Gå til hovedindhold

Antallet af apps og hjemmesider, som teenagere og tweens bruger, vokser konstant. Selvom mange af dem bare giver en fornøjelig og harmløs oplevelse, kan de værste apps til børn også skabe farlige situationer. Det kan være at åbne uønsket kommunikation med fremmede, utilsigtet afsløring af personlige oplysninger eller cybermobning - blandt andre farer.

Når du vil sikre dig, at dine børn bruger apps, der passer til deres alder og situation, er det vigtigt at være opmærksom på farerne.

I denne artikel ser vi på potentielt farlige apps og hjemmesider for børn.

Tik Tok

Hvad er Tik Tok?

Med mere end 1,65 milliarder downloads indtil nu, er Tik Tok ekstremt populær blandt teenagere og tweens. Tik Tok lader brugerne oprette, dele og se korte musikvideoer og beskrives som karaoken i den digitale tidsalder. Man kan sætte specielle effekter på videoerne, så brugerne kan udtrykke sig kreativt.

Er Tik Tok sikker for børn?

  • Når brugere på 13 til 15 år tilmelder sig appen, er deres konti som standard indstillet som private. Funktionen betyder, at det kun er vennerne, som kan kommentere videoerne. Brugere, som er 16 år eller mere, og kan livestreame og bruge direkte beskeder, og brugere, som er over 18 år, kan købe, sende eller modtage virtuelle gaver.
  • Appen har dog ingen aldersbekræftelse og er afhængig af, at brugerne indtaster deres rigtige fødselsdatoer.
  • Fordi appen tilskynder til at vise sig frem, og mange gerne vil vise deres talenter, kan svindlerne potentielt bruge falsk smiger og komplimenter, når de kontakter de unge mennesker.
  • Nogle forældre har udtrykt bekymring over brugen af upassende sprog i flere af videoerne (skønt appen ikke tillader brugerne at søge efter stødende indhold som fx "sex" eller "porno").
  • Forældre kan også bruge Begrænset tilstand, som sikrer en vis kontrol, eller Familietilstand, som parre den voksnes konto med barnet, så man kan kontrollere indstillingerne fuldstændigt.

Officiel aldersgrænse?

Officiel aldersgrænse: 13+

Omegle

Hvad er Omegle?

Omegle er et gratis chat-side, hvor man kan tale med andre brugere, uden at registrere sig. Appens slogan er 'Tal med fremmede!' Den matcher dig med en anden tilfældig bruger, der er logget ind på siden, et andet sted på kloden.

Det tilbyder både tekst- og videochat og har 'interesse'-tags, så du kan oprette forbindelse til andre brugere, der har gensidige interesser. Den popularitet toppede under coronapandemien i 2020.

Chatten er anonym, medmindre du afslører din identitet. Når den starter, identificeres man bare som hhv. 'dig' og 'fremmed'. Brugerne kan stoppe chatten, hvis de føler sig utilpasse, ved at klikke på 'Stop' og forlade siden eller starte en ny chat med en anden. 

Er Omegle sikker for børn?

  • Omegle er transparent, når det gælder farerne på siden. Den siger tydeligt: 'Vi ved, at svindlere også bruger Omegle, så vær forsigtig.'
  • Når det er sagt, har Omegle ingen solide sikkerhedsretningslinjer eller forældrekontrol, der beskytter børn.
  • Omegle forbinder børn med fremmede i alle aldre. Hvis du vil beskytte dine børn mod de farer, der lurer på sider som Omegle, er det vigtigt at tale med dem om den slags. Det bedste forsvar kan fx være at forklare eller tale om, hvem og hvad der findes derude og har kriminelle intentioner.
  • Forældrenes største bekymringer om appen handler typisk risikoen for cybermobning og grooming på nettet.
  • Omegle har ingen blokeringsfunktion over for andre brugere, selvom brugerne opfordres til at indberette upassende adfærd.
  • Selvom Omegle udelukker brugere, der udviser grusomhed og dårlig opførsel, baseres udelukkelserne på deres IP-adresser. Udelukkelserne virker ikke mod almindelig, tilgængelig software, som et virtuelt privat netværk (VPN).

Officiel aldersgrænse?

Officiel aldersgrænse: 13+

Houseparty

Hvad er Houseparty?

Houseparty er en videochat-app, hvor venner kan kommunikere med hinanden, en til en eller i grupper på op til 8, via live video og tekst i chatgrupper. Brugerne kan spille spil med de andre i chatgruppen.

Er Houseparty sikker for børn?

  • Houseparty angiver, at man skal være over 13 år for at oprette en konto. Den bruger dog ingen aldersbekræftelse - brugerne indtaster bare en fødselsdato.
  • Der foregår ingen screening, og videoen er live, så der er intet, der forhindrer børnene i at se upassende indhold.
  • Appen har ingen forældrekontrol.
  • Som standard, er Houseparty ikke sat til at være privat. Det betyder, at når man bruger appen, kan venner (eller venner af venner, som man måske ikke kender) automatisk starte en videochat med en, uden at man behøver at acceptere den først.
  • Andre kan også se, hvilke dialoger man deltager i, og hvem man taler med og kan deltage, uden at få en invitation.
  • Brugerne kan sende links via chatten og tage skærmbilleder.

Officiel aldersgrænse?

Officiel aldersgrænse: 13+

Girl is paying in a video game

Tellonym

Hvad er Tellonym?

Tellonym er en anonym messenger-app, der beskriver sig selv som "det ærligste sted på internettet".

Den lader brugerne stille og besvare spørgsmål om hinanden, uden at de afslører deres identitet og er blevet meget populær i skoler og gymnasier.

Er Tellonym sikker for børn?

  • Indholdet er brugergenereret og anonymt, og man har set rapporter om cybermobning, voldelige trusler og voksentemaer, som fx seksuelt indhold og henvisninger til stoffer og alkohol (hvis filtrene ikke er slået til).
  • Der findes ingen aldersbekræftelse, selvom appen er klassificeret som 17+ i App Store.
  • Konti er standardmæssige offentlige, som betyder, at fremmede kan kontakte dit barn.
  • Der er også en funktion, som lader brugerne dele deres placering. Den er slået fra, som standard, men man bør alligevel tjekke, om ens barn har slået den fra.
  • Appen har rapporterings- og blokeringsværktøjer samt retningslinjer for fællesskabet, som brugerne kan følge.

Officiel aldersgrænse?

Officiel aldersgrænse: Tellonyms brugsvilkår fortæller, at brugerne skal være 13+, men App Store vurderer appen som egnet til 17+.

Apps, som er farlige for teens

Snapchat

Hvad er Snapchat?

Snapchat er en app, der lader brugerne sende fotos og videoer, der forsvinder, når man har modtaget dem. Den benytter filtre og specielle effekter, der giver brugerne mulighed for at ændre billeder.

Er Snapchat sikker for børn?

  • I henhold til Snapchats servicevilkår, skal man være mindst 13 år for at tilmelde sig, men der findes stadig ingen aldersbekræftelse, som tjekker det.
  • Mange børn tror, at billederne på Snapchat ikke kan gemmes og deles, og derfor føles det bedre at dele de billeder, som de ellers ikke ville. Brugerne kan dog bare tage et screenshot, før billederne forsvinder i appen, og selve billederne bliver på Snapchats servere, i op til 30 dage.
  • Nogle forældre udtrykker bekymring over materialer, der ikke er alderspassende og markedsføringstrick, forklædt som quizzer, der indhenter brugernes data.

Officiel aldersgrænse?

Officiel aldersgrænse: 13+

YOLO

Hvad er YOLO?

YOLO - som står for 'You Only Live Once' - er en anonym app, der stiller og besvarer spørgsmål på Snapchat. Brugerne kan sende anonyme spørgsmål og kommentarer til en Snapchat-historie og vedhæfte et billede.

Når en bruger linker appen til en Snapchat-konto, bliver han eller hun foreslået at 'få anonyme beskeder' og opretter spørgsmål, der beder andre om at 'sende mig ærlige beskeder'.

Er YOLO sikker for børn?

  • Det anonyme element i denne, og andre lignende apps, kan gøre den til et paradis for mobning og grove kommentarer. Tidligere har Apple- og Google-stores forbudt lignende, anonyme apps, på grund af deres muligheder for cybermobning og hadefuld tale.
  • Brugere kan indberette andre, men det er ikke muligt at blokere nogen, fordi brugerne er anonyme. Hvis nogen sender et ubehageligt svar, skal algoritmerne opfange det, og vilkårene og betingelserne siger, at man ikke tolererer 'stødende indhold'. Hvis du rapporterer en kommentar, bør kommentaren blive fjernet, hvis den viser sig at være stødende.
  • Appen er uklar med hensyn til, hvordan brugerdataene deles.

Officiel aldersgrænse?

Officiel aldersgrænse: 13+

Kik

Hvad er Kik?

Kik er en gratis sms-app, der ikke har nogen tegn- eller tekstgrænse. Her kan børn oprette et brugernavn og SMS'e fremmede, uden at dele deres mobilnummer. Brugerne kan dele fotos, videoer og spil på denne platform.

Er Kik sikker for børn?

  • Appen giver børn mulighed for at chatte med fremmede på nettet. Kik lader bare brugerne identificere ved et brugernavn (som ikke er tilknyttet noget telefonnummer), og går dermed længere end andre apps, når det gælder anonymitet.
  • Kombinationen af anonymitet, der giver brugerne mulighed for at søge blandt profilerne efter alder, og sende billeder, der ikke gemmes på telefonen, er blevet kritiseret.
  • Kik har ingen forældrekontrol.
  • I 2018, fortalte BBC, at Kiks messenger-app omtales i 1.100 sager om misbrug af børn, alene i Storbritannien - hvilket bidrog til at skabe en opfattelse af, at den er en af de værste apps til børn.

Officiel aldersgrænse?

Officiel aldersgrænse: 13+

Discord

Hvad er Discord?

Discord er en stemme- og chat-app, der er populær blandt gamere. Gamere kan chatte med andre gamere, mens de spiller spil eller udveksler tip og gode råd på spilspecifikke servere.

Nogle spil, som fx Fortnite, har officielle godkendte Discords til fans, som bruger dem til at diskutere spillet.

Er Discord sikker for børn?

  • Discords hjemmeside rummer tip til forældre og værger om at passe på deres børn.  
  • Discord har også en 'Keep Me Safe' -funktion, der automatisk blokerer upassende billeder, som sendes via direkte beskeder. Du skal slå den til, når dit barn opretter en konto. Funktionen scanner dog ikke tekst, så dit barn kan stadig få beskeder, der indeholder upassende eller generende sprog.
  • Du kan ændre dit barns privatlivsindstillinger, så andre, det ikke kender, ikke kan kontakte barnet, selvom det bruger de offentlige servere. Dit barn risikerer at se billeder, videoer og kommentarer, som det finder foruroligende på de offentlige servere.
  • Du er let at blokere en bruger, direkte i appen, ved at klikke på deres profil.
  • Det er mere kompliceret at indberette specifikt indhold. Du skal sende Discord en besked og linke til den besked, det billede eller den video, du vil indberette.

Officiel aldersgrænse?

Officiel aldersgrænse: 13+

Twitch

Hvad er Twitch?

Twitch er en live streamingside, der er populær blandt gamerne, som kan dele skærmen, mens de spiller, så andre kan se og kommentere det i realtid. Brugerne kan også se videoer af de spil, der spilles, og chatte med andre gamere.

Man kan ikke deltage i et aktivt spil på Twitch, men man kan tale med andre brugere, der følger spillet i et aktivt chat-vindue.

Er Twitch sikker for børn?

  • Når livestreaming er involveret, er der altid fare for at se ufiltreret sprog eller upassende billeder, fordi det ikke er redigeret.
  • Twitchs chatfunktion kan virke kaotisk i populære streams med større seertal. Især når alle skriver på samme tid og forsøger på at interagere med deres yndlingsstreamere. På større kanaler, kan disse chats blive en reel råbekonkurrence, der rummer cybermobning og hadefuld tale. Når det sker, kæmper moderatorerne for at holde trit med den overvældende chat.
  • Hvis der er tale om live streaming, skal du sørge for, at spillet, som dit barn streamer, er aldersmæssigt passende, og sørge for at chatten overvåges, så du ikke tiltrækker uønsket opmærksomhed.
  • Hvis dit barn for det meste kigger på andre gameres live streams, er det bedst at tjekke de personer og kanaler, som dit barn følger og sørge for, at de ser streams, der passer til deres alder.

Officiel aldersgrænse?

Officiel aldersgrænse: 13+

Tumblr

Hvad er Tumblr?

Tumblr er en mikroblogging-side, der giver brugerne mulighed for at dele fotos, videoer, korte blogs, gifs og links og har en indbygget chat-funktion. Det kan også være et sted, hvor børn og teenagere kan oprette forbindelse til hinanden og dele deres 'fandoms' - altså sende indlæg om shows eller film, de kan lide.

Er Tumblr sikker for børn?

  • Tumblr forbød pornografisk indhold i 2018, men det er stadig muligt at se seksuelle billeder på platformen. Man fortæller også om opslag om pro-anorexi (også kaldet pro-ana), pro-selvskade og andet, upassende indhold.
  • Der er ingen forældrekontrol, men der findes fortrolighedsindstillinger, som du kan hjælpe dit barn med at justere.

Officiel aldersgrænse?

Officiel aldersgrænse: 16+

Instagram

Hvad er Instagram?

I betragtning af dens popularitet, kender du sikkert Instagram bedre, end mange andre apps til fotodeling. Brugerne sender fotos til deres gitter, som de kan redigere med filtre eller historier, der varer i 24 timer. Det ejes af Facebook, og brugerne følger typisk venner, familie eller berømtheder. Der er også en live streaming-funktion.

Er Instagram sikker for børn?

  • Appen har indbyggede funktioner, der automatisk fjerner stødende ord og kommentarer - og du kan tilføje din egen liste med ord, du ikke vil se. Man kan dog stadig finde voksent eller upassende indhold og kommentarer i appen (selvom man kan markere upassende indhold og sende det til gennemgang).
  • Nogle bruger appen til at dele uhøflige eller ubehagelige kommentarer. Det kaldes “trolling” og udføres ofte anonymt.
  • Brugere kan ændre deres indstillinger og blokere deres placering eller bestemte tilhængere, men mange brugere tager afslappet på indstillingerne og opretter gerne forbindelse til andre, som de ikke kender.

Officiel aldersgrænse?

Officiel aldersgrænse: 13+

WhatsApp

Hvad er WhatsApp?

Mange forældre bruger WhatsApp - som er en meget populær messaging-app, hvor brugerne kan sende tekster, videoer, fotos, foretage opkald og føre videochats verden over.

Er WhatsApp sikker for børn?

  • Selvom din tween eller teen kun kan tale med eksisterende kontakter på telefonen, kan de måske se indhold, som muligvis ikke er aldersmæssigt passende. De er især et problem, hvis vennerne føjer dem til gruppesamtaler, så de ender med at have kontakter på deres telefon, som de aldrig har mødt ansigt til ansigt.
  • Derfor kan de se eller blive kontaktet af nogen, de ikke kender, og kan være sårbare over for indhold, der deles af den pågældende person.
  • Selvom en bruger ikke kan styre, hvem der føjer dem til en gruppechat, kan de altid styre deres egen deltagelse i den - og forlade den, når de vil.
  • Det er en god ide at fortælle dit barn, at hvis det deler en gruppechat med en person, som det ikke kender og føler sig utilpas over for, skal det forlade gruppen og tale med dig om det.

Officiel aldersgrænse?

Officiel aldersgrænse: 16+

YouTube Kids

Hvad er YouTube Kids?

YouTube beskriver YouTube Kids som et mere 'indeholdt miljø for børn, der vil udforske YouTube', som gør det lettere for forældre og værger at guide deres rejse.

Grundlæggende er det en særlig udgave af den populære videodelings-side, der retter sig mod børn. En af de bedste funktioner er en timer, hvor man kan sætte grænser for, hvor længe børnene spiller i appen.

Er YouTube Kids sikker for børn?

  • Appen er generelt sikker, fordi dens algoritme forsøger filtrere alt indhold, der er uegnet for børn, og suppleres af menneskelige moderatorer. Når det er sagt, er der en lille chance for, at indhold med nøgenhed eller vold smutter gennem nettet.
  • Der har været rapporter om videoer, der ser ud til at være for børn, men helt sikkert ikke er det. Videoerne har tilsyneladende børnevenlige titler og starter med kendte figurer fra børnenes tv-programmer (som fx Peppa Pig), hvorefter de bliver mærkelige eller endda foruroligende. Nogle videoer tagges for at narre YouTube-algoritmen.
  • YouTube advarer om, at børn kan se ting, du ikke vil have dem til at se, og at du kan blokere eller indberette upassende videoer.
  • Hvis brugerne ikke har en betalt version, ser de fx annoncer om junkfood eller produkter, som du måske ikke vil have, dit barn ser.

Officiel aldersgrænse?

Officiel aldersgrænse: 4+

9 tip om, hvordan du taler med dine børn om internetsikkerhed

Nu ved du mere om nogle af de potentielt farlige sider og apps derude. Det er tid til at sætte dig ned og tale med dine børn om internettet og sikkerheden på det.

Her får du nogle tip og råd, der gør alting lettere:

1. Spørg dit barn, hvilke apps og sider, det bruger

Bed dit barn om at lære og vise dig deres foretrukne apps, spil eller hjemmesider. Det hjælper dig til at forstå, hvordan de fungerer, og sætte fokus på eventuelle problemer med de værste apps til børn.

2. Tal om eventuelle problemer med barnet

Hvis du føler, at dit barn bruger en farlig app eller hjemmeside for børn eller teenagere, skal du prøve at forklare, hvorfor du har det sådan. Når du kan, så tag en fælles beslutning med barnet, så det forstår grundene til at lade være med at bruge appen eller siden.

3. Vær ærlig og lige frem over for dine børn

Tal med dem om konsekvenserne af upassende brug af teknologi. Fortæl dine børn om cybermobning, hacking, social engineering og grooming på nettet.

4. Forsikr dit barn om, at det altid kan tale med dig

Fortæl dit barn, at du ikke overreagerer, hvis det fortæller dig om noget, det har set online, som grimme kommentarer, seksuelt indhold eller voldelige billeder. Fortæl barnet, at du foretrækker, at det snakker med dig om det, i stedet for at holde det for sig selv. Vis dem, hvordan de kan blokere eller melde indhold, de finder foruroligende.

5. Sæt grænser - men vær realistisk

De grænser, du sætter for brugen af nettet, afhænger af dit barns alder og det rigtige for din familie. Det kan fx være at blive enige om regler om, hvor meget tid de bruger online og hvornår, ikke sige ting på skrift, som de ikke ville sige til andres ansigt, ikke sende private billeder eller dele deres adgangskode med dig, så du kan tjekke deres telefon.

6. Konfigurer forældrekontrollen

Konfigurer eller gennemgå forældrekontroller og internetfiltre. Forældrekontrol er designet til at hjælpe med at beskytte børn mod upassende indhold på nettet. Kontrollerne kan bruges på flere måder - og for eksempel hjælpe med at sikre, at dine børn kun kan se aldersrelateret indhold, indstille brugstider, overvåge aktivitet og forhindre, at personlige oplysninger deles med fremmede.

7. Sørg for, at dit barn bruger de nyeste antivirusprogrammer

og det seneste Antivirusprogrammer, som beskytter dine enheder mod indkommende trusler og finder, ødelægger og advarer om mulige trusler mod systemet. Der kommer hele tiden nye vira, og antivirusprogrammet holder løbende styr på de seneste trusler.

8. Sørg for, at dit barns privatlivsindstillinger står på maksimum

Næsten alle sociale medieapps har privatlivsindstillinger, som man kan justere. Lær dem at kende, og sæt dig ned med dine børn, så I kan justere dem sammen.

9. Brug en velkendt cybersikkerhedsløsning på alle dine børns enheder

Kaspersky Safe Kids er designet til at hjælpe dig med at beskytte dine børn på nettet. Det inkluderer en app, som ligger på dit barns enhed, plus en app på din telefon, som viser dig rapporter og tilpasser indstillingerne. Softwaren har indbygget forældrekontrol, og giver dig endda mulighed for at styre skærmtiden på hver enkelt enhed.

Relaterede artikler:

Børns sikkerhed på nettet: Apps og sider, som forældre bør kende

Hvad er de farligste apps og hjemmesider for børn og teenagere? Se de potentielle risici, og hvordan du beskytter dit barn på nettet.
Kaspersky Logo