Sådan undgår du svindel med kryptovaluta

Svindlerne leder altid efter nye måder at stjæle dine penge på, og kryptovalutas massive vækst, gennem de seneste år, har skabt store muligheder for svindel. Kriminalitet med kryptovaluta slog alle rekorder i 2021 – ifølge en rapport, fra blockchain-datafirmaet Chainalysis, stjal svindlere 14 milliarder dollars i krypto det år. Hvis du interesserer dig for krypto, er det vigtigt at være opmærksom på farerne. Bliv klogere på typisk kryptosvindel, hvordan du genkender det, og hvordan du undgår det.

Svindel med investeringer i kryptovaluta

Der findes mange slags kryptosvindel. Nogle af de mest almindelige er:

Falske hjemmesider

Svindlere skaber nogle gange falske krypto-børser eller falske versioner af officielle kryptowallets for at narre de intetanende ofre. De falske sider ligner de rigtige, mens har små forskelle i domænenavnene ift dem, de efterligner. De ligner helt legitime sider, og det kan være rigtigt svært at se forskel. Falske kryptosider fungerer ofte på en af to måder:

Som phishing-sider: Alle de oplysninger, du indtaster, som din kryptowallets adgangskode og gendannelsessætning samt andre økonomiske oplysninger, ender i svindlernes hænder.
Som helt ordinært tyveri: I første omgang lader siden dig at hæve et mindre beløb. Eftersom dine investeringer ser ud til at vokse, investerer du måske flere penge på siden. Men! Når du så vil hæve dine penge, lukker siden bare ned eller afviser anmodningen.

Phishing-svindel

Krypto-/phishing-svindel går ofte efter information, der knytter sig til nettets wallets eller tegnebøger. Svindlerne søger de private nøgler til kryptowallets, som er nødvendige for at få fingre i pengene der. Arbejdsmetoden ligner andre phishing-forsøg og knyttes til de falske sider, som er beskrevet ovenfor. De sender en mail, der lokker modtageren til en særligt oprettet side, der beder dem om at indtaste de private oplysninger. Når hackerne har fået fat i oplysninger, stjæler de kryptovalutaen fra de berørte wallets.

Pumpe & dump manipulation

Her bruger man en bestemt valuta eller token, som svindlerne ”hyper” via masser af e-mails eller sociale medier, som Twitter, Facebook eller Telegram. For ikke at gå glip af noget, skynder køberne sig at købe løs, hvilket driver prisen op. Når svinderne så har pustet prisen op, sælger de hele deres beholdninger – hvilket sender bunden ud af markede, fordi aktivets værdi falder massivt. Det kan ske på få minutter.

Falske apps

En anden typisk måde, svindlere snyder krypto-investorerne på, er via falske apps, der kan downloades via Google Play og Apple App Store. Selvom falske apps hurtigt bliver fundet og fjernet, kan de stadig nå at skade mange bundlinjer. Tusindvis af mennesker har downloadet falske krypto-apps.

Falske anbefalinger fra berømtheder

Krypto-svindlere efterligner fx – eller poster anbefalinger fra – berømtheder, forretningsfolk eller influencere, for at fange ofrenes opmærksomhed. Nogle gange involverer det også handel med fantomvalutaer, der slet ikke eksisterer, til nybegyndere indenfor investering. Svindlen kan være ganske sofistikeret, og bruge imponerende hjemmsider og brochurer, med anbefalinger fra berømtheder og kendisser, som Elon Musk.

Svindel med gaver og præmier

Her lover svindlerne, at de matcher eller flerdobler den krypto, man sender til dem, via det, der kaldes svindel med gaver og præmier – eller giveaways. Smarte beskeder fra det, der ofte ligner en ægte konto på de sociale medier, skaber ofte en følelse af legitimitet og af, at noget haster. Den formodede ”once-in-a-lifetime” mulighed får typisk folk til at overføre penge hurtigt, mens de drømmer om hurtige gevinster.

Afpresning og svindel

En anden metode, svindlere bruger, er afpresning. De sender e-mails, der hævder at have en liste over erotiske sider, som brugeren har besøgt, og truer med at afsløre dem, medmindre han/hun deler sine private nøgler eller sender krypto til svindlerne.

Svindel med mining i skyen eller cloud mining

Cloud mining refererer til virksomheder, der giver dig mulighed for at leje deres hardware til mining. Naturligvis for et fast gebyr og en andel af de penge, du angiveligt kommer til at tjene. I teorien, giver det folk mulighed for at ”mine” hjemmefra, uden selv at købe det dyre udstyr. Desværre, er mange cloud-mining selskaber enten svindel eller bare uduelige – så man ender med at tabe penge eller tjene meget mindre, end man blev lovet.

Svindel med initial coin offerings (ICO’er)

Nystartede kryptovirksomheder bruger ofte ICOer til at rejse penge via de fremtidige brugere. Typisk lover man kunderne rabat på de nye kryptomønter, mod at sende dem aktive kryptovalutaer, som Bitcoins eller andre populær kryptovalutaer. Desværre har mange ICO’er vist sig at være fup, hvor de kriminelle har gjort sig rigtigt umage for at bedrage investorerne, ved fx at leje falske kontorer og designe flotte marketingmaterialer.

Sådan genkender du kryptosvindel

Hvordan spotter man så kryptosvindel? Faresignaler, du bør være opmærksom på, er fx:

Løfter om garanteret afkast: Der findes ingen finansielle investeringer, der kan garantere fremtidige afkast, fordi investeringerne både kan stige og falde. Ethvert kryptotilbud, der lover, at du helt sikkert kommer til at tjene penge, udgør et faresignal.

En ringe eller ikke-eksisterende hvidbog: Enhver kryptovaluta bør have en hvidbog, som udgør er et af de mest kritiske aspekter, ved initial coin offering (ICO). Hvidbogen skal forklare, hvordan kryptovalutaen er designet, og hvordan den fungerer. Hvis hvidbogen ikke giver mening – eller endnu værre, slet ikke findes – så pas på!

Overdreven markedsføring: Alle virksomheder promoverer sig selv. En af de måder, som kryptosvindlerne tiltrækker folk på, er ved at investere massivt i markedsføring – annoncer på nettet, betalte influencere, fysiske kampagner og så videre. Det hele er designet til at ramme så mange mennesker, som muligt, på kortest mulig tid – for at rejse penge i en fart. Hvis du føler, at markedsføringen for et kryptoprojekt virker ekstrem eller bringer alt for imponerende påstande, uden at bakke dem op, så tænk dig om, træk vejret og undersøg tingene yderligere.

Teammedlemmer uden navne: De fleste investeringsvirksomheder viser typisk nøglepersonerne, der står bag dem. Det er ofte let at finde biografier om de personer, der driver investeringen, plus deres aktiv tilstedeværelse på de sociale medier. Hvis du ikke kan se, hvem der driver en given kryptovaluta, skal du være ekstra forsigtig.

Gratis penge: Uanset om det gælder kontanter eller kryptovaluta, er enhver investeringsmulighed, der lover dig gratis penge, sikkert svindel.

Sådan beskytter du dig selv mod kryptosvindel

Mange former for svindel med krypto er både avanceret og overbevisende. Her er nogle ting, du kan gøre, for at beskytte dig selv:

Beskyt din wallet: For at investere i kryptovaluta, skal du have en ”wallet” med private nøgler. Hvis en virksomhed beder dig om at dele dine nøgler for at komme med i en investeringsmulighed, er det sandsynligvis svindel. Hold dine nøgler til dine wallets for dig selv.

Hold øje med din wallet-app: Første gang du overfører penge, bør du kun sende et mindre beløb, så du kan tjekke at appen er ægte nok. Når du opdaterer din wallet-app, og måske bemærker en mistænkelig adfærd, skal du stoppe opdateringen og fjerne appen.

Invester kun i ting, du forstår: Hvis du ikke helt kan overskue, hvordan en bestemt kryptovaluta fungerer, så er det bedre at holde pause og tjekke tingene yderligere, før du beslutter dig for at investere eller ej.

Tag dig god tid: Svindlerne bruger ofte stressende taktikker, der får dig til at investere dine penge straks – for eksempel ved at love dig store bonusser eller rabatter, hvis du er med omgående. Tag dig god tid og lav din egen research, før du investerer dine penge.

Vær på vagt over for annoncer på sociale medier: Kryptosvindlerne bruger ofte de sociale medier til at promovere deres svindelprojekter. De bruger fx uautoriserede billeder af berømtheder eller kendte forretningsfolk til at skabe en følelse af legitimitet, eller lover dig gratis gaver eller kontanter. Brug en sund skepsis, når du ser annoncer for krypto på de sociale medier og undersøg tingene godt og grundigt.

Ignorer opkald fra sælgere: Hvis nogen kontakter dig, helt ud af det blå, om muligheder for at investere i krypto, er sikkert bare fup og svindel. Giv aldrig dine personlige oplysninger og lad være med at overføre penge til nogen, der kontakter dig på den måde.

Download kun apps fra officielle platforme: Selvom de falske apps nogle gange trænger ind i Google Play Store eller Apple App Store, er det stadig sikrere at downloade apps fra disse platforme, end andre steder.

Lav din egen research: De mest populære kryptovalutaer er ægte nok. Men hvis du ikke har hørt om en bestemt kryptovaluta, så tjek den grundigt ud – Er en hvidbog, du kan læse? Tjek dem, der driver den, og hvordan den fungerer, og kig efter ægte anmeldelser og udtalelser. Se efter en opdateret og troværdig liste over falske kryptovalutaer, som du kan tjekke ift. svindel.

Er det for godt til at være sandt: Virksomheder, der lover dig et garanteret afkast eller vil gør dig rig, fra den ene dag til den anden, er sandsynligvis bare fup og svindel. Hvis noget virker for godt til at være sandt, så tænk dig rigtigt godt om.

Endelig, som med enhver anden investeringsmulighed, bør du aldrig investere penge, du ikke har råd til at tabe. Selvom du ikke bliver snydt, er krypto både ustabil og spekulativ, hvorfor det er vigtigt at forstå farerne.

Hvad skal du gøre, hvis du bliver offer for kryptosvindel

Det være fuldstændig ødelæggende at blive ramt af kryptosvindel. Derfor er vigtigt at handle hurtigt, hvis du har lavet en betaling eller afsløret personlige oplysninger.

Kontakt din bank med det samme, hvis du har:

Foretaget en betaling med et debet- eller kreditkort.
Foretaget en betaling via bankoverførsel.
Delt personlige oplysninger om dig.

Kryptosvindlere sælger ofte de oplysninger, de opsnapper, til andre forbrydere. Derfor er det vigtigt at ændre dine brugernavne og adgangskoder overalt for at undgå yderligere skader. Hvis du er ramt af kryptosvindel, på de sociale medier, kan du indberette det til det givne sociale medies platform. Afhængigt af hvor du bor, kan du melde bedrageri til den relevante myndighed, nær dig – i USA er det fx Federal Trade Commission. Andre lande har deres egne tilsvarende myndigheder.