Hvad er databeskyttelse?

Mængden af digitale oplysninger i verden fordobles i øjeblikket hvert andet år, hvoraf meget er personlige oplysninger.

Vi ordner vores bankforretninger online. Vi kommunikerer med venner online. Vi bruger smartphones, pc'er, tablets og IoT-enheder, som alle indsamler oplysninger om, hvordan vi bruger dem.

Børn laver deres lektier online. Dine rejsereservationer foretages online. Du arbejder online, du chatter online, du bruger måske endda en online datingtjeneste.

Problemer med privatlivets fred er enorme, og det tempo, som det ændrer sig med, gør det svært at følge med.

Er internettet en trussel mod privatlivets fred?

Data er penge værd, hvilket er en væsentlig årsag til, at dit online privatliv er truet.

F-eks. kan kendskab til dine søgevaner eller -historik give store fortjenester til annoncører. Hvis du har søgt efter nye lejligheder, kan din søgehistorik tippe en annoncør om, at du snart skal flytte – tid til at begynde at vise dig annoncer for flyttetjenester, møbler, gør-det-selv-butikker og boligforsikring.

Selvom det er en legitim brug af dine data, er personlige data også penge værd for kriminelle. Kreditkortoplysninger sælges åbent på det mørke net, så hvis en hacker kan skaffe sig uautoriseret adgang til et flyselskabs reservationssystem eller et e-handelswebsides kundedatabase, har de fået jackpot.

Alle oplysninger, du lægger på nettet, kan bruges ondsindet. Derfor er det vigtigt, at du er forsigtig med dit online privatliv. Lad os se på, hvorfor internetfortrolighed betyder noget, og hvordan du kan hjælpe med at beskytte dit privatliv online.

Hvad er privatlivets fred, og hvorfor betyder det noget?

Overtrædelse af privatlivets fred på internettet udgør reelle farer. F.eks. kunne dine medicinske tilstande deles uden dit samtykke, eller dine bankdata kunne gøres tilgængelige for tredjepart. Du kan få hacket dine e-mails. Din identitet kunne blive stjålet.

Risikoen er mere vidtgående, end de fleste mennesker er klar over på grund af det, der kan ske med dine data bagefter. Udviklingen af Big Data betyder, at din browserhistorik kan analyseres for at komme med konklusioner, som du ikke ønsker. F.eks. vil en kvinde, der køber genstande som folinsyretilskud og fugtighedscremer uden duft, måske ikke forvente, at et markedskonsulentfirma kunne regne ud fra hendes køb eller søgehistorik, at hun lige har fundet ud af, at hun er gravid.

Hvis hun bor sammen med mor og far, eller ikke har fortalt det til sin partner, er hun måske ikke glad for at se "Tillykke med din baby!"-markedsføringsmateriale ankomme i posten.

Det er bare et eksempel på, hvordan problemer med internetbeskyttelse går længere og dybere end bare beskyttelse af dine bankkontooplysninger eller din sociale mediekonto. Hver gang du besøger et websted eller downloader en app, gemmes data om dig – muligvis uden dit samtykke og endda uden din viden. Du vil sikkert gerne vide, hvor disse data ender, og hvordan de bruges, eller du kan beslutte, at du helt vil undgå, at de indsamles.

Sådan beskytter du dit privatliv online – kommunikationer

En måde til at beskytte dit online privatliv er at sørge for, at din kommunikation er sikker. Uanset om du søger på nettet, sender en e-mail eller bruger en GPS-app på din telefon, udveksler du data med en server, og du er nødt til at beskytte disse data, mens de er i bevægelse.

Et meget grundlæggende trin i at sikre dit online privatliv og sikkerhed er at sikre dig, at din kommunikation er sikker. Hvis du er hjemme, skal du sørge for, at din router er sikret med en stærk adgangskode, der er vanskelig at gætte. Det er faktisk en god idé at ændre dit hjemmenetværks brugernavn. Ofte inkluderer brugernavne navnet på din internetudbyder eller routerens producent – disse oplysninger kan gøre det lettere for en hacker. Hvis du bruger et hjemme-Wi-Fi-netværk, skal du bruge WPA-godkendelse for at sikre, at ingen kan "hægte sig på" dit netværk.

Nu hvor så mange caféer, hoteller og offentlige steder har gratis Wi-Fi, er det fristende at logge på, uanset hvor du er. Men vær forsigtig: offentligt Wi-Fi er en stor sikkerhedsrisiko. Hvis det ikke inkluderer stærk autentificering, er det let for dig at logge på, men det er lige så let at blive målet for en hacker. Brug ikke offentligt Wi-Fi til banktransaktioner eller anden særlig følsom internetbrug.

Du kan overveje at bruge et virtuelt privat netværk (VPN). Hvordan forhindrer et VPN hacking af dit Wi-Fi-signal? Det opretter en privat gateway mellem dig og internettet og krypterer din kommunikation, så ingen kan se, hvad du laver. Selvom du bruger offentligt Wi-Fi, giver et VPN dig den samme sikkerhed, du ville have på dit eget netværk.

Hvis du udfører følsomme transaktioner, skal du sørge for, at du har at gøre med en sikker browser ved hjælp af HTTPS og ikke kun HTTP. Et enkelt HTTP-websted kan hackes med et "lytte"-program, der kan logge de oplysninger, du deler. Dette kan f.eks. være dit brugernavn og din adgangskode til din onlinebank.

Den sikre HTTPS-protokol bruger SSL/TSL til at kryptere din kommunikation. På ikke-teknisk sprog: Den skaber et digitalt sikret miljø, hvor du og browseren kan kommunikere, uden at nogen overhører dig. Det er som et sikkert håndtryk mellem dig og hjemmesiden. Hvis du bruger SSL, kan du se en hængelås i din browsers adresselinje, og webstedsnavnet begynder med https, ikke kun http. Klik på hængelåsen, hvis du vil se detaljer om webstedets certifikat.

Nogle onlinemeddelelsestjenester er lette at lytte med på. Hvis du bruger Facebook, er dine beskeder ikke sikre, medmindre du bruger funktionen "Hemmelig samtale", der er adgang til via Messengers hovedmenu (denne er kun tilgængelig, hvis du er logget ind på en iPhone eller Android-enhed, ikke på en pc). WhatsApp og Viber er på den anden side krypteret fra slutpunkt til slutpunkt, så de er meget sikrere at bruge.

Sådan beskytter du dit privatliv online – bliv ikke sporet

Selv hvis din adgang er sikker, kan Google eller en anden internetenhed spore din webbrug, eller din internetudbyder kan spore dig. Faktisk er din internetudbyder i mange lande forpligtet til at gøre det, så søgningshistorikker kan stilles til rådighed for retshåndhævelse, hvis det er nødvendigt. Så når du tænker over, hvordan du beskytter dit privatliv online, skal du tænke over, hvordan du forhindrer, at der følger nogen efter dig rundt på nettet.

En måde til at stoppe Google og andre organisationer, der sporer din browserhistorie, er at bruge en privat browsertilstand. Det er inkognitotilstand, hvis du bruger Chrome, eller privat, hvis du bruger Firefox. Hvis du bruger en delt pc, eller bruger en andens pc som gæst, betyder det, at du bruger privat browsing, at dine loginoplysninger ikke lagres på computeren (plus din ven vil ikke ende med at få målrettede annoncer, der er beregnet til dig).

Du kan også downloade browserudvidelser, der forhindrer dig i at blive sporet ved hjælp af cookies, som stopper sider med indlæsning af indgribende, målrettede annoncer. Sørg for, at du kun bruger udvidelser fra velrenommerede organisationer – hackere har været kendt for at skabe ondsindet software, der er maskeret som sikkerhedsforbedrende apps og udvidelser.

Din søgehistorik bliver muligvis stadigvæk opbevaret på Google-serveren. At forstå din søgehistorik og bruge den til at vise dig personificerede annoncer er én af de måder, Google tjener penge på. Hvis du ikke er tilfreds med det og vil stramme dine online privatlivsindstillinger, så prøv at bruge en anden søgemaskine.

Din internetudbyder kan dog stadig se din aktivitet. Hvis du foretrækker, at det ikke sker, er det en anden situation, hvor du kan bruge et VPN. Forhindrer et VPN, at din kommunikation bliver hacket? Ja. Forhindrer et VPN også din ISP i at se, hvad du laver? Ja. Det bruger den samme metode til begge. Din kommunikation er krypteret, og din internetudbyder har ikke krypteringsnøglen. Det eneste, den kan se, er en strøm af sludder. Derudover kan du ikke spores af webcookies eller andre sporingsmetoder, fordi VPN også maskerer din IP-adresse. Derfor kan ingen se, hvor din kommunikation kommer fra.

Til sidst skal du huske at logge fra dine konti, når du ikke bruger dem. Bare det at lukke fanen eller endda browseren er ikke nok. Facebook sporer f.eks. brugere, selvom de ikke har Facebook åben i deres browsere. For at forhindre dem i at spore, hvor du går hen, og hvad du laver, skal du logge ud. Og det siger sig selv, at hvis du er logget på en bank eller en mæglerkonto, skal du logge ordentligt af.

Sådan beskytter du dit privatliv online – vælg, hvad du lægger online

Du behøver ikke at placere alt online. Der kan være aspekter af dit liv, som du ikke ønsker, at alle skal kende af helt uskyldige grunde. Nogle mennesker synes, at deres mellemnavne er pinlige eller bare har visse fritidsinteresser, de ikke ønsker at dele på deres arbejdsplads. Du kan beskytte dit privatliv ved at tænke nøje over, hvad du vil lægge online, og hvem du gerne vil have skal kunne se det.

Det er værd at overveje, om de personlige oplysninger, du lægger på sociale medier, har nogen konsekvenser for sikkerheden. Internetsikkerhedsspørgsmål er også sikkerhedsproblemer i den virkelige verden. F.eks. kan det at lade folk vide, at du har det sjovt i Disneyland være ganske naturligt, men det er oplysninger, en indbrudstyv ville være meget glad for at finde ud af. Hvis banksikkerhedsspørgsmål inkluderer din mors pigenavn, første bil eller navnet på dit kæledyr, skal du holde disse stykker oplysninger væk fra dine sociale medier.

Se nøje på, hvilke oplysninger forskellige sociale medieplatforme automatisk gør tilgængelige, f.eks. din placering eller hvem du er sammen med. Mange mennesker er ikke klar over, at felterne "om mig" indeholder en masse af de oplysninger, som kriminelle har brug for til et vellykket identitetstyveri, eller som kan bruges til en social engineering-udnyttelse. Har du offentliggjort din fødselsdato, så dine venner ved, hvornår din fødselsdag er? Det er en anden oplysning, som din bank og andre følsomme konti ofte bruger som identifikator. Udforsk indstillingerne for beskyttelse af personlige oplysninger på dine sociale mediekonti for at se, hvad du vil have, at folk skal kunne se.

Hvis du bruger LinkedIn, er du muligvis ikke klar over, at afsnittet "aktivitet" viser alle, hvad du har lavet. Det inkluderer at lade din arbejdsgiver se, at du har undersøgt og fulgt et par andre virksomheder. Hvis du leder efter et job et andet sted, er det ikke nogen hemmelighed mere. Fjern markeringen i indstillingen "aktivitet", hvis du ikke ønsker, at alt, hvad du gør på LinkedIn, skal være offentligt.

Mange kyndige Facebook-brugere begrænser nu deres indlæg til "kun venner". Hvis du ændrer et opslag til "offentligt", måske fordi du har delt et link til en valgkampagne, som du vil have, at dine venner skal kunne dele, bliver denne tilladelse muligvis anvendt til alle dine fremtidige opslag. Kontrollér, at "kun venner" stadig er din standard.

Mens vi taler om venner, er du sikker på, at du kender alle, der er en Facebook-ven? Bør du stadig være venner med den person, du mødte på ferie for fem år siden, men ikke har set eller hørt fra siden? Du kan ændre dine Facebook-indstillinger for at beskytte dig selv mod hackere, der afsender falske venneanmodninger. Begræns venneforespørgsler til "venner af venner" for at reducere dine chancer for at blive et mål.

Overvej også, om din e-mailadresse og telefonnummer skal være tilgængelige for offentligheden via dine sociale medieprofiler. Begræns dine kontaktoplysninger til "kun venner", eller gør dem endda helt private. Samtidig bør du eventuelt deaktivere indeksering af søgemaskiner. Det betyder, at hvis nogen foretager en Google-søgning på dit navn, kan de ikke se alle dine Facebook-indlæg.

Der er intet privatliv uden sikkerhed

Selvom vi har koncentreret os om, hvordan du beskytter dit privatliv online, er det vigtigt, at du først sikrer din online sikkerhed. Online privatliv og sikkerhed går hånd i hånd. Vi har allerede talt om, hvordan du kan beskytte din kommunikation med internettet, men du er også nødt til at beskytte de enheder, du bruger til at få adgang, hvad enten det er bærbare computere, pc'er, smartphones eller tablets.

Her er nogle gode tips til, hvordan du sørger for, at dine enheder er sikre:

• Installer betroet antivirus- og antimalwaresoftware. Antihackersoftware sikrer, at dine enheder er beskyttede mod almindelige trusler, f.eks. keyloggers, ransomware og trojanere. Vi anbefaler Kaspersky Total Security for den mest omfattende beskyttelse mod hackere og malware.
• Sørg for, at du regelmæssigt opdaterer dit operativsystem og anden software – især når der udstedes sikkerhedsrettelser. Hackere bruger ofte sårbarheder i forældet software som en måde til at bryde ind – giv dem ikke muligheden (bemærk: Hvis du bruger et operativsystem, der ikke længere understøttes, som Windows 7, hvis support sluttede i januar 2020, skal du udskifte det, da det er et let mål for hackere).
• Vær forsigtig med, hvad du klikker på. Hackere bruger ofte "phishing" ved at sende falske e-mails, der påstås at være fra din bank eller fra eBay, men som fører dig til et andet sted for at stjæle dine loginoplysninger. Læs e-mailadressen omhyggeligt, se sidekilden, og hold musen hen over linkene for at se, hvor de fører hen. Andre phishingforsøg sigter mod at få dig til at klikke på et link til et billede eller en nyhedshistorie, men installerer malware på din enhed, når du gør det.
• Sørg for at beskytte din smartphone. Brug skærmlåsen og PIN-koden til at beskytte den mod uautoriseret adgang. Undgå at jailbreake eller roote den – det kan give hackere en måde til at overskrive dine indstillinger og installere deres egen ondsindede software. Det er en god idé at downloade en app, der kan give dig mulighed for at slette alle data på din telefon eksternt. Således er dine data sikre, når du først har aktiveret den, hvis din telefon bliver stjålet.
• Når du downloader apps, skal du kontrollere, hvilke tilladelser de kræver. En app, der kræver adgang til dit kamera, mikrofon, lokationstjenester, kalender, kontakter og sociale mediekonti, er en potent trussel mod dit online privatliv. Pokémon Go er berømt, fordi den krævede tilladelser, der faktisk gav den ret til at se og ændre stort set alt på din Google-konto undtagen adgangskoden – et problem, der hurtigt blev rettet med en opdatering, der begrænsede de krævede tilladelser.
• Slet data, programmer og konti, som du ikke bruger mere. Jo flere programmer eller apps du har, jo større er chancen for, at én af dem kan kompromitteres.
• Brug stærke adgangskoder til at beskytte dine enheder, internetadgang og konti. De bedste adgangskodeadministratorer opretter endda en totalt randomiseret, ultra-stærk adgangskode til hver af dine konti. Men hvad du end gør, må du ikke miste hovedadgangskoden til din adgangskodeadministrator.
• Ændring af dine adgangskoder hver sjette måned eller deromkring kan også hjælpe med at reducere chancerne for, at dine konti bliver hackede.
• Beskyt dit online privatliv og sikkerhed ved hjælp af tofaktorautentificering så meget som du kan. Det giver dig mulighed for at forbedre din sikkerhed ved at kræve en anden form for ID-verifikation udover din adgangskode, såsom en SMS-kode, der sendes til din telefon, et fingeraftryk eller en sikkerhedsdongle/-nøgle, som du kan tilslutte via USB.

Overvåg dit privatliv for overtrædelser

Du har måske nok gjort et godt stykke arbejde med at beskytte dit internetprivatliv, men den virksomhed, der er ansvarlig for at passe dit privatliv i den anden ende, skal også gøre sit job. Og nogle gange brydes sikkerheden, og kundernes personlige data slipper ud eller bliver ødelagt. Selvom virksomheder generelt har krisestyringsplaner, der sætter dem i stand til at køre en kundekommunikationskampagne og gøre det godt igen, hvis der er et brud, er der flere ting, du kan gøre for at holde dig godt beskyttet.

For det første skal du sørge for, at du regelmæssigt overvåger dine finansielle konti. Bemærk eventuelle uventede transaktioner eller udbetalinger, og spørg ind til dem. De kan være uskyldige – en direkte debitering, der f.eks. er blevet behandlet en måned for sent – men de kan også vise, at din konto er blevet kompromitteret.

Kontrollér også dine kreditrapporter. Hvis dine personlige oplysninger er blevet brugt til identitetstyveri, viser din kreditrapport, om nogen har forsøgt at ansøge om kredit i dit navn. Dette vil ikke koste dig en krone, hvis du er smart, da hvert af de tre kreditbureauer (Equifax, Experian og TransUnion) skal give dig en gratis rapport hver 12. måned.

I det øjeblik du hører om et dataovertrædelse, der kan påvirke dig, skal du ændre adgangskoden på den pågældende konto. Det kan også være en god idé at ændre adgangskoder på andre konti, især hvis de ligner den adgangskode, der bruges på den kompromitterede konto. Skift også svar på dine sikkerhedsspørgsmål, selvom det betyder, at du skal fremstille et nyt pigenavn til din mor og et nyt navn til dit første kæledyr. Eller brug en sikker adgangskodeadministrator, som hjælper med at holde dine adgangskoder ét sted samt beskytte dem.

Besvar ikke e-mails fra en virksomhed, der siger, at der er sket en overtrædelse og beder dig om at bruge linket i e-mailen til at ændre dine legitimationsoplysninger eller ringe til et nummer. Dette kan være phishingforsøg. Brug i stedet virksomhedens eget websted, eller ring til et nummer, du allerede har til virksomheden, for at undersøge, om der faktisk er sket en overtrædelse.

Relaterede artikler

Online eksponering af privatliv … hvad er det værste, der kan ske?

Tips til identitetstyveri for Facebook-brugere

Hackinger med store berømtheder og hvordan de kan påvirke dig

10 tips til forbedring af dit privatliv