. Hvis man overvejer at investere i kryptovaluta, kan disse tip hjælpe med at træffe nogle kvalificerede valg.

Tjek børserne:

Før man investerer, bør man vide mere om kryptovalutaens børser. Man siger, at der er over 500 børser at vælge imellem. Tjek tingene grundigt på forhånd, læs anmeldelser, og tal med mere erfarne investorer, inden du går videre.

Vær opmærksom på, hvordan du gemmer digital valuta:

Hvis du køber kryptovaluta, skal du gemme den. Du kan gemme den på en børs eller i en digital wallet eller tegnebog. Selvom der findes mange forskellige slags wallets, har hver enkelt egne fordele, tekniske krav og sikkerhed. Som med børserne, bør man undersøge de forskellige måder at gemme valutaen på, før man investerer.

Spred investeringerne:

Spredning er nøglen til enhver god investeringsstrategi. Det gælder også, når man investerer i kryptovaluta. Sæt ikke alle pengene i Bitcoin, bare fordi det er den, de fleste kender. Der er tusindvis af muligheder, og det er bedst at sprede investeringen over flere valutaer.

Vær beredt på udsving:

Markedet for kryptovaluta er volatilt, så vær forberedt på op- og nedture. Alle oplever dramatiske udsving i priserne. Hvis din investeringsportefølje eller dine nerver ikke kan klare det, er kryptovaluta nok ikke et det bedste valg for dig.

Kryptovaluta er i høj kurs netop nu, men den er stadig i sin begyndelse og anses for at være meget spekulativ. Der er altid udfordringer ved at investere i noget nyt, så vær beredt på lidt af hvert. Hvis du planlægger at være med, bør du undersøge tingene grundigt på forhånd og investere konservativt i starten.

En af de bedste måder at agere sikkert på nettet på, er at bruge en god antivirus. Kaspersky Internet Security beskytter effektivt mod malwareinfektioner, spyware, datatyveri og beskytter dine onlinebetalinger med kryptering i bankkvalitet.

Relaterede artikler:

Hvad er kryptovaluta og hvordan virker det?

Kryptovaluta er en digital valuta, der bruger kryptografi til at sikre transaktioner med. Se mere om køb af kryptovaluta og kryptovaluta-svindel, man bør være opmærksom på.
Kaspersky Logo