Definition af doxing

Begrebet "doxing" er en forkortelse for "dropping dox", hvor "dox" er slang for det engelske ord "documents". Doxing er typisk en ondsindet handling, der bruges mod personer, som hackeren er uenig med eller ikke bryder sig om.

Hvad er doxing?

Doxing (nogle gange stavet doxxing) er en handling, der har til formål at offentliggøre identificerende oplysninger om en person online såsom personens rigtige navn, bopælsadresse, arbejdsplads, telefonnummer samt økonomiske og andre personlige oplysninger. Oplysningerne bliver sendt ud i offentligheden – uden offerets tilladelse.

Afsløring af personlige data uden forudgående samtykke har været praktiseret, før internettet blev opfundet, men begrebet doxing dukkede først op i hackernes onlineverden i 1990'erne, hvor anonymitet blev betragtet som noget helligt. Fejder mellem rivaliserende hackere kunne nogle gange føre til, at en eller anden besluttede sig for at "drop docs", eller "sladre", om andre, som før kun var kendt under et brugernavn eller alias. "Docs" blev til "dox" og til sidst et selvstændigt verbum (uden "drop").

Definitionen af "doxing" har spredt sig til andre grupper end hackersamfundet og refererer nu til afsløring af personlige data. Selvom begrebet stadig bruges til at beskrive det at afsløre anonyme brugere, er dette aspekt blevet mindre relevant i dag, hvor de fleste af os bruger vores rigtige navne på de sociale medier.

Doxing er på det seneste blevet et værktøj i kulturkrigene, hvor hackere "doxer" dem, de er uenige med. De såkaldte doxere stiler efter at optrappe deres konflikt med mål online til den virkelige verden ved at offentliggøre oplysninger om dem, blandt andet:

• Bopælsadresse
• Oplysninger om arbejdsplads
• Privat telefonnummer
• Cpr-nummer
• Oplysninger om bankkonti og kreditkort
• Privat korrespondance
• Tidligere lovovertrædelser
• Personlige billeder
• Pinlige personlige oplysninger

Doxing-angreb kan være alt fra det relativt trivielle, såsom tilmeldinger via falske e-mails eller levering af pizzaer, til det langt mere farlige såsom chikane rettet mod en persons familie eller arbejdsgiver, identitetstyveri, trusler og andre former for cybermobning eller endda personlig chikane.

Kendte personer, politikere og journalister er blandt dem, der er blevet doxet. De bliver udsat for onlinemobning, de frygter for deres sikkerhed, og i ekstreme tilfælde trues de på livet. Denne praksis har også spredt sig til prominente virksomhedsledere, for eksempel da Proctor & Gamble-virksomheden Gillette frigav deres reklame We Believe, som de sagde var målrettet mod giftig maskulinitet. Her blev Chief Brand Officer Marc Pritchards LinkedIn-profil delt på 4chan – med en opfordring til at sende vrede beskeder til ham.

Doxing blev almindeligt kendt i december 2011, da hacktivistgruppen Anonymous eksponerede detaljerede oplysninger om 7.000 repræsentanter for de retshåndhævende myndigheder som reaktion på efterforskningen af hackingaktiviteter. Siden da har Anonymous doxet hundredvis af påståede medlemmer af KKK (Ku Klux Klan), og deres seneste mål har omfattet Q-Anon-tilhængere.

Motiverne bag doxing varierer. Folk føler, at de er blevet angrebet eller krænket af deres mål og forsøger måske af den årsag at få hævn. Hvis nogen bliver kendt for deres kontroversielle holdning, kunne de finde på at angribe folk, der mener noget andet. Der er imidlertid en tendens til, at det oftere sker, når emnet er særligt polariseret, end når det handler om almindelige politiske uenigheder.

Når personer med fuldt overlæg offentliggør personlige oplysninger om andre online, er det ofte med den hensigt at straffe, true eller ydmyge offeret. Når det er sagt, kan doxere også se deres handlinger som en måde at rette op på noget, der opfattes som værende forkert, straffe personer i fuld offentlighed eller afsløre en dagsorden, som offentligheden ikke tidligere har haft kendskab til. 

Uanset hvilken motivation, der ligger bag, er det vigtigste formål med doxing at krænke privatlivet, og det kan sætte mennesker i en ubehagelig situation – nogle gange med alvorlige konsekvenser til følge.

Sådan virker doxing

Vi lever i en verden med store mængder data. Der ligger et hav af personlige data på internettet, og folk har ofte mindre kontrol over dem, end de tror. Det betyder, at hvem som helst, som har tiden til det, motivationen og interessen, kan forvandle disse data til våben.

Nogle af de metoder, der bruges til at doxe folk med, er:

Sporing af brugernavne

Mange bruger det samme brugernavn til mange forskellige tjenester. Det giver doxere mulighed for at danne sig et billede af målets interesser og af, hvordan vedkommende bruger sin tid på internettet.

Udførelse af en WHOIS-søgning på et domænenavn

Alle, som har et domænenavn, har deres oplysninger lagret i et register, der i mange tilfælde er offentligt tilgængeligt via en WHOIS-søgning. Forestil dig, at personen, der købte domænenavnet, ikke slørede sine private oplysninger på købstidspunktet. Hvis det er tilfældet, er personidentificerbare oplysninger (såsom navn, adresse, telefonnummer, virksomhed og e-mailadresse) tilgængelige for alle online.

Phishing

Hvis vedkommende bruger en usikker e-mailkonto eller bliver offer for phishing-svindel, kan hackeren afdække følsomme e-mails og lægge dem op på nettet.

Stalking på sociale medier

Hvis dine konti på de sociale medier er offentligt tilgængelige, kan hvem som helst finde oplysninger om dig ved at cyberstalke dig. De kan finde oplysninger om din placering, din arbejdsplads, dine venner, dine billeder, hvad du synes om og ikke synes om, navnene på dine familiemedlemmer, navnet på din hund eller kat osv. Når en doxer bruger disse oplysninger, kan vedkommende endda finde frem til svarene på dine sikkerhedsspørgsmål – hvilket gør det nemmere for dem at bryde ind i andres onlinekonti.

<h3>Gennemgang af offentlige myndigheders optegnelser</h3>

De fleste personlige optegnelser er ikke tilgængelige online. Til gengæld ligger der ret store mængder data, der kan indsamles, på offentlige websteder. Eksemplerne omfatter databaser med forretningslicenser, optegnelser fra amter og kommuner, prøvelsesattester, optegnelser fra motorkontoret og logfiler over vælgerregistreringer – der alle indeholder personlige data.

Sporing af IP-adresser

Doxere bruger forskellige metoder til at finde frem til din IP-adresse, som er knyttet til din fysiske lokation. Når de først kender den, kan de benytte forskellige social engineering-tricks hos din internetudbyder (ISP, internet service provider) og på den måde få flere oplysninger om dig. De kan for eksempel indgive klager over IP-adressens ejer eller forsøge at hacke sig ind på netværket.

Omvendt mobiltelefonopslag

Når først hackere kender dit mobiltelefonnummer, kan de finde ud af meget om dig. Tjenester for omvendte mobiltelefonopslag som for eksempel Whitepages giver dig mulighed for at indtaste et mobiltelefonnummer – eller et hvilket som helst andet telefonnummer – og finde frem til identiteten på den person, der ejer nummeret. Websteder som Whitepages opkræver gebyr for at udlevere andre oplysninger end hvilken by og hvilken stat eller hvilket land, der er knyttet til et mobiltelefonnummer. De, der er villige til at betale, kan dermed finde frem til flere personlige oplysninger om dig ud fra dit mobiltelefonnummer.

Packet sniffing

Begrebet "packet sniffing" bruges til tider i forbindelse med doxing. Det handler om doxere, der opsnapper dine internetdata og søger efter alt fra adgangskoder, kreditkortnumre og bankkontooplysninger til gamle e-mailbeskeder. Doxerne gør det ved at oprette forbindelse til et onlinenetværk, bryde gennem sikkerhedsforanstaltningerne og derefter indfange de data, der flyder ind i og ud af netværket. En af de måder, du kan beskytte dig mod packet sniffing på, er ved at bruge VPN.

Brug af datamæglere

Datamæglere indsamler oplysninger om personer og sælger oplysningerne videre for at tjene penge. De indhenter oplysninger fra offentligt tilgængelige optegnelser, loyalitetskort (der sporer din købsadfærd online og offline), søgehistorik online (alt, hvad du søger efter, læser eller downloader) og fra andre datamæglere. Mange datamæglere videresælger deres oplysninger til annoncører, men der er også mange personsøgningssider, der tilbyder omfattende optegnelser om enkeltpersoner for relativt små beløb. Alt, hvad en doxer skal gøre, er at betale et lille beløb for at skaffe sig nok oplysninger til at doxe en eller anden.

Ved at følge brødkrummer – små informationsbidder om en person – der spredes på tværs af internettet, kan doxere opbygge et billede, der fører til afdækning af den virkelige person bag et alias, herunder personens navn, fysiske adresse, e-mailadresse, telefonnummer og andet. Doxere kan også købe og sælge personlige oplysninger på det mørke internet (engelsk: dark web).

De oplysninger, de finder frem til, kan anvendes på en truende måde, for eksempel kan de tweetes til en eller anden som reaktion på en uenighed. Doxing handler mindre om tilgængeligheden af oplysninger og mere om, hvordan de bruges til at true eller chikanere et mål. For eksempel kan en person, der har din adresse, finde frem til dig og din familie. En, som har dit mobilnummer eller din e-mailadresse, kan bombardere dig med meddelelser, der forstyrrer så meget, at du ikke kan kommunikere med personer i dit eget netværk. Endelig kan personer, der er i besiddelse af dit navn, din fødselsdato og dit cpr-nummer hacke sig ind på dine konti eller stjæle din identitet.

Alle, som er opsatte på det, har tiden til det, adgang til internettet og motivationen – kan sammensætte en persons profil. Og hvis målet for denne doxing-aktivitet har gjort sine oplysninger relativt let tilgængelige online, er det endnu nemmere at gøre det. 

Eksempler på doxing

De mest almindelige situationer i forhold til doxing falder ind under disse tre kategorier:

1. Frigivelse af enkeltpersoners private, personidentificerbare oplysninger online.
2. Afsløring af tidligere ukendte oplysninger om en privatperson online.
3. Frigivelse af oplysninger om en privatperson online, oplysninger, som kan være skadelige for vedkommendes og hans/hendes professionelle samarbejdspartneres omdømme.

Nogle af de mest kendte og oftest nævnte eksempler på doxing er:

Ashley Madison

Ashley Madison var et onlinedatingwebsted, der henvendte sig til personer, der var interesserede i dating, og som allerede var i et fast forhold. En hackergruppe stillede krav til ledelsen bag Ashley Madison. Da kravene ikke blev imødekommet, frigav gruppen følsomme brugerdata. Det førte til, at millioner af mennesker blev doxet og dermed ydmyget og sat i forlegenhed til potentiel skade for både personligt og professionelt omdømme.

Cecil the Lion

En tandlæge fra Minnesota jagede og dræbte ulovligt en løve i et beskyttet vildtreservat i Zimbabwe. Visse identificerende oplysninger om ham blev frigivet, hvilket førte til, at endnu flere oplysninger blev offentliggjort online af personer, der var oprørte over hans handling og ønskede ham straffet offentligt. 

Bombeattentatet under Boston Marathon

Under eftersøgningen efter gerningsmændene bag bombeattentatet i forbindelse med Boston Marathon gennemgik tusindvis af brugere fra Reddit-samfundet i fællesskab nyheder og informationer om begivenheden og den efterfølgende efterforskning. Deres intention var at videregive oplysninger til politiet, som de så kunne bruge til at udøve retfærdighed. I stedet for kom uskyldige mennesker, som ikke var involveret i kriminelle handlinger, i søgelyset, hvilket resulterede i en misforstået heksejagt.

Er doxing ulovligt?

Doxing kan ødelægge manges liv, da aktiviteten udsætter målgruppen og deres familier for chikane både online og i den virkelige verden. Men er det ulovligt?

Svaret er som regel nej. Doxing er normalt ikke ulovligt, hvis de oplysninger, der offentliggøres, i øvrigt er offentligt tilgængelige, og de blev anskaffet ved hjælp af lovlige metoder. Når det er sagt, kan doxing overtræde visse love, der er udformet for at bekæmpe stalking, chikane og trusler.

Det afhænger også af den information, der offentliggøres. For eksempel er det at afsløre en persons rigtige navn ikke så alvorligt som at afsløre vedkommendes bopælsadresse eller telefonnummer. Hvis man doxer en statsansat embedsperson i USA, falder det imidlertid ind under den amerikanske forbundslov om sammensværgelse og betragtes som en alvorlig forbrydelse. Da doxing er et forholdsvist nyt fænomen, bliver lovgivningen herom hele tiden udviklet, og reglerne er ikke altid helt veldefinerede.

Uanset lovgivningen krænker doxing mange websteders servicevilkår, og dette kan derfor resultere i et forbud. Det skyldes, at doxing ofte betragtes som uetisk og for det meste udføres med onde hensigter for at true, blackmaile og styre andre. Det vil sige udsætte dem for mulig chikane, identitetstyveri, ydmygelse, tab af job og afvisning fra familie og venner.

Sådan beskytter du dig mod doxing

Med det store udbud af søgeværktøjer og informationer, der er umiddelbart tilgængelige online, kan næsten alle blive offer for doxing.

Hvis du på et tidspunkt har postet noget i et onlineforum, deltaget på de sociale medier eller i en underskriftsindsamling online, eller hvis du har erhvervet en ejendom, er oplysninger om dig offentligt tilgængelige. Derudover er store mængder af data umiddelbart tilgængelige for alle, som søger efter dem i offentligt tilgængelige databaser, optegnelser fra amter og kommuner, statslige optegnelser, søgemaskiner og andre lagre. 

Disse oplysninger er tilgængelige for dem, der virkelig søger efter dem, men der er ting, du kan gøre brug af for at beskytte dine oplysninger. Disse er blandt andet:

Beskyttelse af IP-adresse ved at bruge VPN

Et VPN, eller Virtual Private Network, giver fantastisk beskyttelse mod eksponering af din IP-adresse. VPN tager sig af brugerens trafik på internettet, krypterer den og sender den gennem en af tjenestens servere, før den ender på det offentligt tilgængelige internet – så du kan være anonym, når du bruger internettet. Kaspersky Secure Connection beskytter dig på offentligt tilgængelige Wi-Fi-netværk, holder din kommunikation privat og sikrer, at du ikke bliver udsat for phishing, malware, vira og andre cybertrusler.

Udøvelse af god praksis i forbindelse med cybersikkerhed</h3

Antivirussoftware og software til detektering af malware kan forhindre doxere i at sjæle oplysninger via skadelige applikationer. Software, der opdateres med jævne mellemrum, er med til at forebygge eventuelle "sikkerhedshuller", der kan føre til, at du bliver hacket eller doxet.

Brug stærke adgangskoder

En stærk adgangskode indeholder normalt en kombination af store og små bogstaver samt tal og symboler. Undgå at bruge den samme adgangskode til flere konti, og sørg for at ændre dine adgangskoder med jævne mellemrum. Hvis du har svært ved at huske dine adgangskoder, kan du bruge et program til administration af adgangskoder.

Brug forskellige brugernavne til forskellige platforme

Hvis du bruger onlinefora som Reddit, 4Chan, Discord, YouTube osv., så sørg for, at du bruger forskellige brugernavne og adgangskoder til hver af tjenesterne. Hvis du bruger de samme, kan doxere gennemsøge dine kommentarer på forskellige platforme og bruge disse oplysninger til at sammensætte et detaljeret billede af dig. Ved at bruge forskellige brugernavne til forskellige formål bliver det sværere for andre and spore din færden på tværs af flere websteder.

Opret forskellige e-mailkonti til forskellige formål

Overvej at have forskellige e-mailkonti til forskellige formål – professionelt, privat og spam. Du kan bruge din private e-mailadresse til privat korrespondance med nære venner, familie og andre pålidelige kontakter. Sørg for, at adressen ikke gøres offentligt tilgængelig. Din spam-e-mailadresse kan bruges, når du tilmelder dig konti, tjenester og kampagner. Endelig kan du gøre din professionelle e-mailadresse (uanset om du er freelancer eller tilknyttet en bestemt organisation) offentligt tilgængelig. Som det er tilfældet med offentligt tilgængelige konti på de sociale medier, skal du undgå at medtage for mange identificerende oplysninger i din e-mailadresse (undgå for eksempel fornavn.efternavn.fødselsdato@gmail.com).

Gennemgå og maksimer dine indstillinger for beskyttelse af personlige oplysninger på de sociale medier

Gennemgå dine indstillinger for beskyttelse af personlige oplysninger på dine profiler på de sociale medier, og sørg for, at du føler dig tryg ved de oplysninger, du deler, og hvem, du deler dem med.

Vær strategisk i forhold til, hvilke platforme du bruger til hvilke formål. Hvis du bruger en platform til private formål (såsom deling af billeder med venner og familie på Facebook eller Instagram), så stram op på dine indstillinger for beskyttelse af personlige oplysninger. Forestil dig, at du bruger en platform i forretningsøjemed (såsom overvågning af nyheder på Twitter, eller tweet af links til dit arbejde). I sådanne tilfælde kan du måske beslutte dig for at gøre nogle af indstillingerne offentligt tilgængelige – men undgå da at inkludere følsomme personlige oplysninger og billeder.

Brug multifaktorgodkendelse

Det betyder, at du – og enhver anden, der prøver at få adgang til din konto – skal bruge minimum to former for identifikation for at logge ind på dit websted, typisk din adgangskode og dit telefonnummer. Det gør det sværere for hackere at få adgang til personers enheder eller webkonti, da det ikke er nok at kende offerets adgangskode, fordi man også skal bruge en PIN-kode.

Slet forældede profiler

Undersøg, hvor mange websteder der indeholder oplysninger om dig. Mens websteder som MySpace måske er gået af mode, er profiler, der blev oprettet for mere end ti år siden, stadig synlige og offentligt tilgængelige. Det gælder alle de sites, du tidligere har været aktiv på. Prøv at slette forældede og gamle profiler og profiler, der ikke er i brug, hvis det er muligt.

Vær på vagt over for phishing-e-mails

Doxere kan finde på at bruge phishing-svindel for at narre dig til at afsløre din bopælsadresse, dit cpr-nummer eller endda adgangskoder. Vær på vagt, hver gang du modtager en meddelelse, som antagelig kommer fra en bank eller et kreditkortselskab, der beder om dine personlige oplysninger. Pengeinstitutter og lignende vil aldrig bede om sådanne oplysninger via e-mail.

Skjul information om domæneregistrering for WHOIS

WHOIS er en database, som indeholder alle registrerede domænenavne på nettet. Dette offentligt tilgængelige register kan bruges til at finde ud af, hvilken person eller organisation der ejer et bestemt domæne, deres fysiske adresse og andre kontaktoplysninger.

Hvis du planlægger at drive et websted anonymt uden at afsløre din rigtige identitet, skal du sikre dig, at dine personlige oplysninger er private og skjult for WHOIS-databasen. Domæneregistratorer administrerer disse indstillinger for beskyttelse af personlige oplysninger, så du skal spørge den virksomhed, du har registreret dit domæne hos, om, hvad du skal gøre.

Bed Google om at fjerne oplysninger

Hvis du finder personlige oplysninger, når du foretager en Google-søgning, kan du som privatperson bede om at få dem fjernet fra søgemaskinen. Google har gjort det til en enkel proces, hvor du skal bruge en onlineformular. Mange datamæglere lægger denne type data på nettet, normalt for at tjekke oplysninger eller tjekke oplysninger i forbindelse med kriminalitet.

Fjern dine data

Du kan fjerne dine oplysninger fra datamægleres websteder. Hvis du ønsker at gøre det selv for at spare penge, kan det blive ret arbejdskrævende. Hvis du har begrænset tid, kan du begynde med de tre største grossister: Epsilon, Oracle og Acxiom.

Du skal tjekke disse databaser med jævne mellemrum, da dine oplysninger kan blive genudgivet, selvom de er blevet fjernet én gang. Du kan også betale en tjenesteudbyder som DeleteMe, PrivacyDuck eller Reputation Defender for at gøre det.

Vær opmærksom på onlinequizzer og apptilladelser

Onlinequizzer ser måske harmløse ud, men ofte er de righoldige kilder til personlige oplysninger, som du måske giver fra dig uden at tænke dig om en ekstra gang. Nogle dele af en quiz kan endda gøre det ud for sikkerhedsspørgsmål om dine adgangskoder. Mange quizzer beder om tilladelse til at se dine oplysninger på de sociale medier eller din e-mailadresse, før du får vist resultatet af quizzen. Det er derfor nemt at knytte disse oplysninger sammen med din rigtige identitet, og du får ret begrænset baggrundsviden om, hvem der står bag en quiz, og hvorfor det er bedst ikke at tage quizzen overhovedet.

Mobilapps er også kilder til personlige oplysninger. Mange apps beder om adgangstilladelse til dine data og enheder, som intet har at gøre med appsoftwaren. For eksempel har en app til billedbehandling logisk set ikke brug for dine kontaktoplysninger. Det giver kun mening, at appen får adgang til dit kamera eller dine billeder. Men hvis den også ønsker at se dine kontakter, din GPS-lokation og dine profiler på de sociale medier, så vær forsigtig.

Undgå at afsløre visse typer af oplysninger

Hvor det overhovedet er muligt, skal du undgå at afsløre visse oplysninger offentligt, for eksempel dit cpr-nummer, din bopælsadresse, dit kørekortnummer og alle former for oplysninger om bankkonti og kreditkortnumre. Husk, at hackere kan opsnappe e-mailbeskeder, og at du derfor ikke bør inkludere private oplysninger i dine e-mails.

Find ud af, hvor nemt det er at doxe dig selv

Det bedste forsvar er at gøre det sværere for personer, der ønsker at opspore og misbruge dine private oplysninger. Du kan finde ud af, hvor nemt det er at doxe dig selv, ved at tjekke, hvilke oplysninger der er tilgængelige om dig. For eksempel: 

• Google dig selv.
• Udføre en omvendt billedsøgning.
• Gennemgå dine profiler på de sociale medier, herunder indstillinger for beskyttelse af personlige oplysninger.
• Finde ud af, om nogle af dine e-mailkonti er blevet ramt i forbindelse med store brud på datasikkerheden via websteder som com.
• Undersøge CV'er, levnedsbeskrivelser og personlige hjemmesider for at se, hvilke personlige oplysninger din professionelle tilstedeværelse viderebringer. Hvis du har CV'er liggende som PDF-filer online, så sørg for at udelade oplysninger som bopælsadresse, privat e-mailadresse og mobilnummer (eller erstat dem med offentligt tilgængelige alternativer).

Aktivér Google-alarmer

Aktivér Google-alarmer for dit fulde navn, dit telefonnummer, din bopælsadresse eller andre private oplysninger, som du værner om, så du får besked, hvis de pludselig dukker op på nettet, da dette kan betyde, at du er blevet doxet.

Undgå at give hackere en grund til at doxe dig

Vær forsigtig med, hvad du deler i opslag online, og del aldrig private oplysninger i fora, på opslagstavler eller på de sociale medier. Man kan nemt få den opfattelse, at internettet giver folk frihed til at sige – og skrive – hvad de har lyst til. Mange tror måske, at de ved at oprette en anonym identitet kan give udtryk for deres holdninger, uanset hvor kontroversielle de er, uden risiko for at blive opsporet. Men som vi har set, så er det ikke tilfældet – det er derfor klogt at være forsigtig med, hvad du siger på nettet.

Sådan skal du gøre, hvis du bliver offer for doxing

Den mest almindelig reaktion på doxing er frygt, eller måske endda direkte panik. Det er forståeligt, hvis man føler sig sårbar. Doxing har til hensigt at krænke din følelse af sikkerhed og få dig til at gå i panik, fare op eller lukke ned. Hvis du bliver offer for doxing, er her nogle ting, du kan gøre:

Rapportér det

Rapportér angrebet til de platforme, hvor dine personlige oplysninger er blevet slået op. Søg i de relevante platformes servicevilkår eller betingelser for fællesskabet for at få mere at vide om deres rapporteringsproces hvad angår denne type af angreb, og følg den. Når du først har udfyldt en formular, så gem den til senere (så du ikke behøver at starte forfra). Dette er første trin for at stoppe spredningen af dine personlige oplysninger.

Involver politiet

Hvis en doxer kommer med personlige trusler mod dig, skal du kontakte det lokale politi. Alle oplysninger, der peger mod din bopælsadresse, eller oplysninger om din økonomi, bør få topprioritet, især hvis der er reelle trusler involveret.

Dokumentér det

Lav screenshots af, eller download de sider, hvor oplysninger om dig er slået op. Sørg for, at dato og URL-adresse er synlig. Disse beviser er vigtige i forbindelse med dine egne notater og kan hjælpe politiet eller andre, der bliver involveret.

Beskyt dine bankkonti

Hvis doxere har offentliggjort oplysninger om dit bankkontonummer eller kreditkortnummer, skal du øjeblikkeligt give dit pengeinstitut eller dine pengeinstitutter besked om dette. Din kreditkortleverandør vil sandsynligvis spærre dit kort og sende dig et nyt. Du skal også ændre adgangskoder til din onlinebank og dine kreditkortkonti.

Lås dine konti

Ændr dine adgangskoder, brug et program til administration af adgangskoder, aktivér multifaktorgodkendelse, hvor det er muligt, og optimer dine indstillinger for personlige oplysninger for alle dine aktive konti.

Få en ven eller et familiemedlem til at hjælpe dig

Doxing kan være følelsesmæssigt belastende. Bed én, du kan stole på, om at hjælpe dig med at håndtere situationen, så du ikke skal klare det hele alene.

Doxing er et alvorligt problem, der skyldes nem adgang til personlige oplysninger online. Det er ikke altid nemt at opretholde sikkerheden i en onlineverden, men det kan være en hjælp at følge de bedste fremgangsmåder med hensyn til cybersikkerhed. Vi anbefaler, at du bruger Kasperskys Total Security Solution, som beskytter din pc, sikrer og lagrer dine adgangskoder og private dokumenter og krypterer de data, du sender og modtager online via en VPN-forbindelse.

Relaterede artikler:

• Identitetstyveri: Fakta og ofte stillede spørgsmål
• Instagramsvindel og måden, du agerer sikkert på Instagram
• Hvad gør du, hvis din identitet bliver stjålet eller kompromitteret
• Ting, forældre skal overveje, før de lægger deres børns billeder online
• Tyveri og tab af data