Ansigtsgenkendelse er en metode til at identificere eller bekræfte en persons identitet ved hjælp af ansigtet. Ansigtsgenkendelsessystemer kan bruges til at identificere personer på fotos, videoer eller i realtid.
Ansigtsgenkendelse er en kategori inden for biometrisk sikkerhed. Andre typer af biometrisk software er stemmegenkendelse, genkendelse af fingeraftryk og nethinde- eller irisgenkendelse. Teknologien bruges oftest i forbindelse med sikkerhed og opretholdelse af lov og orden, men der er også øget interesse inden for andre anvendelsesområder.
Mange er fortrolige med ansigtsgenkendelse gennem FaceID, der bruges til at låse iPhones op med (selvom det kun er én anvendelse af ansigtsgenkendelse). Ansigtsgenkendelse bygger typisk ikke på en massiv database af fotos for at bestemme en persons identitet – den identificerer og genkender helt enkelt en person som eneste ejer af enheden, mens andres adgang begrænses.
Ud over at låse telefoner op benyttes ansigtsgenkendelse til at matche ansigterne på folk, der passerer særlige kameraer, med billeder af folk på en overvågningsliste. Overvågningslisten kan indeholde billeder af hvem som helst, også personer, der ikke er mistænkt for lovovertrædelser, og billederne kan stamme hvor som helst fra – selv fra konti på de sociale medier. Ansigtsgenkendelsessystemer kan variere, men overordnet fungerer de sådan her:
Kameraet registrerer og lokaliserer billedet af ansigtet, enten alene eller i en forsamling. Billedet kan vise personen, når vedkommende kigger lige frem, eller i profil.
Dernæst optages og analyseres billedet af ansigtet. De fleste ansigtsgenkendelsesteknologier er baseret på 2D-billeder og ikke 3D-billeder, da det er nemmere at matche 2D-billeder med offentligt tilgængelige billeder eller billeder i en database. Softwaren aflæser ansigtets form. De væsentligste træk omfatter afstand mellem øjnene, øjenhulernes dybde, afstanden fra pande til hage, kindbenenes form samt læbernes, ørernes og hagens kontur. Formålet er at identificere de kendetegn, som adskiller dit ansigt fra andres.
Ansigtsregistreringsprocessen omdanner analog information (et ansigt) til et sæt digitale informationer (data) baseret på personens ansigtstræk. Analysen af ansigtet ændres grundlæggende til en matematisk formel. Den numeriske kode kaldes et ansigtsaftryk. På samme måde som fingeraftryk er unikke, har hver person sit eget ansigtsaftryk.
Dit ansigtsaftryk sammenlignes derefter med en database med andre kendte ansigtsaftryk. For eksempel har FBI adgang til op mod 650 millioner fotos, som er indsamlet fra databaser i de forskellige stater. På Facebook bliver alle fotos, der tagges sammen med en persons navn, en del af Facebooks database, der også kan bruges til ansigtsgenkendelse. Hvis dit ansigtsaftryk matcher et billede i en ansigtsgenkendelsesdatabase, foretages en afgørelse.
Af alle biometriske målinger anerkendes ansigtsgenkendelse som den mest naturlige. Intuitivt giver dette mening, da vi typisk genkender os selv og andre ved at kigge på ansigtet frem for fingeraftryk og iriser. Det anslås, at over halvdelen af verdens befolkning regelmæssigt kommer i kontakt med ansigtsgenkendelsesteknologien.
Teknologien anvendes til flere forskellige formål. Disse er blandt andet:
Forskellige telefoner, blandt andet de nyeste iPhones, bruger ansigtsgenkendelse til at låse enheden op med. Denne teknologi er en effektiv måde at beskytte personlige data på, og den sikrer, at følsomme oplysninger fortsat er utilgængelige, hvis telefonen bliver stjålet. Apple hævder, at chancen for, at et fremmed ansigt vil kunne bruges til at låse din telefon op, er omkring én til en million.
Ansigtsgenkendelse bruges ofte af politiet. Ifølge denne NBC-rapport bliver teknologien stadig mere udbredt blandt ordensmagten i USA, og det samme gælder andre lande. Politiet indsamler fotos af kriminelle i forbindelse med arrestationer og sammenligner dem med lokale og landsdækkende ansigtsgenkendelsesdatabaser. Når der er taget et billede af en anholdt person, bliver det lagt ind i forskellige databaser og kan herefter scannes, når som helst politiet har brug for en ny søgning i forbindelse med en forbrydelse.
Ansigtsgenkendelse gør det også muligt for politiet at bruge smartphones, tablets eller andre bærbare enheder til at tage billeder af bilister eller gående i marken og med det samme holde dem op imod ansigtsgenkendelsesdatabaser for at se, om der er et match.
Ansigtsgenkendelse er blevet et almindeligt syn i mange lufthavne rundt om i verden. Flere og flere rejsende har et biometrisk pas, som giver dem mulighed for at springe de almindelige, lange køer over og i stedet gå direkte igennem en automatisk e-paskontrol og dermed komme hurtigere ud til gaten. Ansigtsgenkendelse reducerer ikke kun ventetiden, men gør det også muligt at øge sikkerheden i lufthavne. De amerikanske sikkerhedsmyndigheder (US Department of Homeland Security) forventer, at ansigtsgenkendelse vil blive brugt af 97 % af alle rejsende i 2023. Ud over i lufthavne og ved grænseovergange bliver teknologien også anvendt til at øge sikkerheden ved store arrangementer som for eksempel de olympiske lege.
Ansigtsgenkendelse bruges til eftersøgning af forsvundne personer eller ofre for menneskehandel. Forestil dig, at forsvundne personer tilføjes til en database. På den måde kan ordensmagten blive alarmeret, så snart de genkendes ved hjælp af ansigtsgenkendelse – uanset om det er i en lufthavn, en butik eller i det offentlige rum.
Ansigtsgenkendelse bruges til at identificere, når kendte butikstyve, organiserede detailkriminelle eller personer, der er kendt for bedrageri, kommer ind i en butik. Fotografier af enkeltpersoner kan holdes op imod store databaser med kriminelle, så folk, der arbejder med forebyggelse af tab, og sikkerhedsfolk i detailbranchen kan underrettes, når kunder, der kan udgøre en trussel, kommer ind i butikken.
Teknologien gør det muligt at forbedre kundernes indkøbsoplevelse. Kiosker i butikker vil for eksempel kunne genkende kunder, foreslå produkter baseret på deres købshistorik og lede dem i den rigtige retning. "Ansigtsbetalingsteknologi" kunne gøre det muligt for kunderne at springe de lange køer ved kassen over, hvor der bruges langsommere betalingsmetoder.
Biometrisk onlinebanking er en anden fordel ved ansigtsgenkendelse. I stedet for engangsadgangskoder kan kunder godkende transaktioner ved at kigge på deres smartphones eller computere. Når du bruger ansigtsgenkendelse, er der ingen adgangskoder, som hackere kan kompromittere. Hvis hackere stjæler din billeddatabase, burde såkaldt 'livløs' genkendelse – en teknik, der bruges til at fastslå, om kilden til en biometrisk prøve er en eksisterende eller falsk person – kunne forhindre dem i at bruge den til at udgive sig for at være en anden (i hvert fald i teorien). Ansigtsgenkendelse kunne gøre debetkort og underskrifter til fortid.
Markedsføringsfolk har brugt ansigtsgenkendelse til at optimere kundeoplevelsen. For eksempel benyttede DiGiorno, der producerer frosne pizzaer, sig af ansigtsgenkendelse i forbindelse med en markedsføringskampagne i 2017, hvor de analyserede folks ansigtsudtryk ved fester med DiGiorno-tema. Formålet var at aflæse deres følelsesmæssige reaktioner på pizzaer. Medievirksomheder bruger også ansigtsgenkendelse til at teste publikums reaktion på filmtrailere, karakterer i tv-pilotforsøg og den optimale placering af tv-reklamer. Billboards med integreret ansigtsgenkendelsesteknologi – såsom Piccadilly Circus i London – betyder, at brands kan udløse skræddersyede reklamer.
På hospitaler benytter man sig af ansigtsgenkendelse i forbindelse med patientpleje. Sundhedsinstitutioner tester brugen af ansigtsgenkendelse for at få adgang til patientjournaler, strømline registrering af patienter, registrere følelser og smerte hos patienter og endda hjælpe med at identificere specifikke genetiske sygdomme. AiCure har udviklet en app, der bruger ansigtsgenkendelse til at sikre, at folk tager deres medicin som foreskrevet. I takt med at biometrisk teknologi bliver billigere, forventes det, at indførelsen i sundhedssektoren bliver mere udbredt.
Visse uddannelsesinstitutioner i Kina benytter ansigtsgenkendelse til at sikre, at de studerende ikke bliver væk. Tablets benyttes til at scanne de studerendes ansigter og matche dem med fotos i en database for at bekræfte deres identitet. Mere bredt kan teknologien bruges til, at medarbejdere skal logge sig ind og ud på arbejdspladsen, så arbejdsgivere kan spore deres tilstedeværelse.
I henhold til denne forbrugerrapport eksperimenterer bilproducenter med ansigtsgenkendelse som erstatning for bilnøgler. Teknologien erstatter nøglen, som bruges til at låse bilen op og starte den med, og den husker førerens foretrukne indstillinger af sæde og spejle samt radiostationer.
Ansigtsgenkendelse kan hjælpe spilfirmaer med i større udstrækning at beskytte kunder. Det er vanskeligt for personalet af overvåge dem, der kommer ind og bevæger sig rundt i spilområdet, især på store og overfyldte steder som kasinoer. Ansigtsgenkendelsesteknologi giver firmaer mulighed for at identificere de personer, der er registreret som ludomaner, og føre en fortegnelse over deres spil, så personalet kan råde dem til at stoppe i tide. Kasinoer kan få pålagt store bøder, hvis spillere, der er opført på lister over frivillig udelukkelse, bliver grebet i at spille.
Teknologivirksomheder, der leverer ansigtsgenkendelsesteknologi, omfatter:
Ud over at kunne låse din smartphone op er der også andre fordele ved ansigtsgenkendelse:
På regeringsniveau kan ansigtsgenkendelse hjælpe med at identificere terrorister og andre kriminelle personer. På det personlige plan kan ansigtsgenkendelse bruges som et sikkerhedsværktøj til låsning af private enheder og til private overvågningskameraer.
Ansigtsgenkendelse gør det nemmere at få fat på indbrudstyve og ulovligt indtrængende personer. Den blotte tilstedeværelse af et ansigtsgenkendelsessystem kan have en afskrækkende virkning, især i forhold til småkriminalitet. Ud over den fysiske sikkerhed er der også andre fordele ved cybersikkerhed. Virksomheder kan bruge ansigtsgenkendelsesteknologi som erstatning for adgangskoder for at få adgang til computere. I teorien kan teknologien ikke hackes, da der ikke er noget at stjæle eller ændre, som det er tilfældet med adgangskoder.
Offentlighedens bekymring for at blive stoppet og visiteret er en kilde til kontroverser for politiet – ansigtsgenkendelsesteknologi kunne være med til at forbedre denne proces. Ved at udpege mistænkte personer i forsamlinger ved hjælp af en automatisk i stedet for menneskelig proces kan ansigtsgenkendelsesteknologien hjælpe med at mindske potentielle fordomme og reducere antallet af tilfælde, hvor politiet stopper lovlydige borgere.
I takt med at teknologien bliver mere udbredt, får kunderne mulighed for at betale i butikkerne ved hjælp af ansigtsgenkendelse i stedet for at skulle hive kreditkort eller kontanter frem. Det kan spare tid ved kassen. Da der ikke er nogen fysisk kontakt ved ansigtsgenkendelse, som det er tilfældet med fingeraftryk eller andre sikkerhedsforanstaltninger – ikke mindst en fordel i en post-COVID-verden – tilbyder ansigtsgenkendelse en hurtig, automatisk og problemfri verificeringsoplevelse.
Processen med at genkende ansigter tager kun et sekund, hvilket er en fordel for virksomheder, der benytter ansigtsgenkendelse. I en tid med cyberangreb og avancerede hackingværktøjer har virksomheder brug for både sikre og hurtige teknologier. Ansigtsgenkendelse muliggør hurtig og effektiv verificering af en persons identitet.
De fleste ansigtsgenkendelsesløsninger er kompatible med det meste sikkerhedssoftware. Og det er faktisk nemt at integrere. Det begrænser yderligere investeringer til implementering.
Mens nogle ikke har noget imod at blive filmet offentligt og ikke stiller sig afvisende over for brugen af ansigtsgenkendelse, hvor der er en klar fordel eller et indlysende rationale, kan teknologien på den anden side give anledning til voldsomme reaktioner hos andre. Nogle af ulemperne og bekymringerne kan være:
Nogle er bekymrede for, at brugen af ansigtsgenkendelse kombineret med de allestedsnærværende videokameraer skaber en potentiel risiko for masseovervågning, hvilket kan begrænse den enkeltes frihed. Ansigtsgenkendelsesteknologi giver offentlige instanser mulighed for at opspore kriminelle personer, men det giver dem også mulighed for at finde frem til almindelige og uskyldige mennesker når som helst.
Ansigtsgenkendelsesdata er ikke fejlfri, hvilket kan medføre, at folk bliver beskyldt for kriminelle handlinger, de ikke har begået. En mindre ændring i kameravinklen eller et nyt udseende som for eksempel en ny frisure kunne føre til fejl. I 2018 rapporterede Newsweek, at Amazons ansigtsgenkendelsesteknologi ved en fejl havde identificeret 28 medlemmer af den amerikanske kongres som personer, der var arresteret for kriminalitet.
Spørgsmålet om etik og privatliv er det mest omstridte. Det er kendt, at offentlige instanser har lagret adskillige billeder af borgere uden deres samtykke. EU-kommissionen udtalte i 2020, at de ville overveje at forbyde ansigtsgenkendelsesteknologi i offentlige rum i op til fem år, for at der skulle være tid nok til at udarbejde et regelsæt til beskytte privatlivet og forebygge etisk misbrug.
Ansigtsgenkendelsessoftware benytter sig af maskinlæringsteknologi, der kræver meget store datamængder for at "lære" at levere nøjagtige resultater. Sådanne store datamængder kræver sikker lagring af data. Små og mellemstore virksomheder har måske ikke tilstrækkelige ressourcer til lagring af de krævede data.
Mens biometriske data generelt anses for at være en af de mest pålidelige godkendelsesmetoder, indebærer det også en betydelig risiko. Det skyldes, at hvis en persons kreditkortoplysninger bliver hacket, så har vedkommende muligheden for at spærre sit kreditkort og tage initiativ til at ændre de personlige data, der er blevet krænket. Hvad gør du, hvis du mister dit digitale "ansigt"?
Rundt om i verden bliver biometriske oplysninger registreret, lagret og analyseret i større og større mængder, ofte af organisationer og offentlige instanser med en blandet historik, når det gælder cybersikkerhed. Et stadig oftere stillet spørgsmål er: Hvor sikker er infrastrukturen i forbindelse med opbevaring og behandling af alle disse data?
Ansigtsgenkendelsessoftware er stadig et forholdsvist nyt fænomen, og de love, der styrer dette område, er fortsat under udvikling (og til tider ikke-eksisterende). Almindelige borgere, hvis oplysninger kompromitteres, har relativt få retsmidler at gå videre med. Cyberkriminelle undslipper ofte myndighederne eller bliver anholdt mange år efter forbrydelsen, mens deres ofre ikke modtager nogen kompensation og må klare sig selv.
I takt med at ansigtsgenkendelse bliver mere udbredt, stiger hackeres mulighed for at stjæle dine ansigtsdata og begå bedrageri.
En omfattende cybersikkerhedspakke er en vigtig brik i beskyttelsen af dit privatliv og din sikkerhed online. Vi anbefaler Kaspersky Security Cloud, der yder beskyttelse af alle dine enheder og omfatter antivirus, anti-ransomware, mobilsikkerhed, adgangskodeadministrator, VPN og forældrekontrol.
Biometrisk teknologi tilbyder meget overbevisende sikkerhedsløsninger. På trods af risiciene er systemerne bekvemmelige og svære at kopiere. Disse systemer vil fortsætte med at udvikle sig i fremtiden – udfordringen bliver at maksimere deres fordele og samtidig minimere deres ulemper.
Relaterede artikler: