Cyberstalking er én af verdens hurtigst voksende forbrydelser. Det er en alvorlig forbrydelse, der kan ødelægge liv, og den bruger internettet til at målrette og skræmme et offer.
Teknologi har forvandlet vores liv. Vi kan nemt holde kontakten med venner på forskellige kontinenter, dele billeder af vores glamourøse feriedestinationer og styre vores liv med nyttige apps. Men desværre kommer alt dette med en ulempe, og nogle mennesker bruger nøjagtigt den samme teknologi til chikane og trusler.
Definitionen af cyberstalking er ganske enkelt "brug af internettet eller andre elektroniske midler til at chikanere og skræmme et udvalgt offer".
Almindelige karakteristika inkluderer (men er ikke begrænset til) klassisk "forfølgende" adfærd – sporing af nogens placering og overvågning af deres online og virkelige aktiviteter. Cyberstalkere har været kendt for at montere GPS-enheder på deres ofres biler, bruge geoplaceringsspyware på deres telefoner og på sygelig vis spore deres ofres opholdssted gennem sociale medier.
Cyberstalking kan omfatte anden adfærd, der har til hensigt at skræmme ofre eller gøre deres liv uudholdeligt. F.eks. kan cyberstalkere gå efter deres ofre på sociale medier, trolle og sende truende beskeder. De kan måske hacke e-mails for at kommunikere med offerets kontakter, inklusive venner og endda arbejdsgivere. Stalking på sociale medier kan omfatte forfalskning af billeder eller afsendelse af truende private beskeder. Ofte spreder cyberstalkere ondsindede rygter og fremsætter falske beskyldninger, eller de kan endda lave og offentliggøre hævnporno. De kan også udføre identitetstyveri og oprette falske profiler på sociale medier eller blogs om deres offer.
Så vi ved, hvad cyberstalking er. Men hvem er dens ofre? Måske bliver du overrasket. Mens de fleste cyberstalkingofre er kvinder, er 20 til 40 procent af ofrene faktisk mænd.
Cyberstalking går meget længere end bare at følge nogen på et socialt netværk. Det er hensigten at skræmme, som er det afgørende træk ved cyberstalking.
En god øvelse, du kan lave nu, er at google dig selv og finde ud af, hvilke oplysninger en potentiel cyberstalker kan finde online. Du bliver måske chokeret over, hvor let det er at spore dig. For ikke at tale om at finde din hjemmeadresse, dit telefonnummer og andre personlige oplysninger.
Og hvis det er slemt, skulle du tjekke, hvor meget data nogen kunne samle om dig, hvis de også havde adgang til dine venners og din families sociale medier. F.eks. kan de finde ud af, hvilken bar du var i, med hvilke venner, eller hvor du næste gang skal på ferie og hvornår.
Du kan endda finde ting, der hævdes at være fra dig, som en anden har overført: en falsk blog eller en Craigslist-konto, der offentliggør dit telefonnummer og din hjemmeadresse.
Sådan kommer cyberstalkere i gang – googler deres ofre og finder ud af alt, hvad de kan. Det betyder, at du bestemt bør gøre disse oplysninger så svære at få fat på som muligt.
Start med dine egne data. Se godt efter på dine sociale mediekonti, og aktivér stærke privatlivsindstillinger, hvis du ikke allerede har gjort det.
Hvis andre personlige data findes på internettet uden for dine sociale mediekonti, kan du begynde at fjerne dem. Hvis dit cpr-nummer vises, hjælper Google dig med at fjerne det. Det kan være nødvendigt at du kontakter tredjepartswebsteder for at få nogle af dataene fjernet. Hvis du har brug for en postadresse til erhvervslivet eller til at registrere dit webdomæne, skal du bruge en postboksadresse eller en kontoradresse (som f.eks. din revisor), ikke dit hjem.
Hvis du bruger en online datingtjeneste, skal du ikke angive dit fulde ID på webstedet eller via e-mail. Giv kun dit telefonnummer ud til en, du rent faktisk har mødt, og ikke ville have noget imod at se igen. Det bedste sikkerhedsråd er at ikke engang give dit fulde navn online, kun dit fornavn.
Vær forsigtig med indgående telefonopkald eller e-mails, der beder dig om at afgive personlige oplysninger, uanset hvor rimelig den påståede anmodning er. Hvis en bank eller et kreditkortselskab ringer, skal du lægge på og bruge en anden telefon (hvis de f.eks. ringede til din fastnet, skal du bruge din mobiltelefon) til at ringe tilbage for at bekræfte det ved hjælp af hovedkontoret eller filialens telefonnummer, der findes på dine papirer – ikke det, du lige har fået. Og aldrig, aldrig, aldrig give dit cpr-nummer til nogen.
At sikre dine data hjælper dig ikke, hvis din smartphone eller pc bliver hacket. For at forhindre online stalking skal du indbygge grundlæggende sikkerhed i dit online liv.
Catfishing er en form for svig eller misbrug, hvor nogen skaber en falsk onlineidentitet for at gå efter et bestemt offer. Catfishers kan lokke deres ofre til at levere intime billeder eller videoer, og derefter afpresse dem, eller de kan indlede et forhold og derefter bede om penge til en pludselig nødsituation.
Catfishers kan være meget overbevisende, men du kan opdage deres snyd på flere måder.
Hvis du bliver cyberstalket, skal du ikke vente og håbe, at problemet forsvinder – du skal handle med det samme.
Gem kopier af enhver involveret kommunikation, inklusive din egen, politirapporter og e-mails fra netværkene. Sikkerhedskopiér beviset på et USB-drev eller eksternt drev.
Cyberstalking er underlagt generelle love om chikane, såsom loven om vold mod kvinder fra 1994 i USA og loven om beskyttelse mod chikane fra 1997 i Storbritannien. Californien oprettede den første lov på statsniveau, der specifikt behandlede cyberstalking som en lovovertrædelse i 1999, og andre stater har fulgt efter.
Det er godt, at cyberstalking nu anerkendes som den alvorlige forbrydelse, det er: Cyberstalking kan ødelægge folks liv, men det behøver ikke at ødelægge dit.
Relaterede links
Anatomien af online dating-svindel – hvordan man ikke bliver et offer for cyber-romantik