Elektronisk pengeoverførsel (EFT) er en hurtig og bekvem måde at sende og modtage penge på. Normalt fungerer det helt uden problemer, men som med alting, der involverer penge - kan det udgøre et mål for cyberkriminelle. Det stiller spørgsmålet, er overførsler over nettet sikre? Der findes trods alt tilfælde, hvor folk har mistet tusinder af kroner via svindel med overførsler på nettet.
Denne artikel undersøger, hvordan elektroniske overførsler fungerer, hvordan man beskytter bankkonti mod identitetstyveri, hvordan bankerne undersøger falske transaktioner, og hvad du kan gøre for at sikre dine egne overførsler på nettet.
Ifølge United States Electronic Fund Transfer Act of 1978, defineres e-overførsler som
"En pengeoverførsel lanceres via en elektronisk terminal, telefon, computer (inklusive online bankvirksomhed) eller magnetbånd med det formål at bestille, instruere eller bemyndige en finansiel institution til at debitere eller kreditere en forbrugers konto".
Elektroniske pengeoverførsler (også kendt som e-overførsler) kaldes forskellige ting verden over. F.eks.:
Pengeoverførsler over nettet er det moderne svar på at sende penge. Du kan sende nogen penge omgående ved at overføre penge (eller de data, der repræsenterer pengene) fra dig selv og til en anden person.
En typisk transaktion involverer generelt kontaktoplysninger - som fx et mobiltelefonnummer eller en e-mailadresse - til de afsendende og modtagende parter, der er knyttet til en bankkonto. For et mindre gebyr kan onlineoverførsler normalt foretages via sikre, internetbaserede tjenester.
Processen er ganske enkel og fungerer typisk sådan her:
I nogle tilfælde behøver du ikke nogen bankkonto for at sende penge over nettet - ikke engang for at modtage dem fra en elektronisk overførsel. Man kan bare bruge kreditkort eller kontanter, hvilket dog kan medføre højere gebyrer.
Almindelige grunde til at bruge elektroniske overførsler inkluderer:
Svindel med E-overførsler finder sted, når en tredjepart opsnapper en overførsel, ved at hacke personens e-mail og gætter eller finder svaret på sikkerhedsspørgsmålet. De overfører så pengene til sig selv, så de når aldrig den tilsigtede modtager.
Svindel med e-overførsler er normalt folk, der beder om penge (enten til sig selv eller for at du køber et produkt) eller folk, der beder dig om at donere til en sag. Svindel med coronavirus er et godt eksempel: Der var mange, som bad folk om at overføre penge til at finansiere vacciner, personlige værnemidler og testkits, der aldrig blev leveret (bare for at nævne nogle få af svindelnumrene).
Selvom der ikke er noget betalings- eller opkrævningssystem, som er 100% sikkert, findes der omfattende sikkerhedsforanstaltninger, som beskytter e-overførsler, som fx:
Forskellige tjenester tilbyder forskellige beskyttelsesniveauer, som fx bekræftende opkald til begge parter (som skal bekræfte de private oplysninger), bekræftende e-mails og endda forsikringspolicer, der garanterer, at dine penge bliver sendt, og at dine bankkonti bliver ikke kompromitteret. Nogle udbydere begrænser, hvor store eller små beløb, der kan sendes, og hvor meget der kan overføres over en vis periode.
Branchen reguleres af flere myndigheder, der giver licenser til virksomheder, med speciale i pengeoverførsler. Det er vigtigt at bruge pålidelige, velrenommerede, licenserede pengeoverførselsfirmaer.
Når man sender en e-overførsel, har afsenderen en række vigtige opgaver:
Hvis kriminelle får fat i dit debet- eller kreditkort eller dine personlige, økonomiske oplysninger, som fx kontonumre, adgangskoder eller dit personnummer, kan de stjæle penge fra din bankkonto eller trække gebyrer på dine kreditkort.
De kan også begå en forbrydelse, som kaldes identitetstyveri og optage lån eller anskaffe kreditkort i dit navn. Identitetstyveri kan skade din kreditværdighed og dit økonomiske omdømme alvorligt, ligesom det kan tage flere år at gendanne begge dele. Ifølge Federal Trade Commission (FTC), bruger identitetstyve flere forskellige metoder til at stjæle dine personlige oplysninger med, som fx:
Dumpster-diving
Her gennemsøger de kriminelle dit affald og leder efter regninger eller andre papirer med dine personlige oplysninger på. Identitetstyve kan få fat i oplysninger, som fx numre på bankkonti, sygesikringskort eller kreditkortoplysninger, ved at stjæle din post. De kan evt. oprette en ny identitet, hvis de får adgang til vigtige oplysninger, som dit personnummer.
Phishing
Kriminelle foregiver at være finansielle institutioner eller virksomheder, der sender dig spam-e-mails eller pop-up-beskeder for at narre dig til at afsløre personlige oplysninger.
Malware
Kriminelle bruger forskellige teknikker til at installere malware på andres enheder. Malwaretyper omfatter vira, spyware, trojanere, keyloggers - som alle giver kriminelle adgang til din enhed og de oplysninger, der ligger på den.
Omdirigering af din mail
Det sker når kriminelle udfylder en adresseændringsformular, som omdirigere dine betalingsoversigter til en andet postkasse, som de kontrollerer.
Skimming
Kriminelle stjæler dine kredit- eller betalingskortnumre med en speciel lagerenhed, der kaldes en skimmer, når de behandler dit kort. Skimmerne installeres på benzinpumper eller pengeautomater, hvor de indsamler kortdata. Nogle maskiner fungerer via en salgsteknologi.
Tyveri
Kriminelle stjæler alt fra tegnebøger eller pengepunge, post, bank- eller kreditkortoversigter, forhåndsgodkendte kredittilbud med videre for at få dine personlige oplysninger.
Husk: hvis der forekommer falske transaktioner på din konto, betyder det ikke automatisk, at din identitet er blevet stjålet. Det kan være en isoleret hændelse, som fx et tyveri, der hurtigt kan løses. Uanset hvad, skal du straks kontakte din bank, hvis du mener, at du er offer for tyveri.
Tyveri fra banken over nettet er alvorligt. Før banken dog kan undersøge en uautoriseret transaktion, skal den først identificeres. Ofte starter svindlerne i det små - med at udføre en lille transaktion, der ofte går ubemærket hen. Nogle gange kan en svindler hacke et kortnummer i årevis og købe små, løbende abonnementer eller gavekort, som derefter videresælges. Hvis det ikke bliver opdaget - fordi forbrugeren ikke kontrollerer kortoversigterne regelmæssigt - kan svindleren naturligvis bare gå videre.
Det understreger vigtigheden af at kontrollere sine bank- og kortoversigter regelmæssigt. Hvis du bemærker, at der er noget galt, skal du straks underrette din bank. Når banken er underrettet, kan den undersøge sagen.
Når banken er gjort opmærksom på den bestridte eller uautoriserede transaktion, kan den starte en undersøgelse. Du bliver bedt om at give oplysninger om den uautoriserede hævning sammen med evt. dokumentation for, at der er tale om svindel eller bedrag.
Reglerne for, hvordan bankerne håndterer uautoriserede overførsler, varierer med landet og lovgivningen, så det er vigtigt at gøre sig bekendt med sine rettigheder som forbruger i netop det pågældende land.
I USA fortæller 'Electronic Fund Transfer Act 1978', at hvis et bedrageri meldes inden for to dage efter oversigtens fremkomst, er ansvaret begrænset til $ 50. Hvis det meldes efter to dage, men inden for 60, er ansvaret begrænset til $ 500. Men hvis det meldes efter 60 dage, er forbrugeren ansvarlig for al svigagtig aktivitet - hvilket viser vigtigheden af at tjekke alle aktiviteter regelmæssigt.
Når banken er informeret om de bedrageriske hævninger, og har modtaget den relevante dokumentation fra dig, skal de besvare tvisten inden for 30 dage. Typisk har banken op til 90 dage til at undersøge og løse fejlen.
Normalt behandles sagen af bankens interne efterforskere, med speciale i kreditbedrageri, som er blive uddannet til at finde ud af om og hvordan bedrageri er begået. Afhængig af bedrageriets art og omfang, kan banken beslutte at involvere myndighederne.
Banken vil typisk også rådgive kunden om at kontakte de store kreditvurderingsbureauer (i USA er det Equifax, Experian og TransUnion) og bede om, at sagen markeres med en "svindelmærkning."
Det sikrer, at eventuelle forsøg på at åbne nye kreditkonti bliver afvist, medmindre kreditoren taler direkte med forbrugeren og gennemfører yderligere skridt for at kontrollere dennes identitet.
Du bør altid være forsigtig, når du sender eller modtager penge. Følg disse tip for at undgå tyveri ifm. elektroniske overførsler:
Det første, du skal gøre, er at kontakte din bank eller finansielle institution med det samme. Advar dem om situationen, og se, om du kan få dine penge tilbage, efter at du er blevet snydt på nettet. Sørg for at annullere tilbagevendende betalinger, og overvej at fastfryse eventuelle konti, der er blevet manipuleret.
Det er også en god ide at ændre samtlige dine adgangskoder, også dem på de sociale medier. Hvis du tror, at din identitet også er blevet stjålet, skal du kontakte politiet. Du kan også melde svindelerne til det relevante agentur i dit land. F.eks.:
Du kan kontakte et af de tre største kreditbureauer og drøfte, om du skal sætte en svindelmarkering på din fil. Det hjælper med at forhindre identitetstyvene til at åbne en ny konto i dit navn. De tre største kreditvurderingsbureauer er Equifax, Experian og TransUnion.
Du kan indberette alle mistænkelige kontakter til Federal Trade Commission. Hjemmesiden hedder IdentityTheft.gov, og kan hjælpe dig med personlig genopretningsplan, vejledning, sporing af fremskridt samt forudfyldte formularer og breve.
Kan du udfylde en formular på hjemmesiden Financial Ombudsman Service website, hvis du ikke har fået svar fra banken efter otte uger. Den kan hjælpe dig hurtigere, hvis din bank har sendt dig en afvisning, der foreslår, at du bruger ombudsmanden. Citizens Advice Scams Action og Action Fraud er også nyttige ressourcer i UK.
IDCARE er en gratis tjeneste, der hjælper dig med at lave en plan for at begrænse skaden ved identitetstyveri. Australian Competition and Consumer Commission’s Scamwatch samler data om svindel i Australien. Din indberetning hjælper Scamwatch med at oprette advarsler om svindel, der advarer befolkningen.
Du kan melde identitetstyveri til Canadian Anti-Fraud Centre, som hjælper og støtter ofre.
Endelig, så er en af de nemmeste ting, du kan gøre for at beskytte dig selv, at installere en robust cybersikkerhedsløsning på alle dine enheder. Vi anbefaler Kaspersky Internet Security, som beskytter dig mod malwareinfektioner, spyware, datatyveri og beskytter dine onlinebetalinger med kryptering i bankkvalitet.
Relaterede artikler: