Gå til hovedindhold
resources

Coronavirus velgørenhedssvindel - alt hvad du skal vide, og hvordan du beskytter dig selv

Under coronavirus-krisen har vi set mange gode eksempler på, at menneskeheden hjælper hinanden. Hele verden rundt, er der kommet en hær af frivillige, som hjælper de udsatte og nødlidende. Desværre har vi også set en stigning i velgørenhedssvindel, fordi bedragerne forsøger at udnytte krisen til deres cyberkriminalitet.

Allerede i februar 2020 advarede US Federal Trade Commission (FTC) om, at “Svindlere udnytter frygten for coronavirus. De laver hjemmesider, som sælger falske produkter og bruger falske e-mails, tekster og indlæg på sociale medier som fælder, der skal franarre dig dine penge og indhente dine personoplysninger." Svindlen koster dig penge og fører donationerne væk fra rigtige velgørenhedsorganisationer og deres formål.

I denne artikel giver vi et overblik over de primære former for svindel med coronavirus og velgørenhed, samt hvad man skal passe på og hvordan man beskytter sig selv.

Hvordan virker svindel med coronavirus?

Meget af den svindel, der foregår, er ikke ny: Det er klassiske cyberangreb, der bruger en ny coronavirus-vinkel i måden, de præsenteres på. Cyberangreb er ondsindede og bevidste forsøg på at bryde ind en persons eller organisations informationssystem for at opnå en form for fordel af offeret. Velgørenhedssvindel falder typisk inden for to kategorier:

  1. Svindel, der rettes mod offentligheden
  2. Svindel, der rettes mod velgørenhedsarbejderne selv

Eksempler på svindel med coronavirus - målretning mod offentligheden

  • Falske velgørenhedsorganisationer eller efterligninger af velgørenhedsorganisationer: Svindlerne foregiver at være en falsk velgørenhedsorganisation og beder om falske donationer. De vælger ofte et navn, der lyder lige som en ægte og velkendt velgørenhedsorganisation.
  • Svindel med person-i-knibe: Svindlere foregiver at være en person, der er ramt af coronavirus, eller hævder fx at handle på vegne af en ven eller en slægtning - der bede om økonomisk hjælp. Personen vil foregive at have problemer på grund af krisen. For eksempel ved at fortælle, at han/hun er syg eller strandet i et andet land og bede dig om at sende penge. Personen påstår ofte, at det haster og skal holdes hemmeligt.
  • Svindel med test, vaccine og behandling: Svindlerne tilbyder falske testsæt til hjemmebrug og "mirakelkure" eller vacciner, som slet ikke findes. De kan også gå efter modtagere af medicintilskud ved at tilbyde Covid-19-test, mens de forsøger at stjæle personoplysninger.
  • Penge fra staten:Svindlerne udgiver sig for at komme fra SKAT eller et andet regeringsorgan og beder om dine personoplysninger eller prøver at opkræve falske gebyrer for at få dine tilskudskroner eller tilbyder en måde at få pengene hurtigere på. 
  • Statslig forsikring og bankvirksomhed: Bedragerne foregiver at være fra staten eller din bank og siger, at din bankkonto eller din mulighed for at få udbetalt kontanter er i fare og beder om dine personoplysninger.

Eksempler på svindel med coronavirus - mod velgørenhedsarbejdere

  • Phishing. Svindlerne foregiver at komme fra en legitim organisation, der har oplysninger, som kan hjælpe lokale velgørenhedsorganisationer, som fx en liste over sårbare mennesker i lokalområdet, der muligvis har brug for hjælp. Offeret opfordres til at klikke på et link for at få adgang til oplysningerne. Det fører typisk til en falsk hjemmeside eller beder offeret om at foretage en betaling i kryptovaluta (som fx bitcoin).
  • Mandatsvig. Det kan fx være en velgørenhedsmedarbejder, der arbejder hjemmefra, som får en e-mail, der ser ud til at være fra en legitim virksomhed, der leverer tjenester til velgørenhedsorganisationen. E-mailen beder om, at fremtidige betalinger foretages til en alternativ bankkonto, som styres af svindleren.
  • Svindel med indkøb. Det kan omfatte online-salg af kritiske personlige værnemidler (PPE), som fx ansigtsmasker og handsker, til en velgørenhedsorganisation eller offentlig sundhedsorganisation. Når betalingen er gennemført, kommer der enten ingen produkter, eller også opfylder produkterne ikke de krævede standarder - staten New York blev for nyligt offer for svindel med værnemidler.

Coronavirus online charity fraud

Svindel med coronavirus-donationer - 9 tip, som er værd at huske på

Generelt, når det gælder svindel ifm. coronavirus, er det vigtigt at huske på:

  1. Legitime velgørenhedsorganisationer er registreret - du bør dobbelttjekke organisationens legitimationsoplysninger i en kendt database, så du kan se, om de er ægte.
  2. Personer, der er blevet ramt af sygdommen, vil næppe kontakte dig direkte for at få penge - og slet fremmede, du ikke kender.
  3. Det er vanskeligt at få penge retur, som er sendt via postanvisning, bankoverførsel, international pengeoverførsel, betalingskort eller elektronisk valutaer, som fx Bitcoin. Undgå enhver aftale med fremmede, der beder om forudbetaling på denne måde.
  4. Generelt er det højst usandsynligt, at organisationer, der beder dig om at sende penge til en udenlandsk bank, er legitime. Vær ekstra forsigtig, når det gælder anmodninger om at sende penge til udlandet.
  5. Falske hjemmesider ligner ægte hjemmesider fra velgørenhedsorganisationer og ændrer kun oplysningerne om, hvor man skal sende donationer hen. Her er det vigtigt at være opmærksom.
  6. Bare fordi nogen kender dit navn og dine kontaktoplysninger, betyder det ikke, at de er ægte og oprigtige. Stil spørgsmål ved enhver overraskende e-mail eller anmodning, du måtte få.
  7. Svindlerne bruger ofte taktikker, der stresser dig, som fx at tingene haster meget, mens de bruger et utroligt følelsesladet sprog. Nogle gange kan det endda være en del af en større social manipulation: social manipulation er psykologisk manipulation, der får mennesker til at udføre visse handlinger eller videregive fortrolige oplysninger. Hvis nogen beder dig om penge, bør du tage dig god tid til at tjekke fakta og ikke give sende nogen penge, før du har undersøgt tingene. Legitime organisationer anvender ikke samme form for stress eller pres. Netop derfor, bør du være forbeholden over for alle, der hævder, at donationen skal ske omgående for at gøre en forskel.
  8. Når det gælder legitime velgørenhedsorganisationer, siger Wise Giving Alliance, at mindst 65% af donationerne bør gå direkte til de personer eller den sag, de er beregnet til. Hvis andelen er meget lavere end det, er det tvivlsomt, i hvor høj grad der er tale om reel velgørenhed. Når du undersøger, hvor meget af din donation, der går til den konkrete sag, er det god en måde at vurdere velgørenhedens legitimitet på.
  9. Vær forbeholden over for anmodninger om donationer med generiske eller vage formuleringer, som fx "at hjælpe folk med Covid-19." Eller hvis de bare indeholder et mobiltelefonnummer uden yderligere, mere specifikke oplysninger.

Sådan beskytter du dig mod velgørenhedsvindel, der udnytter coronavirus

Tip til dem, der gerne vil give og hjælpe

  • Tjek velgørenhedsorganisationens hjemmeside. En legitim velgørenhedsorganisations hjemmeside bør være let at finde via søgemaskinerne. Tjek URL'en: de fleste non-profit-adresser slutter typisk på .org frem for .com. Undgå hjemmesideadresser, der slutter med en række tal. Dens CVR-nummer (moms-nummer) bør fremgå tydeligt. Falske hjemmesider (især falske velgørenhedsorganisationers) hjemmesider beder ofte om detaljerede oplysninger, som fx dit CPR-nummer, din fødselsdato eller din bankkonto, NEM-ID mv.. Vær meget forsigtig med at afgive disse oplysninger, da de gør det let at stjæle din identitet.
  • Når du vil donere online, skal du hellere indtaste adressen på velgørenhedens hjemmeside, i stedet for at klikke på et link. Gå direkte til velgørenhedsorganisationerne for at donere eller tilbyde din hjælp.

Prøv at finde medieomtale eller yderligere oplysninger, der kan bekræfte organisationens legitimitet. Tjek vurderinger eller anmeldelser af velgørenhedsorganisationen på offentlige sider mm.. Søg online efter velgørenhedsorganisationen navn kombineret med ordene "svindel" eller "bedrageri".

  • Send aldrig nogen pengeog giv aldrig nogen personoplysninger, kreditkortoplysninger eller webkonto-oplysninger til nogen, du ikke kender eller stoler på.
  • Giv via et kreditkort. Det er den sikreste måde at give penge på. Giv aldrig ved at give numre på gavekort eller via en bankoverførsel. Hvis nogen beder dig om at give penge på den måde, bør du antage, at der er tale om svindel.
  • Slet uopfordrede e-mails med vedhæftede filer. Legitime e-mails fra rigtige velgørenhedsorganisationer inkluderer typisk ikke vedhæftede filer. Lad være med at åbne vedhæftede filer til disse e-mails, da de sandsynligvis er enten indeholder virus eller forårsager utilsigtet download af malware på din computer, hvilket gør dig sårbar over for fremtidige forsøg på hacking.
  • Klik aldrig på links i mistænkelige e-mails, og besvar aldrig uopfordrede henvendelser og opkald, der beder om personlige eller økonomiske oplysninger. Undgå falske velgørenhedslinks, så du bedre kan forebygge svindel med phishing.
  • Kontroller, at e-mail-adresserne er gyldige. Hold musen hen over e-mailadressen, så du kan se den rigtige e-mailadresse. Tjek, om den er knyttet til en ægte velgørenhedsorganisation eller ligner en, der er skabt til at bedrage folk med.
  • Vær forsigtig på sociale medier. Sociale medier er en nyttig måde, som velgørenhedsorganisationerne kan kommunikere med offentligheden på og dermed bede om donationer. Undgå at antage, at en donationsanmodning på Facebook, Twitter eller YouTube er legitim, bare fordi en ven 'likede' eller delte den. Tag dig tid til at undersøge gruppen, inden du donerer.
  • Giv gennem en velrenommeret og sikker tjeneste. Som fx Charity Navigators Giving Basket, som er en sikker og bekvem måde at give til de formål, du ønsker at støtte. Giving Basket donerer kun til legitime velgørenhedsorganisationer, hvilket beskytter dig mod at donere til en bedragerisk anmodning ved en fejl.
  • Tjek GoFundMe.Gennem de seneste år er der kommet flere Crowdsourcing-sider, som GoFundMe.com, hvor folk hurtigt kan poste anmodninger om fundraising, til at dække uventede lægeregninger eller støtte personlige tragedier. Imidlertid tjekker platformen ikke de individuelle sager, så man kan ikke vide, om en persons historie er ægte eller svindel. Igen anbefaler vi, at du træder varsomt.
  • Beskyt dine enheder. Installer altid den nyeste software og de seneste app-opdateringer for at beskytte dine enheder mod de seneste trusler. Køb en omfattende cybersikkerhedsløsning, som fx Kaspersky Security Cloud, og få personlig og skræddersyet onlinesikkerhed på alle dine enheder.

Svindel med velgørenhed under coronapandemien

Tip til velgørenhedsmedarbejdere

  • Vær ekstra omhyggelig, hvis du køber ind på vegne af din velgørenhedsorganisation, hos et firma eller en person, du ikke kender. Vend det med kollegerne, hvis du føler dig usikker.
  • Vær forsigtig, hvis du bliver bedt om at foretage ændringer i bankoplysningerne eller foretage betalinger til en ny konto. Når det er muligt, skal du følge din velgørenhedsorganisations godkendelsesprocedurer og tjekke ægtheden af den slags meddelelser, før du foretager betalinger eller ændringer ifm. banken.
  • Stil spørgsmål ved uopfordrede tilbud på varer eller anden økonomisk støtte, som kræver et forudgående gebyr. Føl dig aldrig presset til at træffe en beslutning, der kan skade din velgørenhedsorganisation eller dine modtagere.
  • Stol på din mavefornemmelse. Hvis noget ikke føles rigtigt, så lad det være. Som man siger, hvis noget lyder for godt til at være sandt, er det det sandsynligvis.

Hvad skal du gøre, hvis du er blevet snydt af en falsk velgørenhedsorganisation

Hvis du tror, du har givet dine kontooplysninger til en velgørenhedssvindler, skal du straks kontakte din bank eller din finansielle institution.

Hvis du eller din velgørenhedsorganisation er blevet offer for svindel eller cyberkriminalitet, kan du også melde det til de relevante organisationer i dit land:

Indberetning af svindel med velgørenhed hjælper med at advare andre om aktuelle svindelnumre og giver de relevante agenturer mulighed for at overvåge tendenser og stoppe svindel, når det er muligt. Det kan hjælpe at inddrage oplysninger om svindlens kontaktoplysninger, du måske har modtaget, som fx en e-mail eller et skærmbillede. Overvej også at bruge en anti-malware-løsning til at beskytte dig mod trusler. Det kan fx være Kaspersky’s Internet Security, der giver avanceret beskyttelse mod ransomware og fås til de fleste operativsystemer.

Så længe, der findes svindel med velgørenhed og coronavirus - er det vigtigt at være på vagt. Det bør dog ikke afskrække dig fra at give til de mange virkelig gode formål under krisen. Velgørenhedsorganisationerne udfører vigtigt arbejde og hjælper dem, der virkelig har brug for det. Bare sørg for at give til de legitime organisationer, frem for de cyberkriminelle, der prøver at udnytte situationen.

Relaterede artikler:

Coronavirus velgørenhedssvindel - alt hvad du skal vide, og hvordan du beskytter dig selv

Coronavirus har medført en stigning i velgørenhedssvindel, fordi bedragerne forsøger at udnytte situationen. Her er nogle eksempler på Covid-19-svindel, du skal passe på, og råd til, hvordan du beskytter dig selv.
Kaspersky Logo