Gå til hovedindhold

Er du begyndt at se mærkelige aftaler eller påmindelser i din iPhones kalenderapp? Hvis ja, kan du måske være bekymret over, om din kalender har fået en virus eller om du er blevet hacket. Faktisk er det sandsynligvis fordi, du er blevet tilmeldt en tredjepartskalender, som genererer spam aftaler. Det er altafgørende, at du ikke klikker på nogle links på disse aftaler, da de kan lede til ondsindede websteder, som kan inficere din enhed og stjæle dine oplysninger. Fortsæt med at læse, for at finde ud af hvorfor du modtager disse notifikationer, og hvordan do fjerner dem.

Hvad er en kalendervirus?

Termerne "iPhone kalendervirus", "iOS kalendervirus" og "kalenderapp malware" refererer alle til Apple OS spam, som annoncerer falske abonnementer på kalenderkonti i en brugers enhed uden deres samtykke. Påvirkede enheder kan være iPhones, Macs eller iPads. Spammen resulterer i, at brugere modtager notifikationer for begivenheder, som indeholder mistænksomme eller ondsindede links. Disse falske begivenheder har oftest alarmerende titler, og opfordrer dig stærkt til at klikke på linksne. Meddelelser kan eksempelvis indeholde:

  • Vira på din iPhone?! RENS DEM NU
  • Garanter din online beskyttelse, klik nu!
  • Din smartphone er ikke beskyttet! Klik her for at beskytte
  • Rens din iPhone for ondsindede angreb!
  • Din iPhone er blevet inficeret med en virus! Fjern den nu

Nogle gange fokuserer notifikationerne mere på salg eller præmier:

  • Hvem vil gerne have et gratis abonnement på Apple Music?
  • Tillykke, du har vundet!
  • iPhone 13 er ankommet, hent den eller arrangér anden levering
  • Nemme korttidslån – ansøg online
  • Black Friday udsalg – HANDL NU
  • Det er din heldige dag
  • Du har (1) pakke, der afventer

Disse beskeder er designet til at tirre din nysgerrighed og fremprovokere en følelse af, at det haster. De ønsker at lokke dig til at trykke på linkene for at se, hvad de promoverer. Men hvis du trykker på et af disse links, bliver du normalvis ført til et websted med et script, som downloader malware til din enhed eller fører dig til diverse phishing sider. Lad være med at klikke eller trykke på disse links og undgå at svare på begivenheder ved at klikke enten acceptér, afvis eller måske, da dette informerer afsenderen om, at din konto er aktiv.

Det som gør falske begivenheder, invitationer og aftaler så irriterende er den voldsomme mængde af dem. I nogle tilfælde, kan de poppe op flere gange i løbet af en time. Underrettelser med lyd kan være specielt påtrængende, hvis du har disse slået til.

iPhone standardindstillinger gør det muligt for brugere at modtage kalenderinvitationer fra hvem som helst, selv hvis de ikke er i din liste over kontakter, hvilket gør det nemmere for spammere at infiltrere din kalender. Spammere og hackere ved, at de fleste ikke forventer spam i deres kalender, så det er mere sandsynligt, at de åbner det og er mindre mistænksomme over for den information og de links, som det indeholder. Disse kan bruges til at stjæle brugeroplysninger og følsomme oplysninger eller til at downloade adware eller malware på din enhed.

iPhone kalendervirus er strengt taget ikke rigtigt en virus, men det føles som en, når du bliver bombarderet med uønskede eller irriterende spamnotifikationer. Den gode nyhed er, at det er meget ligetil at komme af med iPhone kalendervira – hvilket vi forklarer senere i denne artikel.

Hvor kommer iPhone kalendervirussen fra?

Hvordan ender man overhovedet med at modtage falske kalenderinvitationer? Kalendervira benytter en kombination af social engineering og ondsindet kode. Her er hovedårsagerne til, at man kan blive offer for en:

Angriberne har fået fat i din e-mailadresse

Hvis en spammer kender den e-mailadresse, som er forbundet til din kalenderkonto, kan de sende dig bedrageriske kalenderinvitationer, som indeholder smittefarlige hyperlink. Det er relativt nemt for spammere at få fat i din e-mailadresse – det kan ske, hvis:

  • Du indtaster dine personlige oplysninger på en usikker hjemmeside, som i al hemmelighed tjener penge på at sælge dine oplysninger.
  • Et firma, som opbevarer din e-mailadresse, bliver udsat for en datalækage.

Apples kalenderapp er, som en standardindstilling, konfigureret til, at hvem som helst kan sende dig kalenderinvitationer. Den er designet til at gøre det nemt for medlemmer Apples brugerfælleskab at interagere med hinanden. En ulempe ved denne åbenhed er, at ondsindede aktører kan indhente brugeroplysninger, muligvis fra det mørke internet efter et databrud, og så organisere en spam-kampagne med falske begivenhedsbeskrivelser, som indeholder phishing links.

Du har uforvarende klikket på et ondsindet link

Du kan også muligvis blive snydt til at abonnere på en kalender fra et mistænkeligt websted. Falske kalendere kan nogle gange være forklædt som captcha. Captcha er simple puslespil, som et websted beder dig gennemføre for at bevise, at du ikke er en bot. Nogle gange viser fupwebsteder falske captcha, som er designet til at forbigå advarsler fra din browser, og få dig til at trykke på nogle bestemte taster, som udløser ondsindede downloads. I disse tilfælde, kan det, at markere "Jeg er ikke en robot"-feltet eller klikke andre steder på siden, udløse et prompt for at abonnere på en kalender. Kalenderens navn er blankt for at narre dig. Hvis du bare har travlt med at komme igennem captcha-processen, kan du komme til at klikke OK. Nu kan de kriminelle sende dig falske kalenderbegivenheder, som indeholder mistænkelige links.

Modtagelse af et spamlink via SMS

Du kan modtage en spam-SMS – f.eks. en leverings spambesked, som beder dig spore din pakke og forsyner dig med et link. Så snart du klikker på det, kommer du til at abonnere på en kalender, som fylder din iPhone med aftaler for ting såsom kritiske trusler og andre advarsler.

En mand er irriteret grundet en iPhone kalendervirus

Sådan slipper du af med kalendervirussen på iPhone

Apples produkter er forbundet, så hvis du modtager spam i din iPhone-kalender, vil det muligvis også dukke op på dine andre Apple-enheder. De følgende tip bør hjælpe dig med at slippe af med kalenderspam på din iPhone, iPad, Mac og andre enheder.

For at rense din enhed for ondsindede kalenderangreb, skal du gennemføre flere fjernelsestrin. Da du muligvis er logget ind på din iCloud med samme Apple-ID på alle dine enheder, skal du muligvis kontrollere og rense dem alle.

For nyere iPhones:

  1. Gå til Indstillinger > Kalender > Konti
  2. Kig efter enhver konto, som du ikke har kendskab til, og fjern den. Kalendervirussens kontonavn kan være noget i stil med "Kalenderbegivenheder", "Begivenhedskalender", "Se Kalenderbegivenheder" eller noget lignende
  3. Fjern enhver kalenderkonto, som du ikke genkender
  4. Når de er fjernet, bør dine begivenheder være normale

Dette bør være nok til at stoppe falske aftaler og påmindelser i at dukke op i din kalender.

For ældre iPhones:

  1. Åbn kalenderappen
  2. Tryk kalendere i bunden af skærmen
  3. Kig efter en kalender, som du ikke kan genkende. Klik på mere information-knappen ved siden af kalenderen, og rul ned og tryk Slet kalender

For din Mac:

  1. Åbn Kalender (eller iCal)
  2. Klik Kalender i menulinjen og vælg Præferencer
  3. I fanen Generelt skal du kun vælge de kalendere, som du ønsker at gøre brug af i standardkalender-menuen
  4. Klik gem
  5. Sørg for, at de kalendere, som du ikke genkender eller ønsker at bruge, ikke er markeret eller gemt – dette vil fjerne dem

På iCloud.com:

  1. Gå til Kalender > Klik på tandhjulet > Præferencer
  2. Vælg kun de kalendere, som du ønsker at bruge fra standardkalender-menuen
  3. Klik gem
  4. Sørg for, at de kalendere, som du ikke genkender eller ønsker at bruge, ikke er markeret eller gemt

Sådan stopper du iPhone kalenderspam

Følg disse tips for at minimere risikoen for malware i din iPhone kalender eller kalendervira:

Blokér pop op-vinduer i Safari

På din iPhone eller iPad, gå til Indstillinger > Safari og aktivér blokering af pop op-vinduer og advarsel om bedrag. På din Mac kan du finde disse muligheder i Safari > Præferencer Websted-fanen inkluderer mulighed for at blokere nogle eller alle pop op-vinduer, og du kan slå advarsel om bedrag til i sikkerhedsfanen.

Vær forsigtig med, hvor du klikker

Undgå at klikke eller trykke på links eller åbne vedhæftninger i ukendte beskeder eller e-mails. Herudover skal du være påpasselig med din interaktion med captcha. Hvis du modtager falske kalendernotifikationer, må du ikke interagere med aftale på nogen anden måde end bare at slette dem. Klik aldrig på links eller aktive dele af aftalerne. Hvis du har modtaget aftalen via SMS i Beskeder, sletter du den ved at stryge fra højre til venstre og vælge Slet. Din iPhone spørger muligvis om, du vil rapportere spam, hvilket kan være en god idé.

Gennemse og ændr dine kalenderindstillinger.

En af de bedste måder at minimere kalenderspam på er at forhindre notifikationer. Det er fornuftigt at sikre, at ingen af dine enheder er indstillet til automatisk at acceptere kalenderinvitationer. Selvom denne indstilling kan være praktisk for folk, der har travlt, kan den udnyttes som en sårbarhed til at indsætte uønsket spam i kalenderen. For at ændre dine kalenderindstillinger:

  1. Log ind på din iCloud konto og vælg Kalender
  2. Klik på tandhjulet nederst til venstre på appskærmen og vælg Præferencer
  3. Tryk på Avanceret
  4. I undersektionen Invitationer, skal du klikke på radio-knappen ved siden af "E-mail til [din e-mailadresse]"-valgmuligheden for at gøre dette til din standardindstillinge i stedet for "Notifikationer i appen"

Vær selektiv omkring, hvordan du deler din e-mailadresse ud

Overvej grundigt, hvem du deler din e-mailadresse ud til, da hvem som helst med din e-mailadresse kan sende dig kalenderinvitationer. Du kan overveje at lave en "burner" e-mailadresse, som kan bruges til at dele ud. Den vil ikke være forbundet til din primære konto, og derfor vil spam gå i den indbakke i stedet for at tilstoppe din dag til dag e-mail.

Brug en VPN-forbindelse

Det kan forbedre din sikkerhed at bruge en VPN. Kaspersky VPN Sikker forbindelse er designet til at fungere godt på iPhones og iPads, og krypterer dine data mens du browser, så ingen kan opsnappe de data du sender eller modtager.

Anbefalede produkter:

Læs mere:

Sådan slipper du af med en kalendervirus på forskellige enheder

Modtager du mærkelige notifikationer i din iPhone kalenderapp? Få mere at vide om kalendervira, hvordan du kommer af med dem og hvordan du fjerner malware fra en iPhone kalender.
Kaspersky Logo