Ifølge AV-TEST-instituttet registreres mere end 390.000 nye stykker malware hver dag. Alene antallet af ondsindede programmer giver hackere rig lejlighed til at vælge og vrage blandt deres mål. Brugerne begår ofte de samme fejl, som nemt kan udnyttes. Her er en gennemgang af top 10 over fejl, som brugerne begår, og hvordan du undgår dem og beskytter dig og dit netværk.

1) Klik på tvivlsomme links

Som beskrevet af Inc. bliver brugerne ofte fanget i en fælde af "mystiske" websteder via den virtuelle mund til mund-metode, eller når de downloader musik eller får hænderne i gratis billeder. Hvis du klikker på et tvivlsomt link, kan der føjes malware til dit system, der kan give adgang til dine personlige oplysninger, herunder bankkonti og kreditkortnumre. For at være beskyttet bør du altid holde dig til velrenommerede websteder, før du klikker videre. Generelt ligger de mest sikre links øverst på en Google-søgning, men hvis du nogensinde er i tvivl, bør du ikke klikke på linket.

2) Brug af ukendte flashdrev

Sikkerhedskopiering af dine filer og dit system er vigtig, men vær forsigtig med at indsætte af en andens flash- eller USB-drev i computeren. Eksterne drev kan være fyldt med malware, og der skal blot ét velplaceret, "efterladt" drev til at inficere et helt netværk. Når alt kommer til alt: Hvis det ikke er din enhed, skal du ikke bruge den. Scan din enhed regelmæssigt for vira og andre skadelige programmer for at sikre, at du ikke kommer til at inficere andre maskiner.

3) Download af uopfordret antivirussoftware

Alle er faldet over en pop op-advarsel om, at din pc er truet, medmindre du straks downloader gratis antivirussoftware. Hackere er eksperter i at få dig til at downloade filer, før du ved, hvad der sker, og et af deres foretrukne trick er at få folk til at tro, at deres inficerende kode faktisk er et virusscanningsprogram, som hjælper med at forsvare dig mod onlinetrusler. Klikker du på denne malware, kan det imidlertid forhindre din computer i at benytte legitime antivirusløsninger. Sørg altid for, at dit antivirusprogram er ajour med et pop op-blokeringsprogram, som forhindrer usikre links i at blive vist på skærmen.

4) Du efterlader dit webkamera åbent for angreb

Som beskrevet i Daily Mail kan hacking af webkameraer være en skræmmende krænkelse af dit privatliv. En bestemt type malware giver en hacker fjernadgang til din computer og mulighed for at aktivere dit webkamera. Computerens kamera er ikke beskyttet på samme måde som andre netværksaktiverede enheder, så vær opmærksom på de afslørende tegn på, at kameraet er tændt (og potentielt optager) —normalt er en lampe tændt. Det er ikke nok blot at sætte et stykke tape over kameraet, da det ikke blokerer for lyden, og sørg for, at du ved, hvordan du deaktiverer det.

5) Brugen af samme adgangskode uden tofaktorgodkendelse

Når du bruger samme adgangskode til e-handel, netbank og offentlige websteder, er det lige i hackerens ånd. Denne såkaldte "daisy chaining" (kædesammenhæng) giver mulighed for at kompromittere alle dine konti ved at bryde ind i én. Sørg for at have flere adgangskoder til dine forskellige konti, og prøv med nye variationer hvert halve år eller lignende. Selv om det kan være vanskeligt at huske så mange adgangskoder, er det værd at prøve for at undgå irritationen og de efterfølgende ærgrelser ved identitetstyveri, der kan være resultatet, hvis en hacker får adgang til alle dine konti.

6) Brugen af svage adgangskoder

Når du bruger flere adgangskoder, som ikke er komplicerede nok, udsætter du dig selv for risikoen for kraftige angreb. Det er en slags angreb, hvor en hacker anvender særlig software til at gætte adgangskoden til din konto. Jo kortere og enklere din adgangskode er, jo hurtigere gætter en hacker den.

7) Udsættelse af softwareopdateringer

En udsættelse af installationen af nødvendige opdateringer (for programmer som Windows, Java, Flash og Office) er et fejltrin, som kan hjælpe cyberkriminelle med at få adgang. Selv med velfunderede antivirusprogrammer kan store sikkerhedshuller i populære programmer gøre dig sårbar over for angreb. Som beskrevet af V3 udrullede Microsoft f.eks. for nylig programrettelsen MS15-081, som afhjælper flere sårbarheder i Office. Ved ikke at downloade opdateringen går du glip af programrettelsen og efterlader systemet åbent for angreb og risikoen for et eventuelt databrud.

8) Besvarelse af phishing-e-mails

Ifølge den canadiske regerings websted, Get Cyber Safe, snydes 80.000 brugere af phishing-svindel hver dag. Næste gang du får en phishing-e-mail—én der siger, at du har vundet i lotteriet, at du skal "klikke her" for at undgå skattebøder, eller at du skal se en "chokerende video"—så slet den omgående. De fleste e-mailsystemer har spamfiltre, som opfanger disse meddelelser, men kontrollér altid afsenderen (ikke blot navnet, men også e-mailadressen), og sørg for, at det er en betroet kontakt, før du klikker på et link, du modtager via e-mail.

9) Deaktivering af kontrolfunktioner for brugerkonti

Windows-funktioner til brugerkontokontrol (UAC) kan være irriterende, og at deaktivere meddelelserne kan synes at være en nem måde at få dem til at forsvinde på. Men de er vigtige, da de giver dig besked om, hvornår der foretages ændringer på computeren, og giver dig kontrol over opdateringer. Hvis du deaktiverer meddelelserne, giver du dybest set hackere en blankocheck, da de kan foretage ændringer på din computer uden din tilladelse og dermed opnå adgang til dine filer.

10) Brug af offentlig Wi-Fi

Brug aldrig offentlige Wi-Fi-netværk til at få adgang til dine personlige oplysninger. Ofte er disse netværk ikke sikre, og værre endnu, de kan være en fælde. Skurkene ved, at brugerne forventer at se et netværk kaldet "Kaffebarens Wi-Fi", når de sætter sig ind på den lokale café for at få noget varmt at drikke, og opretter et fristende, malwarebefængt adgangspunkt for alle, der hopper med på vognen. Så snart du logger på netværket, kan du give en hacker adgang til dine adgangskoder og andre personlige data. Vil du betale regninger eller kontrollere din selvangivelse? Gør det hjemmefra, hvor du ved, at netværket er sikkert.

Bonus! Klik på shortlinks

Lange links, der ikke passer ind i Facebook-opdateringer og Tweets, forkortes ofte til blot nogle få tegn, der gør webstedets URL-adresse usynlig. Hvis du klikker på et shortlink, betyder det, at du ikke ved, hvor du er på vej hen, og måske klikker du på malware. For at undgå denne fælde, bør du bruge en browser med eksempelvisninger af links, der viser webstedets overskrift og beskrivelse samt et miniaturebillede, så du ved, hvad der venter dig, før du klikker. Hvis det ikke ser legitimt ud, så lad være med at klikke videre.

Brugere begår hele tiden computersikkerhedsfejl, og hackere er mere end villige til at udnytte dem! Men viden er magt—vær opmærksom på deres favoritter, og lad dem ikke opnå tilfredsstillelsen eller få adgang til dine personlige oplysninger, filer eller data.

Vi bruger cookies til at gøre din oplevelse af vores websteder bedre. Ved at bruge og navigere videre på dette websted, accepterer du dette. Detaljerede oplysninger om brugen af cookies på denne hjemmeside er tilgængelige ved at klikke på "Flere oplysninger".

Accepter og luk