En robocall er et opkald, der leverer forindspillede beskeder via software, som automatisk ringer til flere millioner mennesker hver dag. Hvis du tager din telefon og hører en optaget besked i stedet for en rigtig person, lytter du til et robocall.
Nogle robocalls giver nyttige oplysninger, og minder dig måske en aftale eller en aflyst flyafgang. For det meste prøver de dog at sælge dig noget, og mange af dem er svindel.
Hver måned laves milliarder af robocalls verden over, som typisk opfattelse som generende. Teknologien gør det billigt og nemt for telemarketingbureauer og svindlere at lave robocalls over internettet, og derfor er de så udbredte.
Lovene varierer i de forskellige land, så tjek den juridiske status i dit land.
I USA betragter man nogle robocalls som lovlige. Det gælder fx:
Det kan være robocalls, der fortæller dig, at din flyvning er blevet annulleret, eller minder dig om en aftale ved lægen.
Virksomheder, der helt legitimt forsøger at inddrive en gæld, må bruge båndede meddelelser over for dig. Det gælder dig ikke de tjenester, der forsøger at sælge tjenester til dig for at reducere din gæld (Det er sandsynligvis også svindel).
Det gælder fx apoteker, der minder dig om at forny en recept.
Velgørenhedsorganisationer må godt selv foretage disse opkald. Men hvis en velgørenhedsorganisation ansætter andre til at lave robocalls på deres vegne, må robocalls kun rettes mod tidligere donorer eller medlemmer af organisationen. De skal også indeholde en automatiseret mulighed for at stoppe fremtidige opkald.
Robocalls, der forsøger at sælge dig noget, er ulovlige, medmindre virksomheden har indhentet dit skriftlige samtykke til at måtte ringe til dig, på netop den måde. For at få din tilladelse skal virksomheden gøre det helt klart, at den beder om lov til at kontakte dig via robocalls, og det må ikke få dig til at acceptere opkaldene, som en betingelse for at modtage et produkt eller en tjeneste. Hvis du giver din tilladelse til det, kan du stadig trække den tilbage senere.
Robocalls, der er designet til at narre eller svindle folk, er forbudt i flere lande og områder. I januar 2020 blev loven om overvågning af kriminel håndhævelse og afskrækkelse via robocalls (Robocall Abuse Criminal Encerrence Act eller 'TRACED') vedtaget af begge partierne i USA, som gav Federal Trade Commission styrkede beføjelser til at begrænse spamopkald. Loven forhøjede bøden for robocall-svindel fra $ 1.500 til hele $ 10.000 pr. spamopkald.
Hvis du modtager et spam-robocall, er den bedst slet ikke at tage telefonen. Hvis du besvarer opkaldet, opfatter svindlerne dit nummer som 'godt,' selvom du ikke nødvendigvis falder for svindlen. Det får dem til at prøve igen, fordi de ved, at personen i den anden ende er et potentielt offer for bedrageri. Jo mindre du tager opkaldene, jo færre robocalls får du.
Det er bare svært at vide, hvornår et opkald er et robocall, og om det robocall er et spam-robocall.
I de senere år, er spoofing-opkald blevet mere almindelige. Spooferne ændrer bevidst det navn eller nummer, der vises som opkalds-ID, når de ringer. Det er typisk for at efterligne det rigtige firma eller en anden persons navn for at narre dig til at tage opkaldet. Når du trykker på svarknappen, bør du tænke dig godt om.
Du minimerer faren for at blive snydt, ved at følge disse tip:
Jo mindre du gør eller siger, des bedre. Hvis du taler eller reagerer, markeres opkaldet som 'live', så du får flere af dem.
Mange robocall-svindlere starter med et spørgsmål, som fx "Hej, kan du høre mig?" som umiddelbart får folk til at svare JA. Så gemmer de optagelsen af din bekræftelse og bruger den til at svindle med. Undgå derfor at sige JA, når du kan.
Robocalls beder dig undertiden om at gøre noget. Det kan være 'Tryk 1 for at tale med en rigtig sælger' eller 'Tryk 2 for at framelde dig' og så videre. Når du følger instruktionerne, bekræfter du over for robocallerne, at du er et potentielt offer og inviterer således til flere robocalls. Prøv at undgå at gøre noget som helst.
I USA, kan du melde robocalls til Federal Trade Commission på donotcall.gov. Når du melder det nummer, der står på opkaldets ID, hjælper du FTC med at spore svindlerne bag opkaldet. FTC tager de telefonnumre, som folk melder, og offentliggør dem dagligt. Det hjælper telefonudbydere og andre partnere, der arbejder på løsninger, som stopper opkaldene. Indberetningerne hjælper også myndighederne med at identificere personerne, som står bag de ulovlige opkald.
Den skade, som robocalls kan forårsage, er betydelig. Selvom de ikke får fat i dine kreditkortoplysninger, spilder de din tid. Tænk dig godt om, når du ser et opkalds-ID, du ikke kender. Hvis en virksomhed ringer til dig, kan du bare lægge på, finde kontaktnummeret på deres hjemmeside og ringe dem. Dermed kan du selv tjekke, om opkaldet er ægte.
Det bør du undgå. Dels kan det medføre store omkostninger at ringe til et potentielt overtakseret nummer. Men du fortæller også spammerne, at dit nummer er brugbart, hvilket bare inviterer til flere, nye spamopkald. Enhver kontakt, du har med svindlerne, risikerer at give dem oplysninger, de kan bruge til social engineering-angreb.
Udtrykkene "robocall" og "spam call" bruges undertiden i flæng. De betyder dog lidt forskelligt:
Typer af spamopkald eller ondsindede robocalls inkluderer:
Et opkald, der 'spoofer' eller efterligner et lokalt nummer eller en velkendt virksomheds. Svindlerne ved nemlig godt, at du er mere tilbøjelige til at tage opkaldet, hvis du tror, det er et lokalt eller velkendt nummer.
Disse opkald foretages af svindlere og kriminelle, der foregiver at være SKAT. De vil fx bede dig om at betale en falsk skatteregning og potentielt hævde, at dit personnummer kan blive slettet, hvis du ikke gør det. Dem, der ringer til dig, bruger falske titler og numre fra SKAT for at få opkaldet til at virke ægte. I Storbritannien foregiver de fx at være fra HMRC.
Opkald fra falske velgørenhedsorganisationer, der beder om penge til at hjælpe områder eller mennesker, som er ramt af sygdom eller naturkatastrofer.
Denne type opkald starter fx med en besked, der fortæller dig om en gratis eller billig ferie. Modtageren bliver bedt om at indtaste sine kreditkortoplysninger for at få den gratis rejse.
Disse opkald fortæller måske, at du ikke får den bedste pris på din helbredsforsikring eller tilbyder dig rabat på særlige forsikringspakker. Det egentlige formål er at få dig til at angive dine personlige oplysninger.
Svindleren, der ringer, tilbyder fx lån eller kreditkort mod et mindre gebyr, og går typisk efter folk med dårlige kreditvurderinger. Selvom man betaler gebyret, udbetales lånet aldrig.
Svindlerne foregiver at være fra en legitim virksomhed - som Apple eller et andet velkendte mærke - som du kender. De beder dig om personlige oplysninger, som den rigtige virksomhed allerede har og aldrig vil bede dig om, over telefonen.
Svindlerne lover et gratis produkt eller tjeneste, men beder om dit kreditkort, der så opkræves månedligt.
Disse fupopkald rettes typisk mod mindre virksomheder og fortæller dem, at deres placering på Google er ved at forsvinde. De truer med at markere deres virksomheder som lukkede, medmindre de betaler for ganske unødvendige SEO-ydelser.
Disse spamopkald informerer ejere af mindre virksomheder om, at de skal bekræfte en kortangivelse på nettet. Den, der ringer op, siger, at de skal bruge virksomhedens følsomme oplysninger for at fortsætte angivelsen. Bagefter bruger de oplysningerne til at tømme organisationens finansielle konti.
Hvis du bor i et område med en større, kinesisk befolkningsgruppe, får du muligvis robocalls på mandarin. For dem, der ikke taler mandarin, virker opkaldene ret forvirrende. De, der gør det, og som følger robocallerens anvisninger, risikerer at blive offer for svindel.
Temaet varierer lidt, men ofte hævder robocalleren at komme fra den kinesiske ambassade. Derefter informerer han modtageren om et dokument, han eller hun skal hente for at bevare opholdstilladelsen. Målet er naturligvis at svindle penge fra ofrene.
Hvis du spekulerer på, hvad du skal gøre ved robocalls eller hvordan du blokerer spam-opkald, er her nogle god råd:
Hvis du tænker på, hvordan du blokerer spamopkald på iPhone, giver iOS-enheder dig mulighed for at forhindre, at bestemte numre kontakter dig. Du kan også stille alle opkald, fra ukendte kontakter, direkte videre til din telefonsvarer.
Sådan blokerer du et nummer på din iPhone:
Hvis du vil gøre dig selv utilgængelig for alle numre, der ikke er med på din kontaktliste:
Den proces, der stopper spamopkald på Android, ligner den, der bruges på iPhone.
Sådan blokerer du et nummer på din Android-enhed:
Sådan blokerer du ukendte numre på din Android-enhed:
Hvis du modtager robocalls på din smartphone, kan du også overveje at installere en tredjepartsapp, der kan blokere dem eller i det mindste advare dig om dem. Der findes flere forskellige muligheder til hhv. Androids og Apples platforme. Et produkt, som Kaspersky Internet Security til Android, har en funktion, der filtrerer opkald, så du kan blokere uønskede opkald.
Det, du kan gøre for at beskytte din fastnettelefon afhænger af typen:
Hvis du bruger en traditionel fastnetlinje, kan du købe og installere en enhed, der blokerer opkald. Enhederne er typisk små bokse, du sætter på din telefon. Nogle enheder bruger sortlistedatabaser over kendte svindelnumre, hvor du også kan tilføje andre numre, som du blokere. Andre enheder lader dig selv oprette og opdatere din egen sortliste med de numre, der skal blokeres.
Hvis du bruger Voice Over Internet Protocol (VoIP) som fastnetteknologi, kan du kontakte din tjenesteudbyder og spørge, om de leverer software, der stopper robocalls. Og i så fald hvilke muligheder og priser, de tilbyder. Selvom de måske ikke har den slags, kan de måske stadig lade dig angive uopfordrede opkald.
I USA, kan du melde robocalls til Federal Trade Commission. Du kan også registrere dit nummer i National Do Not Call Registry (husk, at det kun gælder virksomheder, der overholder loven - svindlere er helt ligeglade med, at dit nummer er registreret her).
I Storbritannien tilbyder Citizen's Advice oplysninger om indberetning af generende opkald, hvor man også kan melde dem til 'Telephone Preference Service'. I Australien kan du klage til Australian Communications and Media Authority. Andre lande og områder har lignende klagemyndigheder.
Relaterede artikler: