Gå til hovedindhold

Omfanget af cyberangreb stiger, og de kommende år vil det sandsynligvis blive værre. En nylig Juniper Research-undersøgelse indikerer, at cyberkriminelle vil stjæle omkring 33 milliarder poster årligt i 2023. Uanset størrelsen af den virksomhed, du ejer, viser disse tal tydeligt, hvorfor du bør være mere opmærksom på din cybersikkerhed.

Virksomhedsledere tænker generelt ikke meget på at beskytte deres netværk, før det er for sent. Det kan tage nogle virksomheder adskillige måneder at identificere brud på datasikkerheden. Det betyder, at cyberkriminelle efter et brud har mere tid til at videregive følsomme data, før forbrugere, virksomheder og andre kan komme i gang med at rette op på skaderne.

Et af de mest sårbare elementer i et virksomhedsnetværk, noget som selv it-fagfolk kan overse, er slutpunktsenheder. Som konsekvens af den stigende tendens inden for databrud bør du fokusere på slutpunktssikkerheden for at opnå en omfattende beskyttelse af dine vigtige forretningsaktiver.

Hvorfor slutpunktsikkerhed er vigtig

Slutpunktsenheder er alle de maskiner, der via internettet er tilsluttet det netværk, der teknisk set er hjertet i din virksomhed. Denne term bruges som fællesbetegnelse for alle dine stationære computere, bærbare computere, smartphones, POS-systemer, printere, scannere og tablets. Alt, hvad medarbejderne bruger til at kommunikere med hinanden og dele data med, kan også være sårbart.

Administration af slutpunktssikkerhed er den politik, du opretter for at sikre opretholdelsen af bestemte sikkerhedsniveauer i dit netværk. Den er en del af en omfattende løsning inden for cybersikkerhed, der nu er påkrævet i små lokale virksomheder såvel som i store multinationale selskaber. Tænk ikke så meget på det som en forsikringspolice. Tænk mere på det som et tydeligt alarmsystem, der kan stoppe hackere, der er ude efter dine værdifulde data.

Hvorfor skal du bekymre dig om slutpunktsenheder?

Slutpunktsenheder er i dag de svageste led i enhver virksomheds netværk. Lad os gå tilbage til årsagerne til databrud i 2017 for at få en bedre forståelse af det. Nogle virksomheder er kloge nok til at installere antivirus- og antimalwaresoftware på computerne i deres kontorer. Men hvad med mobilenhederne? Uagtsomme eller ondsindede medarbejdere giver anledning til bekymring og slutpunktsenheder er præcist det, der giver dem adgang til netværket.

Hvad med hackere og phishing-angreb? Virkeligheden er, at programmører, der ønsker at udnytte svagheder i systemer, angriber den nemmeste sårbarhed, hvor der er størst chance for at få succes. Flere virksomheder arbejder eksternt, hvilket betyder, at der er flere slutpunktsenheder og flere muligheder for fejl.

Mange udfordringer i forhold til effektiv beskyttelse

Cybersikkerhedsprogrammer bliver stadigt mere komplekse, efterhånden som flere slutpunktsenheder kobles på virksomhedens netværk. Mobilitet og nem kommunikation gør det lettere at være effektiv, men det kan være udfordrende i forhold til beskyttelse.

For at opnå effektiv slutpunktssikkerhed skal virksomhedsledere oprette en politik, som dækker et netværk uden geografiske grænser. Beskatningsmæssigt er det muligvis ikke realistisk at have en centralt administreret, lokal server til validering af medarbejdere og leverandører, der forsøger at tilgå data i dit netværk. Medarbejdere, der arbejder på eksterne systemer, opdaterer muligvis ikke deres software, eller de er muligvis ikke forsigtige nok i forbindelse med mistænkelige e-mails og downloads.

Sådan optimerer du sikkerheden

Listen over bedste praksis i forbindelse med administration af slutpunktssikkerhed er – ikke overraskende – blevet længere med tiden. Et krav om, at alle enheder anvender et godkendt operativsystem og en VPN (Virtual Private Network) er et vigtigt første skridt. Hvis en enhed ikke overholder politikken, findes der måder at begrænse adgangen til vigtige data på. Nu er det muligt at fjernbetjene sikkerhedsprogrammer eller endda automatisere dem for at forenkle processen. Du kan få mere at vide om Kaspersky Labs tilbud om Endpoint Security her.


Endpoint Security for Business

Der kommer flere og flere cyberangreb, herunder angreb på slutpunktsenheder. Find ud af, hvorfor slutpunktsikkerhed er vigtig, og kom i gang med at beskytte slutpunkter i dag.
Kaspersky Logo