Gå til hovedindhold

Top 7 over cybertrusler, du bør holde øje med i 2015-2016

Det er højkonjunktur for cybertrusler, cyberangreb og cyberkriminalitet. Fra identitetstyveri til forhandlerhacking, disse angreb dominerer blandt nyhederne. I gennemsnit vil ofre for svindel bruge $776 af deres egne penge og miste 20 timer på at prøve at rette op på det rod, identitetstyve har lavet. Her er de syv igangværende trusler, der i dag udgør udfordringerne med at holde dine data beskyttet.

Hacking af forhandlerdata

Forhandlerhacking er en alvorlig fare, da det kan påvirke stort set hvem som helst. I 2014 var der en stigning i cyberangreb mod store virksomheder, for eksempel Target, hvor hackere stjal 40 millioner kunders kreditkortnumre. Cyberkriminelle stjæler og sælger disse personlige oplysninger på det sorte marked, hvilket nemt kan føre til identitetstyveri. Selv om en stor del af ansvaret ligger hos forhandleren, f.eks. for at holde deres betalingsmetoder ajour og sikre, er det også en god idé at holde et vågent øje med din bankkonto og dine kreditkortudskrifter for at beskytte sig mod forhandlerangreb.

Mobil sikkerhed og trusler mod Smartphone-sårbarheder

Cyberkriminelle kan nemt udnytte sårbarheder i mobiltelefonen til at hente private oplysninger. Disse sårbarheder kommer somme tider fra apps, som du bruger, eller fra selve din smartphone. Mobiltelefoner udsættes også for malware, som kan logge tastetryk og tage screenshots. Beskyt dig selv ved at undersøge de apps, du har downloadet, og vær forsigtig med, hvilke e-mails du åbner, og hvilke billeder du beslutter at uploade.

Phishing-angreb og social manipulation

Når de cyberkriminelle narrer folk til at afsløre følsomme oplysninger, for eksempel adgangskoder og personnumre, kaldes det phishing. En af de mest almindelige former for phishing sker, når en person modtager en e-mail, der udgiver sig for at være fra en bank eller en myndighed, og lokkes til autentisk udseende websteder. Dernæst bedes personen om at indtaste sin adgangskode, personnummer og bankoplysninger.

Cyberkriminelle tager disse oplysninger og bruger dem til deres egne formål. Phishing er en del af et større problem, der kaldes social manipulation, som i det væsentlige manipulerer følelser for at få adgang til følsomme data. Lad dig ikke narre af disse tricks. Vær skeptisk over for alle de e-mails, du modtager, især dem, der beder dig om at indtaste personlige oplysninger. Husk, ægte banker og myndigheder vil aldrig bede dig bekræfte eventuelt følsomme oplysninger.

Identitetstyveri

En af de hurtigst voksende onlineforbrydelser er identitetstyveri. Mange af de punkter, der tidligere er omtalt i denne artikel, kan føre til identitetstyveri, phishing-e-mails og brud på datasikkerheden. Men din identitet også er truet gennem hverdagsting, f.eks. dit cv, hjemmeadresse, fotos og videoer på sociale medier, finansielle data og meget andet. Identitetstyve vil stjæle dine personlige oplysninger og åbne kreditkort og lånekonti i dit navn. Mens noget af dette er ude af det gennemsnitlige menneskes hænder, er der stadig en masse, du kan gøre for at holde dine oplysninger beskyttet.

Hacking af sundhedsoplysninger

I begyndelsen af 2015 oplevede Anthem et massivt databrud fra hackere, hvilket påvirkede 78,8 millioner mennesker. I juli 2015 brød hackere ind i UCLA Health Systems computernetværk, hvor de potentielt fik adgang til personlige oplysninger om 4,5 millioner patienter. Helbredsregistre indeholder vigtige og følsomme oplysninger og er primære mål for cyberkriminelle, hvilket let kan føre til identitetstyveri. Ofte vil disse oplysninger blive brugt til sundhedsforsikringssvindel, f.eks. køb og salg af falske recepter. Hold altid øje med nyhederne for rapporter om brud på helbredsdatasikkerheden.

Angreb på børn fra pædofile

Brugere, som ønsker at udnytte børn, lurer i mørke kroge af internettet for at handle med ulovlige og anstødelige billeder af børn. Dette gøres via e-mail, peer-to-peer-programmer eller i stigende grad via det mørke web, et område af internettet, der er utilgængeligt for almindelige søgemaskiner. Selv om disse tendenser er foruroligende, er det bedst at overlade disse websteder til ordensmagten og helt undgå dem som almindelig person.

En anden onlinefare, der er rettet mod børn, er, når seksualforbrydere enten forsøger at lokke dem til et møde offline, eller sender eller anmoder om anstødelige, pornografiske billeder. Sørg for, at dine børn er velinformerede om farerne ved at tale med fremmede på internettet, og at de aldrig deler personlige oplysninger med personer, de aldrig har mødt.

Angreb mod banker

I det 21. århundrede er bankrøvere blevet digitale. Et berømt eksempel indtraf, da en kriminel bande stjal op til en milliard dollars i løbet af ca. to år fra en række finansielle institutioner over hele verden. Cyberkriminelle gik efter bankernes ansatte og embedsmænd med en malware kaldet 'Carbanak' via e-mails. Da de først havde inficeret de angrebne computere, var de cyberkriminelle i stand til at efterligne medarbejdernes adfærd og overføre penge til sig selv, få bankautomater til at udbetale penge på bestemte tidspunkter, og de brugte e-betalingssystemer til at filtrere penge. Nogle eksperter, herunder Ben Lawsky, siger, at et større angreb på banksystemet kunne svare til et "cyber 9/11". Undersøg altid en banks sikkerhedshistorik, før du vælger den, klik ikke på nogen sære links i e-mails, makulér finansielle dokumenter, og hold hele tiden øje med din konto for uregelmæssigheder.

Hvad kan du så gøre for at beskytte dig i en verden med cybertrusler, der konstant udvikler sig? Sikkerhedsbevidsthed er den første forsvarslinje. Der findes stærke sikkerhedsværktøjer, der kan hjælpe, men husk, at du også skal bruge din sunde fornuft til at beskytte computeren, dine oplysninger og dig selv. Hvad kan du så gøre for at beskytte dig i en verden med cybertrusler, der konstant udvikler sig? Sikkerhedsbevidsthed er den første forsvarslinje. Der findes stærke sikkerhedsværktøjer, der kan hjælpe, men husk, at du også skal bruge din sunde fornuft til at beskytte computeren, dine oplysninger og dig selv.

Forebyggende foranstaltninger:

  1. Brug stærke adgangskoder til dine konti med tal og store og små bogstaver, og som ikke er nemme at gætte, for eksempel password, 12345 osv.
  2. Åbn ikke mistænkelige e-mails, som beder dig indtaste følsomme data
  3. Makulér følsomme dokumenter
  4. Brug en VPN til at sikre din internetforbindelse, hvis du skal bruge offentlig Wi-Fi
  5. Hold din antivirussoftware opdateret.

Top 7 over cybertrusler, du bør holde øje med

Forhandlerhacking er en alvorlig fare, da det kan påvirke stort set hvem som helst. I 2014 var der en stigning i cyberangreb mod store virksomheder, for eksempel Target, hvor hackere stjal 40 millioner kunders kreditkortnumre. Cyberkriminelle stjæler og sælger disse personlige oplysninger på det sorte marked, hvilket nemt kan føre til identitetstyveri. Selv om en stor del af ansvaret ligger hos forhandleren, f.eks. for at holde deres betalingsmetoder ajour og sikre, er det også en god idé at holde et vågent øje med din bankkonto og dine kreditkortudskrifter for at beskytte sig mod forhandlerangreb.
Kaspersky Logo