Sikkerhed er et væsentligt problem i det digitale landskab, hvor brugerne altid forsøger at være på forkant med et trusselslandskab i konstant udvikling. Hacking , phishing og malware er blot nogle få af de mange cybertrusler, som brugerne løbende skal beskytte sig mod. Der er dog adskillige sikkerhedsforanstaltninger, som brugere kan implementere for at holde deres data og enheder sikre.
Mange virksomheder, organisationer og tjenesteudbydere implementerer også foranstaltninger for at holde deres netværk, systemer og kunders data sikre. Blandt disse er to identitetsbekræftelsesprocesser kendt som godkendelse og godkendelse. Mens de to udtryk ofte bruges i flæng, udfører de lidt forskellige funktioner, hvilket betyder, at de skal bruges sammen for at tilbyde det højeste sikkerhedsniveau. Denne integration styrker, at mens godkendelsesmetoderne blev avanceret i 2024, skal godkendelsen udvikles til at matche , hvilket sikrer, at sikre, verificerede identiteter har de rigtige tilladelser i systemet. Det er vigtigt at forstå nuancerne i godkendelse vs. godkendelse for at beskytte brugere i den komplekse verden af cybersikkerhed.
Hvad er godkendelse?
Inden for cybersikkerhed er godkendelse – nogle gange kaldet AuthN – en proces, der giver brugerne mulighed for at bekræfte deres eller deres enheds identitet. Næsten alle elektroniske enheder eller onlinetjenester kræver en eller anden form for godkendelse for at få adgang til sikre systemer eller data. Normalt er dette noget, som - formentlig - kun en verificeret bruger ville have. Når en bruger f.eks. logger ind på en e-mailkonto eller en profil på sociale medier, kan en bruger blive bedt om at indtaste et brugernavn og en adgangskode. Bag kulisserne verificerer værtssystemet derefter disse loginoplysninger til dem, der er gemt i dets sikre database – hvis de matcher, mener det, at brugeren er gyldig og giver dem adgang til kontoen.
Grundlæggende er godkendelse en form for identitetsbekræftelse og tilbyder et lag af sikkerhed for systemer, konti og software. Det sikrer, at kun autoriserede brugere kan få adgang til følsomme data eller andre ressourcer.
Hvorfor er godkendelse vigtig?
Sikkerhedsgodkendelse er en afgørende del af cybersikkerhed, fordi den virker til at bekræfte, at brugerne er, som de udgiver sig for at være. Den kan bruges på forskellige måder til at forhindre uautoriseret adgang til ting som f.eks. virksomhedens netværk og brugerkonti. Der er mange grunde til, at godkendelse er nyttig for privatpersoner og virksomheder, herunder:
- Beskyttelse af følsomme person- og virksomhedsdata.
- Reduktion af risikoen for databrud og yderligere problemer som f.eks. identitetstyveri eller økonomisk svindel .
- Sikre, at kun udtrykkeligt autoriserede brugere kan få adgang til data og konti.
- Vedligeholdelse af nøjagtige adgangsregistreringer, så det er tydeligt, hvem der har tilgået hvad og hvornår.
- Sikring af netværk, beskyttede ressourcer og enheder mod trusselsaktører.
Godkendelsestyper
For at forstå definitionen af brugergodkendelse korrekt er det vigtigt at vide, hvordan processen ser ud. Sikkerhedsgodkendelse kræver, at brugerne består en identitetsbekræftelse ved at præsentere den korrekte godkendelsesfaktor. Disse kan være en:
- Vidensfaktor : noget brugeren kender, f.eks. en adgangskode.
- Besiddelsesfaktor : noget brugeren har, normalt en telefon eller et sikkerhedstoken, der kan bruges til at modtage engangsadgangskoder (OTP'er) eller generere adgangskoder.
- Iboende faktor : noget, der er fysisk unikt for brugeren – dette er normalt biometri som f.eks. et fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse.
- Placeringsfaktor : i dette tilfælde er verifikation baseret på en brugers placering.
- Tidsfaktor : Her kan verifikation kun finde sted på bestemte fastsatte tidspunkter.
I praksis kan godkendelseseksempler se sådan ud:
- Adgangskoder : Disse er den mest almindelige form for identitetsbekræftelse og bruges overalt til at logge ind på enheder og konti – men de er generelt en af de mindst sikre godkendelsesprotokoller, og derfor foreslår eksperter det bedste praksis såsom at ændre adgangskoder regelmæssigt og bruge en sikker adgangskodeadministrator .
- Engangsadgangskoder : Disse systemgenererede adgangskoder sendes normalt til brugerne via e-mail eller sms for at give dem mulighed for sikkert at logge ind på en konto eller enhed én gang – du vil ofte se dem brugt i f.eks. banktransaktioner.
- Tokens : Denne form for godkendelse giver adgang til koder, der er genereret fra en krypteret enhed .
- Biometrisk godkendelse : Denne form for identitetsbekræftelse bruger en iboende faktor – normalt en brugers ansigt eller fingeraftryk – til at give adgang til enheder eller konti – dette er almindeligt anvendt på smartphones og bærbare computere nu.
- Multifaktorgodkendelse : Dette kræver mindst to godkendelsesfaktorer – f.eks. en adgangskode og biometri – for at give brugerne adgang.
- Certifikatbaseret godkendelse : Til dette tilbyder brugere identitetsbekræftelse med et digitalt certifikat, der kombinerer deres legitimationsoplysninger med en tredjeparts certificeringsmyndigheds digitale signatur – godkendelsessystemet kontrollerer certifikatets gyldighed og tester derefter brugerens enhed for at bekræfte identiteten.
- Enhedsgodkendelse : Denne metode til sikkerhedsgodkendelse bruges specifikt til at bekræfte enheder som f.eks. telefoner og computere, før de giver dem adgang til et netværk eller en tjeneste – den bruges ofte sammen med andre metoder som f.eks. biometrisk godkendelse.
- Godkendelsesapps : Nogle virksomheder og organisationer bruger nu disse tredjepartsapps til at generere tilfældige sikkerhedskoder for at få adgang til systemer, konti og netværk.
- Single Sign-on (SSO) : Dette giver en bruger mulighed for at logge ind på flere apps via én central udbyder – for eksempel at logge på Google giver adgang til Gmail, Google Drev og YouTube.
Hvordan bruges godkendelse?
Sikkerhedsgodkendelse bruges på mange måder dagligt. Generelt er det virksomheder og organisationer, der bruger godkendelsesprotokoller til at indstille interne og eksterne adgangskontroller. Dette begrænser, hvordan brugere kan få adgang til deres netværk, systemer og tjenester. Den gennemsnitlige person vil bruge adskillige godkendelseseksempler hver dag til at udføre visse funktioner, såsom:
- Brug af login-oplysninger til at få adgang til virksomhedens systemer, e-mails, databaser og dokumenter på arbejdet, især når du arbejder eksternt.
- Implementering af biometrisk godkendelse for at låse op og bruge deres smartphones eller bærbare computere.
- Brug af multifaktorgodkendelse til at logge ind på netbankapps og udføre økonomiske transaktioner.
- Log ind på e-handelssider med brugernavn og adgangskode.
- Brug af en engangsadgangskode til at godkende kreditkortdebiteringer ved onlinekøb
- Brug af tokens, certifikater eller adgangskoder til at få adgang til elektroniske sundhedsjournaler.
Hvad er autorisation?
Selvom folk ofte forveksler godkendelse med godkendelse, har de to processer forskellige funktioner. Når et system har verificeret en brugers identitet med sikkerhedsgodkendelse, overtager autorisationen - nogle gange kaldet 'AuthZ' - for at diktere, hvad brugeren kan gøre én gang i et system eller en konto. I det væsentlige styrer godkendelsesprocesser, hvilke ressourcer en bestemt bruger kan få adgang til – såsom filer og databaser – og hvilke handlinger de kan udføre i et system eller netværk. For eksempel kan en it-administrator inden for et virksomhedsnetværk være autoriseret til at oprette, flytte og slette filer, mens den gennemsnitlige medarbejder muligvis kun kan få adgang til filer på systemet.
Godkendelsestyper
Generelt begrænser autorisationen, hvor meget adgang en bruger har til data, netværk og systemer. Men der er forskellige måder, det kan fungere på. Nedenfor er nogle af de mest anvendte godkendelseseksempler inden for cybersikkerhed:
- Discretionary Access Control (DAC) giver administratorer mulighed for at tildele hver enkelt bruger meget specifik adgang baseret på identitetsbekræftelse.
- Mandatory Access Control (MAC) kontrollerer godkendelse i operativsystemer, administrerer f.eks. tilladelser til filer og hukommelse.
- Rollebaseret adgangskontrol (RBAC) håndhæver de kontroller, der er indbygget i DAC- eller MAC modellerne, og konfigurerer systemerne for hver enkelt bruger.
- Attributbaseret adgangskontrol (ABAC) bruger attributter til at håndhæve kontroller baseret på definerede politikker – disse tilladelser kan gives til en bestemt bruger eller ressource eller på tværs af et helt system.
- Adgangskontrollister (ACL'er) giver administratorer mulighed for at kontrollere, hvilke brugere eller tjenester der kan få adgang til et bestemt miljø eller foretage ændringer i det.
Hvordan bruges autorisation?
Som med godkendelse er godkendelse afgørende for cybersikkerheden, fordi den giver virksomheder og organisationer mulighed for at beskytte deres ressourcer på flere måder. Af denne grund anbefaler eksperter, at hver bruger får det laveste niveau af tilladelser, der er nødvendige for deres behov. Her er nogle måder, hvorpå godkendelse kan tilbyde nyttige sikkerhedsforanstaltninger:
- Giver autoriserede brugere mulighed for sikker adgang til sikre funktioner – for eksempel at give bankkunder adgang til deres individuelle konti på mobilapps.
- Forhindrer brugere af den samme tjeneste i at få adgang til hinandens konti ved at bruge tilladelser til at oprette partitioner i systemet.
- Brug af begrænsninger til at oprette forskellige adgangsniveauer for Software-as-a-Service (SaaS)-brugere – giver Saas-platforme mulighed for at tilbyde et vist serviceniveau til gratis konti og et højere serviceniveau til premium-konti.
- Sikring af adskillelse mellem et system eller netværks interne og eksterne brugere med de relevante tilladelser.
- Begrænsning af skaderne ved et databrud – hvis en hacker f.eks. får adgang til en virksomheds netværk via en medarbejderkonto med lave tilladelser, er der mindre risiko for, at de kan få adgang til følsomme oplysninger.
Godkendelse vs godkendelse: Hvordan er de ens eller forskellige?
Det er vigtigt at forstå lighederne og forskellene i godkendelse kontra godkendelse. Begge har afgørende roller at spille i forbindelse med verificering af brugeridentitet og sikring af data og systemer, men der er også nogle vigtige forskelle i, hvad de gør, hvordan de fungerer, og hvordan de implementeres bedst.
Forskelle mellem godkendelse og godkendelse
Nogle af de vigtigste forskelle mellem godkendelse og godkendelse er:
- Funktion : godkendelse er grundlæggende identitetsbekræftelse, hvorimod godkendelse bestemmer, hvilke ressourcer en bruger har adgang til.
- Handling : Godkendelse kræver, at brugere præsenterer legitimationsoplysninger til identitetsbekræftelse; godkendelse er en automatisk proces, der administrerer brugeradgang i overensstemmelse med foruddefinerede politikker og regler.
- Timing : Godkendelse er det første trin i processen, der opstår, når en bruger første gang tilgår et system; godkendelse sker, når brugerens identitet er blevet bekræftet.
- Informationsdeling : godkendelse kræver oplysninger fra brugeren for at bekræfte deres identitet; godkendelse bruger tokens til at bekræfte, at brugerens identitet er blevet godkendt, og anvende de relevante adgangsregler.
- Standarder og metoder : Godkendelse bruger normalt OpenID Connect (OIDC)-protokollen og adgangskoder, tokens eller biometri til verifikation; godkendelse bruger ofte OAuth 2.0 og metoder som rollebaseret adgangskontrol (RBAC).
Ligheder mellem godkendelse og godkendelse
Godkendelse og godkendelse er begge vigtige dele af netværkssikkerhed og adgangsstyring og har derfor mange ligheder. Begge processer:
- Anvendes til at holde systemer, netværk og data sikre.
- Arbejd i rækkefølge, med godkendelse, der først udfører identitetsbekræftelse, før godkendelse etablerer adgangstilladelser.
- Definer brugeradministration for at sikre, at kun autoriserede brugere kan få adgang til de relevante ressourcer.
- Brug lignende protokoller til at udføre deres funktioner.
Behovet for godkendelse og godkendelse i cybersikkerhed
Da godkendelse og godkendelse fungerer forskelligt for at tilbyde separate lag af sikkerhed for netværk, data og andre ressourcer, skal de bruges sammen for at skabe et fuldt sikkert miljø. Begge processer er nødvendige for at holde brugerdata adskilte og sikre. Godkendelse beder brugerne om at gennemføre en identitetsbekræftelsesproces for at få adgang til systemet, og herefter afgør godkendelsen, hvilke systemer og data kunden har adgang til – normalt kun deres egne.
Godkendelse er vigtig, fordi den :
- Sikrer adgang for hver bruger og holder deres data sikre.
- Forenkler brugeradministration med Single Sign-On (SSO), der giver dem mulighed for at få adgang til adskillige cloud-tjenester med ét sæt login-oplysninger.
- Tilbyder en forbedret brugeroplevelse, ofte ved at tilbyde enkle bekræftelsesmetoder.
Godkendelse har betydning, fordi :
- Den håndhæver principperne for mindst privilegium, så brugerne kun har adgang til de ressourcer, der er nødvendige for deres rolle.
- Det giver mulighed for dynamisk adgangskontrol, så administratorer kan ændre adgangspolitikker i realtid, hvilket giver mere fleksibel sikkerhed.
Relaterede artikler :
Relaterede produkter og tjenester :
