Gå til hovedindhold

NFT-markedet eksploderede i 2021 og voksede til omkring 22 milliarder dollars og tiltrak ca. 280.000 købere og sælgere og omkring 185.000 unikke tegnebøger. Mens markedet er vokset, er mulighederne for cyberkriminalitet også, med markante rapporter om NFT-svindel, NFT-kunstsvindel og NFT-spilsvindel. Læs videre for at lære mere om NFT’er og hvordan du undgår NFT-svindel.

Hvad er en NFT?

NFT står for ”non-fungible token”. ”Fungible” betyder i bund og grund, det kan skiftes ud eller byttes – for eksempel er bitcoins ”fungible”, da du kan bytte en bitcoin til en anden bitcoin, så du stadig har noget, der har samme værdi. En NFT er ikke fungibel, fordi den er unik og derfor ikke kan erstattes af en anden NFT. NFT’er kan være alt, der er digitalt – fotos, videoer, lydfiler og så videre. De har skabt stor begejstring på grund af deres potentiale til at bruge teknologi til at sælge og samle på digital kunst.

Grundlæggende er NFT’er digitale aktiver – det er her, ”token”-delen af ​​det ”ikke-fungible” token kommer i spil. Når du køber et NFT, som knyttet til et digitalt aktiv, får du ikke ejerskab af selve aktivet. Du kan ikke reproducere det eller bruge det kommercielt. I stedet, ejer du en købskvittering i blockchainen, som du kan beholde eller sælge videre til en anden.

Hvordan fungerer NFT’er?

NFT’er ligger oven på en blockchain – en hovedbog, over de transaktioner, som gemt på flere computersystemer – og peger på et weblink, som en billedfil. Normalt ligger NFT’er på Ethereums blockchain, selvom de også understøttes af andre blockchains.

NFT’er er skabt ud fra digitale objekter, der repræsenterer både materielle og immaterielle ting. Disse omfatter:

  • Kunst
  • Gifs og memes
  • Videoer
  • Samlerobjekter
  • Virtuelle avatarer
  • Musik

Listen dækker ikke alt. NFT’er kan være næsten alt: Jack Dorsey, grundlæggeren af Twitter, solgte som bekendt sit første tweet, som en NFT, for over $2,9 millioner.

NFT’er er det digitale ækvivalent til samlerobjekter. I stedet for at få kunstværker, der kan vises frem, får køberen en digital fil. Det giver køberen eksklusive ejerrettigheder, fordi NFT’er kun kan have én ejer af gangen. De unikke data, der er knyttet til hver NFT, gør det muligt at verificere ejerskabet. Det er også muligt for ejere eller skabere at gemme specifikke informationer inde i dem – for eksempel kan artiklerne gemme deres signatur i NFT’ens metadata.

Når du vil samle på NFT’er, skal du bruge en digital pung eller ”wallet”, der både kan gemme kryptovaluta og NFT’er. Du skal også bruge kryptovaluta for at købe dine NFT’er. Der er NFT-markeder, hvor man kan kigge på NFT’er – nogle af de mest kendte inkluderer OpenSea, Rarible og Foundation. Mange mener, at NFT’erne er en måde, man kan støtte digitale kunstnere på, mens andre påstår, at nhver blockchain-transaktion er forbundet med en ressourceomkostning. Hvis du interesserer dig for NFT’er, er det vigtigt at være opmærksom på de involverede risici, herunder NFT’er-svindel og fup.

Typer af NFT-svindel

Både cryptocurrency og NFT’er er relativt uregulerede områder. Det betyder, at de kriminelle kan udnytte eventuelle smuthuller og udføre svindel. Det er derfor, pressen har dækket NFT’s Ponzi-ordninger, OpenSea-svindel, svindel med finansiering af NFT-kunst osv.. Nogle af de bedst kendte NFT-svindler er:

Imitation

Tredjeparts markedspladser, som OpenSea, eksisterer for at gøre NFT-transaktioner lettere og give den sikkerhed, der understøtter hvert salg. Svindlerne kan også oprette imiterede markedspladser, med lignende URL’er, for at bedrage brugerne. Den synlige komponent, af en NFT, er et billede, man nemt kan kopiere, plus nogle almindelige tekstoplysninger, hvilket betyder, at hjemmesiderne ligner de lovlige markedspladser fuldstændigt.

Kursmanipulationen ”Rug pulls”

Kursmanipulation er et fupnummer, hvor svindlerne bevidst hyper noget, gennem de sociale medier, for at drive prisen op. Når de så har taget investorernes penge, holder de op med at støtte aktivet, hvilket medfører, at værdien af det falder massivt, og investorerne taber deres midler. Det kan fx varieres ved, at udviklere af en NFT fjerner muligheden for at sælge token’et – ved at tilføje en kode, der forhindrer det – så køberne bare står med et usælgeligt aktiv.

Kursmanipulationen ”Pumpe & dump”

”Pump & dump” sker, når en gruppe bevidst opkøber NFT’er for at skabe en kunstig, høj efterspørgsel. Fordi køberne så tror, ​​at NFT’erne er noget eller meget værd, deltager de i auktionen og begynder at byde. Når buddene går op, sælger svindlerne så NFT’erne med fortjeneste, mens købere bare står med værdiløse aktiver.

Svindel med phishing

Før du køber en NFT, skal du bruge dig en kryptopung eller ”wallet”. NFT-phishing-svindel rammer typisk mod kunder med falske annoncer – for eksempel på Discord, Telegram og andre offentlige grupper – som beder om nøglerne til deres private tegnebøger (wallets) og sikkerhedssætning på 12 ord. Svindlerne kan også efterligne MetaMask og sende dig falske advarsels-mails. De oplyser, at din tegnebog/wallet vil blive suspenderet på grund af sikkerhedsproblemer, og beder dig om at klikke på et link i mailen, som bekræfter din konto. NFT-phishing er designet til at kapre dine personlige oplysninger og tømme din digitale tegnebog.

Svindel med kundesupport

Ligesom ved phishing-svindel, agerer hackerne som personalet fra teknisk eller kundesupport, fra blockchainmarkeder, når de kontakter intetanende ofre på Telegram eller Discord. Mens svindlerne lader som om, at de forsøger at løse problemerne, sender de links til falske hjemmesider, der ligner de officielle – for at få fat i personlige oplysninger og adgang til kryptowallets. De kan også bede dig om at dele skærmen for at løse problemet – mens de faktisk forsøger at se og tage skærmbilleder at din kryptowallets legitimationsoplysninger.

Svindel med bud

Svindel med bud forekommer, når investorer ønsker at videresælge deres købte NFT’er på et sekundært marked. Byderne bytter fx din foretrukne valuta med mindre værdifulde kryptovalutaer, uden at fortælle dig det, når du har angivet dit NFT-salg. Det medfører mulige tab for sælgeren, hvis han/hun ikke dobbelttjekker valutaen, før salget går igennem.

Forfalskede NFT’er

Svindlerne kan plagiere en kunstners arbejde og forsøge at sælge den falske version på et NFT-marked. Intetanende købere risikerer at købe et forfalsket NFT, der er værdiløst.

Svindel med NFT-gaver eller airdrops

Svindlere kan udgive sig for at være ægte NFT-handelsplatforme, på de sociale medier, for at promovere NFT-gaver. De tilbyder typisk en gratis NFT, når du deler deres budskab og tilmelder dig, via deres hjemmeside. Når du har tilmeldt dig, bliver du bedt om at linke din wallets oplysninger, for at få din ”gave”. Når de har dine legitimationsoplysninger, kan de tilgå din konto og stjæle indholdet fra dig.

Investorsvindel

På grund af den anonymitet, der er forbundet med handel med kryptovaluta, sker der ofte investorsvindel med NFT’er. Svindlerne udnytter anonymiteten ved at skabe projekter, der ligner levedygtige investeringer, for så at forsvinde sporløst med de penge, de har indsamlet fra kundeemnerne.

Eksempler på svindel med NFT’er

2021: Evolved Apes

Et eksempel på NFT kursmanipulation, fra oktober 2021. Der kom en samling på hele 10.000 ”Evolved Apes” på markedet. Købere skulle modtage en unik abe, som var lavet af komponentelementer, der kunne kæmpe mod andre aber i et vaporware-spil, hvor præmierne bestod af kryptovaluta. Meningen med det oprindelige NFT-tilbud var at finansiere spillet. Men, da udvikleren – kendt som ”Evil Ape” – havde rejst 798 Ether (svarende til ca. 2,7 mio. dollar dengang), forsvandt han – og efterlod investorerne med en sølle jpeg-fil, for deres investering.

2021: Fractal 

Fractal er en markedsplads for NTF’er til ting i spil. I 2021, skabte og promoverede svindlerne en falsk NFT-kampagne, der betød, at brugere mistede mere end 150.000 usd i kryptovaluta. Køberne håbede på at få en begrænset udgave af en NFT. I stedet, fik de sig en træls overraskelse, da de fandt ud af at linket, de fik tilsendt, via projektets officielle Discord-kanal, bare var fup, som skulle stjæle kryptovaluta. De brugere, der fulgte linket og tilknyttede deres kryptowallets, for at få den lovede NFT, oplevede desværre, at deres kryptobeholdning blev overført til svindlernes konto.

2022: Frosties

Frosties NFT-svindel var et eksempel på svindel og manipulation, hvor man stjal mindst 1,2 millioner dollar. Skaberne af en NFT-samling, som hed Frosties, stak af med alle investorernes penge. De deaktiverede alle kommunikationskanaler til medlemmerne – og efterlod gruppen, som rummende ca. 40.000 på sit højeste, der var blevet lovet forskellige belønninger – i chok.

NFT fraud

Sådan undgår du NFT-svindel

Tjek tingene

Tjek enhver transaktions oplysninger, før du accepterer den. Er markedspladsen, du bruger, både velrenommeret og velkendt? Kan du se køberens eller sælgerens transaktionshistorik? Læs anmeldelser og tjek hvor engagerede skaberne selv er, og om der forekommer klager over deres transaktioner. Hvis du investerer i et projekt, skal du tjekke udviklerne bag det og vurdere, om de er ægte.

Lad være med at åbne filer fra afsendere, du ikke kender godt

Hackere har skabt vira, der eksplicit går efter kryptowallets. Lad være med at klikke på links på uopfordrede e-mails, da de også kan føre til svindelrelaterede børser. Klik aldrig på links eller vedhæftede filer, som kommer fra kilder, du ikke kender.

Undgå diverse præmier og gaver

Selvom det er almindeligt, i NFT-verdenen, kan gaver eller præmier ofte være forbundet med farer. Hver NFT er bundet til en kontrakt, der bestemmer, hvad man kan gøre med den – det betyder, at hackere kan vedhæfte autorisationer, der åbner din wallet, sælger dine beholdninger mv. Tag aldrig mod NFT’er fra nogen, du ikke kender og stoler på.

Del aldrig den private nøgle eller seed-sætningen til din kryptowallet med nogen som helst

Pas godt på din private nøgle og seed-sætning. Enhver, der har de oplysninger, kan tilgå din wallet og fjerne alle NFT’er eller kryptovaluta, helt uden spor. Brug stærke adgangskoder til din kryptowallet og dine NFT-konti. Når og hvor du kan, skal du bruge to-faktors godkendelse til alle dine NFT-konti.

Tjek projektets skaber

Før du overfører penge, bør du finde og bekræfte kontaktoplysningerne på den NFT-skaber, du vil handle med. Vurder om projektskaberne er reelle og åbne om, hvem de er. Hvis du ikke kan finde og godkende oplysninger om dem, der står bag et projekt, er det et faresignal!

Handl på officielle hjemmesider

Gå altid direkte til de verificerede hjemmesider, når det gælder kryptotransaktioner, og undgå at bruge links eller pop-ups, når du indtaster din wallets oplysninger. Undgå at lade dig lokke at alt for gode tilbud, som måske fører videre til tvivlsomme blockchain-netværk.

Undgå at besøge mistænkelige hjemmesider

Det er nemt at stave eller trykke forkert – men det kan fx føre dig til den helt forkerte side, hvis du indtaster et forkert bogstav eller to. Når det gælder NFT’er, kan svindelsiderne være ekstremt farlige. Tjek altid URL’en en ekstra gang for at sikre dig, at du besøger den rigtige hjemmeside og undgå at gøre noget, du ikke føler dig tryg ved. Husk: Hvis det lyder for godt til at være sandt, er det det sandsynligvis nok det.

Dobbelttjek NFT-projektets pris

Før du køber en NFT, bør du tjekke prisen på en officiel handelsplatform, som OpenSea eller lignende. Hvis prisen ser ud til at være lavere end den, der er angivet på den lovlige handelsside, så pas godt på – det kan være et fupnummer.

Brug engangs-wallets (burnere)

Engangs-wallets eller burnere kan begrænse de midler, du forpligter dig at bruge på et bestemt køb – inklusive krypto – til transaktionsgebyrer. Det reducerer risikoeksponering, i tilfælde af svindel.

Tjek verifikationsmærkerne

De fleste legitime NFT-sælgere har et blåt flueben ud for deres brugernavne, på OpenSea og andre NFT-markeder, og samlingens egenskaber angives tydeligt. Tjek, at den kunstner, du køber af, har en verificeret konto og er den réelle kunstner. Tjek kunstneren på de sociale medier eller deres hjemmeside. Du kan også spørge dem direkte, om det kunstværk, du vil købe, er deres, og om du bruger den korrekte brugerprofil.

Anbefalede produkter:

 

 

Læs mere:

Sådan undgår du NFT-svindel

NFT’er blevet ekstremt populære, men er det fup? Se mere om NFT-svindel, NFT-fup og sådan undgår du NFT-svindel.
Kaspersky Logo