Gå til hovedindhold

I hverdagen findes der vandaler, der lader til at nyde at ødelægge ting – selv om det kan være svært at forstå, hvordan de opnår nogen håndgribelige fordele ved deres hærværk. Desværre findes den samme type adfærd også i cyberspace. Der findes malwareskabere, der bruger al deres tid og deres kræfter på at udøve computerhærværk, der kan beskadige din computer og dine data, og påvirke de ydelser, som virksomheder leverer.

Hvem er computervandalerne?

I den tidlige fase af udviklingen af malware blev størstedelen af computervira og trojanere skabt af studerende og andre unge programmører – plus nogle ældre, mere erfarne programmører. I dag er der stadig fire hovedtyper af computervandaler:

  • Dygtige studerende… der blærer sig!
    I mange tilfælde kan nogle studerende – der lige har lært at beherske brugen af et programmeringssprog – måske ønske at afprøve deres færdigheder og teste deres evner, eller bevise, hvor dygtige de er. Heldigvis er der mange af disse malwareskabere, der ikke distribuerer malware – i stedet sender de måske virussen eller ormen til en antivirus-virksomhed.
  • Uerfarne unge… med hjælp fra internettet
    Unge, der ikke helt har mestret kunsten at programmere, kan begynde at udøve computerhærværk – nogle gange for at bevise deres "selvværd". Tidligere medførte dette primitive vira. Men nu findes der adskillige websteder, der forklarer, hvordan man skriver og distribuerer computervira – og hvordan vira kan omgå antivirussoftware. Så internettet har gjort det meget nemmere for de uerfarne at oprette deres egne vira.
  • "Professionelle udviklere"
    Når de unge virusprogrammører bliver ældre, kan deres erfaring gøre deres aktiviteter meget farligere. Ældre, dygtige programmører kan skabe meget "professionelle" computervira. Disse kan være sofistikerede programmer, der anvender innovative metoder til at trænge ind i datasystemers domæner, eller de kan udnytte sikkerhedshuller i driftsmiljøer, slå kapital af social manipulation eller benytte en række andre tricks.
  • Forskere
    Disse er kløgtige programmører, der er i stand til at opfinde nye metoder til at inficere computere, skjule inficeringen og modstå antivirussoftware. Programmørens formål er at undersøge potentialet for "computerfauna". Programmørerne kan vælge ikke at sprede deres kreationer – men aktivt promovere deres ideer via talrige internetressourcer, som er dedikeret til skabelse af computervira. Disse ideer og "forskningsvira" kan derefter benyttes af ondsindede personer eller kriminelle.

Nutidens trusler fra computerhærværk

Selv om alle disse grupper stadig udvikler computervira, har der været et fald i antallet af nye, "traditionelle" former for computertrusler, der frigives. Det er der flere mulige årsager til:

  • Ny lovgivning
    I mange lande har ændringer i lovgivningen medført arrestation af programmører af computervirus. Med deres omfattende pressedækning har disse anholdelser formentlig afskrækket mange unge fra at udvikle ondsindet kode.
  • Spil
    Netværksspil har tilbudt unge mennesker en anden måde at vise deres evner og talenter på. I dag er mange computerorienterede unge mere tilbøjelige til at blive gamere – i stedet for at blive malwareskabere.
  • Kompleksitet
    I 1990'erne var det meget nemmere at skabe computervira, der var målrettet Microsofts DOS-operativsystem – sammenlignet med besværet ved at gå efter det mere komplekse Windows-operativsystem, vi har i dag.

Selv om faldet i computerhærværk bør hilses velkommen, udgør risikoen ved andre former for ondsindede programmer en langt større trussel mod din computer… dine data… din digitale identitet… og din økonomi.

Få mere at vide om disse trusler ved at klikke på nedenstående links:

Sådan beskytter du dig selv mod computerhærværk

Anti-malwaresoftware er vigtigt for at beskytte din computer, mobile enheder og data mod computerhærværk, vira, orme, trojanere og anden malware. Kaspersky Lab har anti-malwareløsninger, der leverer beskyttelse i verdensklasse til en bred vifte af computere og andre enheder, herunder:

  • Windows-pc'er
  • Linux-computere
  • Apple Macs
  • Smartphones
  • Tablets

Computerhærværk

I hverdagen findes der vandaler, der lader til at nyde at ødelægge ting – selv om det kan være svært at forstå, hvordan de opnår nogen håndgribelige fordele ved deres hærværk. Desværre findes den samme type adfærd også i cyberspace...
Kaspersky Logo