Gå til hovedindhold

Selv om computere er blevet et gennemgående træk ved det moderne liv, har mange mennesker endnu ikke indset de enorme risici, der er forbundet med den konstante interaktion med teknologi.
Computervira er en af de ældste former for malware, altså ondsindet software, der er beregnet til at gøre skade – men deres evne til at undgå at blive opdaget og at replikere sig selv betyder, at disse programmer altid vil være en kilde til bekymring. At forstå, hvad en virus kan gøre ved din computer, er det første skridt til sikring af dit system og til at beskytte din familie mod angreb.

En computervirus' potentiale

Den eneste virkelige kvalifikation, et stykke software skal have for at kunne betegnes som "virus", er, at programmet er i stand til at replicere sig selv til andre maskiner. Det betyder, at ikke alle vira udgør en direkte trussel mod din computer, men ofte kan selv latente vira gøre cybertyve og hackere i stand til at installere mere ødelæggende programmer såsom orme og trojanere.

Uanset hensigten med computervirus vil programmet optage nogle systemressourcer, mens det kører. Dette gør dit system langsomt, og din computer kan endda pludselig gå i stå, hvis virussen suger ressourcer nok, eller hvis der er mange vira, der kører på samme tid.

Oftere har computervirussen en eller anden form for ondsindede hensigter, enten skrevet ind i selve virus eller fra andre elementer af malware, som virussen installerer. Denne software kan udføre en række skadelige handlinger, f.eks. åbne en bagdør til computeren, hvor hackere kan få kontrol over systemet og stjæle fortrolige personlige oplysninger, f.eks. legitimationsoplysninger til netbanker eller kreditkortnumre. Den kan også lede din webbrowser til uønskede, ofte pornografiske, websteder eller endda låse computeren og kræve en løsesum for at åbne den op igen. I de alvorligste tilfælde kan vira ødelægge vigtige datafiler og gøre systemet ubrugeligt. Produkter til Windows-operativsystemet er ofte mål for disse typer af sårbarheder, så vær sikker på, om du kører det nyeste operativsystem, XP eller Windows 8 - sikkerhed er vigtig.

Sådan bliver du en klog computerbruger

Så med alle de skader, som en virus kan forvolde, vil du helt sikkert tænke på, hvordan du kan beskytte dig selv og din familie mod disse trusler. Det første skridt er det mest indlysende, og det hele drejer sig i bund og grund om at bruge computeren på en intelligent måde.
Sørg for, at alle dine programmer har den seneste version af antivirussoftware installeret. Dette gælder især for ting som dit operativsystem, sikkerhedssoftware og webbrowser, men det gælder også for stort set et hvilket som helst program, du bruger ofte. Virus benytter sig ofte af fejl eller udnytter koden i disse programmer til at sprede sig til nye maskiner, og selv om firmaer, som fremstiller programmerne, som regel er hurtige til at reparere disse huller, fungerer løsningerne kun, hvis de downloades på din computer.
Det er også vigtigt at undgå at gøre ting, der kan udsætte din computer for fare. Dette omfatter åbning af uopfordrede vedhæftede filer i e-mail, besøg på ukendte hjemmesider eller download af software fra utroværdige hjemmesider eller peer-to-peer filoverførselsnetværker. For at sikre, at hele familien forstår disse risici, bør disse procedurer læres af alle, og børn bør få deres internetbrug overvåget for at sikre, at de ikke besøger mistænkelige websteder eller henter tilfældige programmer eller filer.

Sådan installeres software til virusforebyggelse og sporing

Det næste vigtige skridt i beskyttelsen af din computer og din familie er at installere pålidelig sikkerhedssoftware, der aktivt scanner dit system og yder virusbeskyttelse. Du bør dog være opmærksom på, at ikke alle sikkerhedsløsninger er de samme.
Det bugner med gratis antivirusprogrammer på internettet, men mange af dem er ikke robuste nok til at tilbyde en komplet beskyttelse eller bliver ikke opdateret ofte nok til at være til megen nytte. Et gruopvækkende faktum er, at noget af denne gratis software ikke foretager sig noget som helst og i stedet installerer vira, adware, spyware eller trojanere, når du forsøger at downloade og installere programmet.
Hvis prisen er en faktor, er den bedste løsning at finde en prismæssigt attraktiv sikkerhedsløsning, der tilbyder en gratis antivirusprøveperiode, så du kan se softwaren i aktion, og hvordan din computer reagerer efter at være blevet renset, før du beslutter dig for at købe den.
Det sværeste ved alt dette er, at mens der hver dag neutraliseres mange trusler, skabes der endnu flere i deres sted. Det betyder, at computervira vil fortsætte med at være et problem, så længe der er et internet. Hvis problemet ignoreres, eller hvis du tænker, at det ikke vil påvirke dig, er det den sikre vej til at din computer udsættes for fare, og det samme gør sig gældende for din families oplysninger og fred i sindet.

Hvordan afværges en computervirus: Hvad du skal vide

Selv om computere er blevet et gennemgående træk ved det moderne liv, har mange mennesker endnu ikke indset de enorme risici, der er forbundet med den konstante interaktion med teknologi.
Kaspersky Logo