Vira og malwaretrusler på Macs

I 2012 indså Mac-brugere den skinbarlige sandhed bag myterne om sikkerheden i Mac-miljøer:
- I begyndelsen af 2012 blev Flashfake- botnet opdaget – det bestod af 700.000 computere, der alle kørte med Mac OS X.
- Igennem 2012 brugte cyberkriminelle gentagne gange Mac-malware, når de igangsatte målrettede angreb. En af årsagerne til disse angreb er, at Apples produkter er populære blandt mange prominente erhvervsfolk og indflydelsesrige politikere. Oplysningerne, der spredes i disse brugeres computere, er interessante for en bestemt kategori af cyberkriminelle.
I dag har man erkendt, at Apple Mac-malware – eller Apple-malware – er en alvorlig trussel mod sikkerheden af brugernes computere og oplysninger.
Stigningen i Mac-trusler, Mac-vira og Mac-malware
Antallet af Mac-malwareelementer vokser med enorm hast:
- I 2012 oprettede Kaspersky Labs eksperter 30 % flere signaturer til registrering af forskellige trojanske Mac-vira – i forhold til antallet i 2011.
- Sammenlignet med tallene for 2010 er antallet af oprettede signaturer årligt steget med en faktor 6.
Top 10 over ondsindede programmer til Mac OS X – for 2. halvår 2012
Selv om Flashfake var den største trussel i de første seks måneder af 2012, er her en liste over den mest avancerede OS X-malware, som blev sendt i omløb i 2. halvår:
Position | Navn | % af samlede angreb |
1 | Trojan.OSX.FakeCo.a | 52% |
2 | Trojan-Downloader.OSX.Jahlav.d | 8% |
3 | Trojan-Downloader.OSX.Flashfake.ai | 7% |
4 | Trojan-Downloader.OSX.FavDonw.c | 5% |
5 | Trojan-Downloader.OSX.FavDonw.a | 2% |
6 | Trojan-Downloader.OSX.Flashfake.ab | 2% |
7 | Trojan-FakeAV.OSX.Defma.gen | 2% |
8 | Trojan-FakeAV.OSX.Defma.f | 1% |
9 | Exploit.OSX.Smid.b | 1% |
10 | Trojan-Downloader.OSX.Flashfake.af | 1% |
Andre artikler og links relateret til malware og computersikkerhed
Vira og malwaretrusler på Macs
Kaspersky