Skip to main

Adware er en form for potentielt uønsket software, som viser reklamer og indsamler oplysninger om brugeres adfærd. Nogle gange er adware tilknyttet freeware- eller shareware-filer, hvorved den inficerer brugernes computere. Sletning eller registrering af freeware eller shareware kan imidlertid ikke altid fjerne reklamerne. I dette tilfælde bliver de en slags viruslignende malware, så det er meget vigtigt, at brugerne kender de risici, der er forbundet med at fjerne uønsket malware.

Risici ved adware

Adware er let, i små mængder belaster koden ikke computeren, og hvis du har givet samtykke til installation, kan de annoncer, der genereres, endda være for produkter, du godt kan lide. Ulempen er imidlertid, at de fleste af disse programmer ikke kommer med en praktisk funktion til afinstallation, og hvis du besøger en mindre velrenommeret hjemmeside, kan adware kan i det skjulte blive installeret via en sårbarhed i webbrowseren. Det betyder, at du kan ende med, at der gemmes programmer på din computer, som er svære at fjerne, og som holder øje med, hvad du gør. Heldigvis er der en løsning.

Undgå skjult adware

Det er ofte fristende at snyde sig uden om en antivirussoftware, der koster penge, og i stedet få sig en gratis antivirusbeskyttelse, der fås online. Desværre kan denne freeware indeholde samme type adware, som du forsøger at undgå, men skjult under dække af et legitimt internetsikkerhedstilbud. I stedet for denne slags shareware-løsning bør du overveje et antivirusprogram med gratis prøveperiode fra en anerkendt sikkerhedsekspert. Dette giver dig alle fordelene ved et anerkendt navn inden for online sikkerhed og uden risiko for uønsket ekstra software eller omkostninger. I en fastlagt periode, sædvanligvis 30 dage, får du adgang til registrering af nye trusler, identifikation af mistænkelige websteder og beskyttelse mod malware; hvis du efter en måned ikke er tilfreds med resultatet, kan du bare afinstallere programmet og gå derfra med dine penge i lommen.

Brug kun antivirussoftware af høj kvalitet

Der er et andet problem med "gratis" antivirusløsninger – de fortæller dig alt om den adware, der installeres på din computer, men de fleste kan ikke skelne mellem de programmer, du har godkendt, og dem du ikke vil have. Næste generations løsninger fra sikkerhedsmarkedets førende virksomheder giver dig til gengæld mulighed for at oprette en liste over godkendt adware på din pc og isolerer og fjerner programmer, du ikke ønsker. I stedet for at ødelægge alle tilføjelsesprogrammer på en computer – herunder nogle, der er nødvendige for at freeware-installationer kan køre – genkender avancerede beskyttelsesløsninger, at nogle programmer hører ind under en "gråzone", hvor brugervalg er en vigtig komponent.

Ikke alt adware er "badware". Beskyt din computer og hold dine tilladelser intakte med en gratis prøveversion af antivirusprogrammer af høj kvalitet, og undgå de ondsindede freeware-cyklusser.