Hvad er Internet of Things? Definition og forklaring
Hvad er Internet of Things?
Internet of Things, tingenes internet eller IoT, er et system af indbyrdes forbundne computere, der indsamler og overfører data, via et trådløst netværk, uden menneskers input.
Det gælder ikke bare bærbare computere og smartphones: Næsten alt, der har en afbryder, kan oprette forbindelse til internettet og en del af IoT. For eksempel kan en ”ting” – i Internet of Things – være en person, med et implantat, der overvåger hjertet, et kamera, der streamer live-feeds, med vilde dyr, i de kystnære farvande, eller en bil med indbyggede sensorer, som advarer føreren om potentielle risici. Basalt set, kan alt, der kan få en IP-adresse (Internet Protocol) og overfører data over et netværk, være en del af Internet of Things.
Hvordan fungerer Internet of Things?
Et IoT-system rummer sensorer og enheder, der kommunikerer med skyen, via en slags forbindelse. Når dataene når skyen, behandler programmet dem og beslutter, om der skal udføres en handling, som fx at justere sensorer/enheder, der hverken kræver noget brugerinput eller nogen alarm.
Der findes fire forskellige elementer i et komplet IoT-system. Sensorer eller enheder, tilslutningsmuligheder, databehandling og en brugergrænseflade. Lad os undersøge dem enkeltvis:
Sensorer/enheder
De indsamler data fra miljøet. En enhed kan have flere sensorer – for eksempel indeholder en smartphone både GPS, kamera, accelerometer og så videre. Overordnet indsamler sensoren eller sensorerne data fra miljøet til et bestemt formål.
Forbindelse
Når enheden har indsamlet data, skal de sendes op i skyen. Det gøres på flere forskellige måder – som fx Wi-Fi, Bluetooth, satellit, low-power wide-area networks (LPWAN) eller ved at oprette forbindelse direkte til internettet via ethernets. Den specifikke tilslutningsmulighed afhænger af IoT-applikationen.
Databehandling
Når dataene rammer skyen, behandler programmet dem og beslutter evt. at udføre en handling. Det kan fx være at sende en alarm eller justere sensorerne eller enheden, helt automatisk og uden brugerens input. Nogle gange skal man dog bruge brugerens input, hvorfor grænsefladen kommer ind.
Brugergrænseflade
Når brugerens input kræves, eller hvis brugeren selv vil styre systemet, aktiverer brugergrænsefladen det. Eventuelle handlinger, brugeren udfører, sendes retur, via systemet. Fra brugergrænsefladen til skyen og tilbage til sensorerne/enhederne, hvor de udfører den ønskede ændring.
De præcise tilslutnings-, netværks- og kommunikationsprotokoller, de web-aktiverede enheder bruger, afhænger af de specifikke IoT-applikationer. IoT bruger i stigende grad kunstig intelligens (AI) og maskinlæring til at gøre dataindsamlingsprocesserne nemmere og hurtigere.
IOT-applikationer
Der findes mange IoT-applikationer. Nogle af de bedste kendte er:
Wearables
Wearables er måske den mest synlige del af IoT, for den daglige bruger. Det omfatter fitness-trackere, smartwatches, smarte briller, Virtual Reality-headset og mere.
Smarte hjem
Systemet, i det smarte hjem, opretter forbindelse til diverse apparater for at automatisere specifikke opgaver. Det er normalt fjernstyret. Nogle eksempler på IoT-enhederne, i det smarte hjem, er trådløse køkkenmaskiner, stemningsfølende musiksystemer, smart belysning, motoriserede persienner, automatiske vinduer og døre, smarte forsyningsmålere og så videre.
Smarte byer
Smarte byer bruger også IoT-enheder, som forbundne sensorer og målere, der indsamler og analyserer data. Dataene bruges til at forbedre alt fra infrastruktur, offentlige forsyninger og diverse tjenester.
Selvkørende biler
Selvkørende biler bruger typisk et IoT-baseret teknologisystem, der deler information om selve køretøjet plus vejen, det kører på. Data om trafik, navigation, eksternt miljø med mere indsamles og analyseres af bilens computersystemer, så den kan køre selv.
Detail
Internet of Things bruges i stigende grad i detailhandlen. Tænk fx på automatiserede kasser, personlige rabatter, smarte hylder (som advarer forhandleren, når de er ved at løbe tør for varer), robotmedarbejdere og optimeret forsyningskædestyring. Amazon Go – Amazons konceptbutikker – er et godt eksempel på, at IoT bygger bro mellem webshopping og fysiske butikker. Butikkerne er kontantfri, og trækker bare penge fra kundens Amazon-wallet. De lægger også varer i kundens kurv, i realtid, når han eller hun tager dem ned af hylderne.
Telesundhed
Telesundhed – også kaldet telemedicin – refererer til leveringen af sundhedsydelser, via teknologien. IoT er et væsentligt del af telesundheden (Man bruger ofte akronymet IoMT, når man mener Internet of Medical Things). Man kan fx nævnes medicinsk fjerndiagnostik, digital kommunikation ifm. medicinsk billedbehandling, videokonsultationer med specialister mv.
Smart landbrug
Smart landbrug involverer digital teknologi, der forbedrer landbrugsudbyttet. Landmanden kan fx bruge tilsluttede sensorer, kameraer og andre enheder til at få et bedre overblik over bedriften og justere driften, så han optimerer udbyttet.
Liste er ikke endelig – IoT forvandler både driften og måden at arbejde på, på tværs af næsten alle brancher. IoT-enheder omfatter fx smarte mobiler, smarte køleskabe, smartwatches, fitnesstrackere, smarte brandalarmer, smarte dørlåse, smarte cykler, medicinske sensorer, fitnesstrackere, smarte sikkerhedssystemer plus virtuelle assistenter, som Alexa og Google Home – og listen fortsætter bare.
Historien om Internet of Things
Udtrykket ”Internet of Things” tilskrives ofte Kevin Ashton. I 1999, arbejdede Ashton med optimering af forsyningskæder, for Proctor & Gamble, og brugte det som titlen på en præsentation af et nyt sensorprojekt, han arbejdede på. Det fangede opmærksomheden. Internet of Things kom dog før titlen:
1970’erne: Ideen om forbundne enheder blev kaldt ”pervasive computing”.
De tidlige 1980’ere: Verdens første IoT-enhed blev opfundet, på Carnegie Mellon University. En gruppe studerende skabte en måde, som sikrede, at universitetets Coca-Cola-automat angav indholdet, via et netværk, se de ikke behøvede at gå hen til maskinen, hvis den var løbet tør for sodavand. De satte mikrokontakter i maskinen, som fortalte, hvor mange cola-dåser, der var tilbage, og om de var kolde.
1990: John Romkey forbandt en brødrister til internettet, for aller første gang.
1991: En gruppe studerende, ved University of Cambridge, brugte den første prototype af et webkamera til at overvåge mængden af kaffe, der var tilbage i laboratiets kaffekande. Det gjorde de, ved at programmere webkameraet til at tage billeder af kaffekanden, tre gange i minuttet. Kameraet sendte billederne til lokale computere, så brugerne kunne tjekke, om der var mere kaffe på kanden.
2000: LG Electronics introducerede verdens første køleskab, som var forbundet til internettet. Så kunne forbrugerne købe mad på nettet og foretage videoopkald.
2008: Den første internationale konference om Internet of Things blev afholdt i 2008, i Schweiz.
2010: Begrebet ”Internet of Things” begyndte at blive populært. Man mente, at Googles StreetViews tjeneste ikke bare havde taget 360-graders billeder, men også havde gemt data fra folks Wi-Fi-netværk. Det medførte til en debat om, hvorvidt Google ikke bare ville indeksere internettet, men også den fysiske verden. Samme år, meddelte den kinesiske regering, at Internet of Things var en strategisk prioritet, i dens femårsplan.
2011: Gartner, markedsundersøgelsesfirmaet, der opfandt ”Nye teknologiers hype-cyklus”, satte Internet of Things, på sin liste over nye fænomener.
2012: Europas dengang største internetkonference – Le Web – brugte temaet ”Internet of Things”. Samtidig begyndte magasiner, som Forbes og Wired, i stigende grad at bruge IoT som en del af deres ordforråd.
2014: Google annoncerede, at man ville købe Nest, for 3,2 mia. doller, i en aftale, der fik hele markedet til at tænke på Internet of Things. Samme år, holdt man Consumer Electronics Show (CES), i Las Vegas, med teamet Internet of Things.
Midt/slutningen af 2010’erne: Her blev enheder, med indbygget Wi-Fi og 3G/4G-forbindelse, både mindre, stærkere og billigere at producere. Det styrkede udbredelsen af IoT.
I 2021, mente man, at mere end 46 milliarder enheder var forbundet til Internet of Things, og eksperterne forventer, at tallet stiger, til over 100 milliarder enheder i 2030.
Internet of Things – fordele og ulemper
Observatører peger både på fordele og ulemper ved IoT. De omfatter:
IoT’s fordele:
Effektivitet – maskine-til-maskine interaktioner muliggør større effektivitet, som sparer tid, man kan bruge på andre opgaver.
Automatisering – automatisering sikrer ensartethed i opgaverne. Det forbedrer servicekvaliteten og reducere behovet for menneskelig interaktion.
Omkostningsbesparelser – større effektivitet og automatisering reducerer både spild og lønninger, som gør det billigere at fremstille og levere varer.
Kvalitetskontrol – IoT gør kommunikationen mellem enhederne lettere, og sikrer dermed bedre kvalitetskontrol.
Større gennemsigtighed – muligheden for at tilgå information, når og hvor som helst, på enhver enhed, forenkler beslutninger og medfører større gennemsigtighed.
IoT’s ulemper:
Kompatibilitet – uden internationale kompatibilitetsstandarder, kan der opstå problemer, når enheder, fra forskellige producenter, kommunikerer med hinanden.
Færre job – eftersom IoT accelererer automatiseringen, kan det fortrænge kvalificerede medarbejdere fra arbejdspladsen.
Kompleksitet – givet IoT-netværkets gigantiske størrelse, og antallet af enheder, som er afhængige af det, kan en enkelt fejl, i hhv. software eller hardware, få uforholdsmæssige konsekvenser.
Privatliv og sikkerhed – når så mange gængse apparater er forbundet til internettet, betyder det enorme mængder af information på nettet. Det medfører fare for privatlivet og sikkerheden, som vi undersøger nærmere nedenfor.
IOT’s problemer med privatlivet og sikkerheden
Nogle af de vigtigste problemer med privatlivet og sikkerheden, som er forbundet med Internet of Things, omfatter:
For mange data – IoT-enheder genererer kumulativt enorme mængder af data. Det giver hackerne flere adgangspunkter og gør, at følsomme oplysninger kan være sårbare.
Sårbarhed over for hacking – for eksempel fandt et forskerteam, fra Microsoft og University of Michigan, flere sikkerhedshuller i Samsungs smarthome-platform.
Uønsket offentlig profil – brugen af IoT-enheder medfører typisk en accept af nogle servicevilkår. Der er bare rigtigt mange, der ikke gider læse de lange dokumenter og bare trykker på accepter. Virksomhederne indsamler masser af informationer om brugerne, baseret på deres IoT-enheder – forsikringsselskaberne indsamler fx data om dine kørevaner, baseret på din smarte bil, når de beregner din livsforsikring. Det samme gælder fitnesstrackere.
Aflytning – producenter eller hackere kan bruge forbundne enheder til at aflytte personers hjem.
Læs Kasperskys artikel om bedste praksis, når det gælder IoT’s sikkerhed, lige her.
Hvad byder fremtiden på for IOT?
Større fokus på sikkerhed
I betragtning af Internet of Things omfang og kompleksitet, kan IoT-enheder være sårbare over for cyberangreb og databrud. Branchen tager det rigtigt alvorligt og arbejder på at give forbrugerne større sikkerhed. I fremtiden, kommer vi til at se udvidet brug af indlejrede og end-to-end sikkerhedsløsninger samt AI, blockchain og edge computing-løsninger, på IoT-enheder.
Flere sundhedsapplikationer med IoT
Tiden, efter corona, har gjort det klart, at IoT’s medicinske udstyr og sundhedssystemer kommer til spille en mere fremtrædende rolle end før. Eksperter har allerede talte om IoT-revolutionen, inden for sundhedsvæsenet, i flere år, og pandemien har bare fremskyndet processen. Flere og flere lægekonsultationer sker sted via telekonsultationer, og vi ser nu fremkomsten af fjernovervågnings-løsninger og IoT-baserede smarte wearables, sundhedstrackere og sensorer.
Flere smarte byer
Byer, over hele verden bruger i stigende grad smarte teknologier til at forbedre praktiske effektivitet, dele informationer med offentligheden og levere bedre offentlig service og borgervelfærd.
AI og maskinlæring vil blive mere udbredt
Nogle af de største udgifter til IoT’s infrastruktur, i de kommende år, går til kunstig intelligens og maskinlæring. AI-drevet IoT skaber intelligente maskiner, der muliggør smart adfærd og beslutningstagning, med begrænset eller slet ingen menneskelig indblanding.
5G-netværk fortsætter med at drive væksten
5G – eller femte generation af trådløst mobilt netværk – betyder større hastighed. Hurtigere netværk betyder, at dataene, fra dine IoT-enheder, analyseres og administreres i langt større skala. Det vil sandsynligvis accelerere Internet of Things vækst. Men efterhånden som flere IoT-enheder går direkte på 5G-netværket, udenom en Wi-Fi-router, medfører det nye overvejelser om privatlivet og sikkerheden.
Anbefalede produkter
- Kaspersky Anti-Virus
- Kaspersky Total Security
- Kaspersky Internet Security
- Kaspersky Password Manager
- Kaspersky Secure Connection
Læs mere her
Hvad er Internet of Things? Definition og forklaring
Kaspersky
