Gå til hovedindhold

Smartphones er en central del af hverdagen: De bruges til arbejde, indkøb, netbank, søgninger og til at snakke med venner og familie. Derfor indeholder vores telefoner masser af data. Data, der er meget værdifulde for kriminelle. Igennem malware, ofte i form af apps, kan hackere let få adgang til dine personlige data. Læs videre for at få mere at vide om malware til Android, hvad det er, hvordan det virker, og hvordan du kan opdage og undgå det.

Hvad er malware til Android?

Hvis du tænker over, om Androidenheder kan få malware, så er svaret desværre ja. Malware til android er skadelig software, der specifikt retter sig mod Androidenheder. Som med alle andre typer malware er intentionen at skade brugerens enhed og stjæle deres data.

Sammenlignet med Apple's App Store har Google's Play Store ikke så håndfaste sikkerhedsprocedurer. Derudover kan Androidbrugere downloade apps fra forskellige kilder på internettet. Det skaber et miljø, hvor cyberangreb er mulige.

Hvordan fungerer malware til Android?

Malware til Android spredes på mange måder, inklusive:

Download af skadelige appsDen klart mest almindelige måde for hackere at sprede malware er gennem apps og downloads. De apps, man downloader i de officielle butikker, er ofte sikre (ikke altid), men dem der piratkopieres eller downloades fra mindre legitime kilder kan ofte indeholde malware. Nogen gange vil en app med malware komme igennem til en officiel app-butik. Disse apps opdages og fjernes ofte hurtigt, men de understreger, at man skal være på vagt. Hvis udviklere bruger upålidelige SDKer (Software development kits), har de apps, de udvikler, en øget risiko for malware.

Brug af en enhed med sårbarheder i styresystemetHackere kan udnytte alle sårbarheder i din enhed. Normalt findes sikkerhedsfejl ret hurtigt og opdateres væk, men hvis du ikke regelmæssigt opdaterer din software, kan din enhed være sårbar. Ligesom med din computer, er det essentielt at holde din mobilenhed opdateret, fordi hackere kan udnytte nyligt opdagede sårbarheder.

Åbning af mistænkelige links i e-mails og smserKompromitterede e-mails er en anden måde, hvorpå hackere installere malware på din telefon.For eksempel kan du modtage en e-mail, der påstår, at du har vundet noget (en tablet, en ferie, osv.). Eller du åbner en e-mail, der ser ud til at være fra din bank, eller en anden pålidelig virksomhed, der beder dig om at opdatere dine oplysninger, eller logge ind på din konto. Uanset hvilket scenarie, kan et klik på linket tage dig til et skadeligt websted, der downloader og installerer malware på din telefon. Dermed kan hackeren få adgang til data på din telefon.

Det samme gælder for links, indeholdt i smser, der ser ud til at komme fra en legitim kilde, eller måske endda en på din kontaktliste, hvis deres telefon er blevet hacket. Hvis du er i tvivl skal du undgå at klikke på links eller åbne vedhæftede filer.

Brug af usikre Wi-Fi/URLerNår du besøger usikre hjemmesider, er der en risiko for at du eksponerer følsomme data, der sendes fra din enhed. Du er også mere sårbar overfor mellemmandsangreb og at blive udsat for malware. Browseren på din telefon kan også være en kilde til sårbarheder, hvilket kan lede til webbrowserangreb. Sørg for, at du har den nyeste udgave af den browser, du bruger.

Indvirkningen af malware til Android

Ud over irritationen fra de konstante reklamer, kan malware til mobilenheder tilgå din private information, såsom:

  • Dine bankoplysninger
  • Din enhedsinformation
  • Dit telefonnummer eller e-mailadresse
  • Din kontaktliste

Hackere kan bruge denne information til mange skadelige aktiviteter, såsom at begå identitetstyveri med dine bankoplysninger. For eksempel gør banktrojaneren Anubis dette ved at narre brugere til at give den adgang til en Androidtelefons tilgængelighedsfunktioner. Dette lader malwaren logge alle apps, du starter, og den tekst, du indtaster, inklusive adgangskoder. Efter du giver den oprindelige godkendelse, er malwarens aktivitet usynlig på skærmen, uden noget tegn på at noget som helst skadeligt finder sted, når du logger ind på dine konti.

Hackere kan også bruge malware til at indsamle og sælge din enhedsinformation og kontaktinformation, indtil du bombarderes med spamopkald, smser og flere reklamer. De kan også sende links med mere malware til alle på din kontaktliste.

Har jeg malware på min telefon?

Hvordan opdager man malware på Android? Hvis du ser følgende ting, er din telefon måske inficeret:

  • Du ser masser af pop-ups, upassende reklamer, eller reklamer der forstyrrer sideindhold
  • Dit batteri løber meget hurtigere tør end normalt
  • Du ser apps, du ikke genkender, på din telefon
  • Din enhed bliver langsom, skal genstarte, eller viser gentagne fejlmeddelelser
  • Din enhed vil ikke lukke ned eller genstarte
  • Din enhed vil ikke lade dig fjerne software
  • Kontakter siger, de har modtaget beskeder fra dig, som du ikke selv har sendt
  • Du ser en mistænkelig nedgang i din mobilkontos saldo, fordi trojanere på din mobilenhed i hemmelighed har tilmeldt dig betalte tjenester

Det kan være svært at fjerne apps, du tror, er skadelige. Nogle gang er det nok at fjerne appens tilladelser og slette appen. Andre skadelige apps giver dem selv administratorrettigheder, så de ikke kan slettes uden ekstra trin. Få mere at vide i vores guide til fjernelse af Android-vira her.

A robotic hand using a mobile phone

Sådan beskytter du din Androidenhed mod malware

Hvis du tager cybersikkerhed alvorligt, reducerer du din risiko for at blive offer for malware til Android. Her er nogle tips til malwarebeskyttelse som hjælp til at sikre din Androidenhed:

Download kun apps fra officielle butikker Undgå at downloade apps fra tredjepartsforhandlere. Det er der, hackere planter deres malwarefyldte apps. Apps fra tredjepartsforhandlere gennemgås ikke af Google, og kan derfor lettere liste skadelig software ombord på din telefon. Google fanger ikke altid alt, før det kommer til din telefon, som rapporter om skadelige Android apps, der bliver fjernet, viser, men at holde sig til den officielle Google Play Store, med en direkte mulighed for at rapportere de problemer, du møder, vil maksimere din sikkerhed.

Læs anmeldelser af apps Læs anmeldelser af apps for at se, om andre brugere anmelder problemer eller mærkelige oplevelser. Det er også det værd at læse app-tilladelserne og spørge dig selv, om de passer til appens formål. Hvis man giver de forkerte tilladelser, kan man sende sine følsomme data til tredjeparter.

Vær forsigtig med gratis antivirusprøverGratis antivirusprøver kan være malware i forklædning, der angriber din mobilenhed. Sikkerhedssoftware til Android kan fås til en rimelig pris fra pålidelige sælgere som Kaspersky, og vil gøre et godt stykke arbejde med at blokere skadelige apps.

Installer og opdater sikkerhedssoftware Sæt din sikkerhedssoftware, internetbrowser og dit styresystem til at opdatere automatisk. Ved at holde disse elementer opdateret får du gavn af de seneste sikkerhedsopdateringer.

Tænk, før du trykker på links i e-mails og smserKriminelle sender phishingmails og smser, der narrer dig til at trykke på et link eller åbne en vedhæftet fil, der kan downloade malware. Vær på vagt, og i stedet for at klikke på et link i en e-mail eller sms, indtast URLen fra en pålidelig side direkte i din browser. 

Undgå at klikke på pop-ups eller reklamer om din enheds ydeevneSvindlere indsætter uønsket software i pop-up-beskeder eller reklamer, der angiveligt advarer dig om din enheds sikkerhed eller ydeevne. Generelt skal du undgå at klikke på disse reklamer.

Lås din telefonAt sætte en låseskærm op vil forøge din Androidenheds sikkerhed. Det kan du gøre ved at sætte en pinkode, en adgangskode eller et mønster op, hvilket vil forhindre andre i let at få fysisk adgang til din telefon. Det beskytter dig ikke mod onlinetrusler, men det holder dine personlige oplysninger sikre, hvis du mister eller midlertidigt forlægger din telefon.

Slå krypteringschippen tilAfhængigt af din enheds alder og funktioner, kan du måske slå din telefons lagerkryptering til. Denne funktion er meget sikrere end en almindelig låseskærmsfunktion, og kræver totrinsautentificering for at bruge enheden. Det virker ikke for alle: ældre operativsystemer tilbyder sjældent denne funktion.

Slå Bluetoothforbindelser fra på offentlige stederBluetooth lader din telefon forbinde trådløst til andre smarte enheder, og tillader andre at forbinde til din enhed uden din tilladelse, hvis den er tændt og uden opsyn. Angribere kan være hvorsomhelst, så hvis du lader Bluetooth være slået til, er du og dine personlige oplysninger potentielt i fare.

Brug anti-malwareprogrammerInstaller en velrenommeret anti-malwareapp fra en pålidelig og sikker kilde såsom Kaspersky. Hver gang du downloader en ny app, skal du køre en scanning for at tjekke, at downloaden lykkedes, og ikke indeholder nogen skadelig kode.

Relaterede produkter:

Mere læsning:

Sådan opdager og undgår du malware på Androidenheder

Malware kan gå efter Androidenheder. Lær, hvordan du tjekker for malware på Android, og hvordan du beskytter Androidenheder mod malware.
Kaspersky Logo