Gå til hovedindhold

Ifølge en undersøgelse fra Entertainment Software Association (brancheorganisation for videospilindustrien i USA), "ejer den gennemsnitlige amerikanske husstand mindst én dedikeret spilkonsol, pc eller smartphone." Mobilenheder er en vigtig del af spilindustrien. NPD-gruppen rapporterer, at 63 procent af børn i alderen fra 2 til 17 bruger mobileenheder til at spille på. Selv om onlinespil kan give god social interaktion, er der en skyggeside. Fra cybermobning og onlineforbrydere til skjulte omkostninger. Der er mange bekymringer, når det drejer sig om at spille videospil online. Det vigtigste en forælder kan gøre, er at skabe en dialog omkring sikker onlinebrug i en ung alder og bygge videre på det, når børnene bliver ældre. Når de forstår risiciene ved og vigtigheden af sikkerhed, er det langt mere sandsynligt, at de henvender sig til dig om bekymringer eller ting, der foruroliger dem.

Her er en liste over de syv væsentligste farer og enkle tips til at beskytte dine børn online.

1. Cybermobning

For mange børn er muligheden for at flygte ind i en onlineverden en fritagelse for det virkelige liv—ingen ved, hvem de er, hvilken skole de går på, eller hvordan de ser ud. Denne anonymitet går imidlertid begge veje. Som beskrevet i Get Safe Online (britisk rådgivningsorgan vedr. onlineadfærd), udnytter nogle spillere fordelen ved deres skiftende identitet til "ærgrelse" for andre spillere ved bevidst at gøre spillet mindre underholdende. Dette kan omfatte "kill stealing" (at stjæle et drab), hvor chikanørerne dræber manglende Quest-monstre, før spillere kan nå frem til dem, eller "sammenkæder" grupper af højtstående monstre med lavere rangerede spillere og får dem til at dø.

I nogle tilfælde kan en sådan chikane eskalere til cybermobning. Flere typer er almindelige, såsom at "hviske" til spillere direkte med sårende og skadelige meddelelser eller at spamme globale chatkanaler med nedsættende kommentarer om deres ofre. Ifølge organisationen Stay Safe Online er det vigtigt, at børn og forældre forstår deres muligheder. De fleste spil tillader spillere at "blokere" chat og meddelelser fra andre brugere, og i nogle tilfælde kan mobberens ord eller handlinger være en overtrædelse af spillets tjenestevilkår. Det er altid en god idé at skrive enhver stødende samtale ned eller tage et screenshot og rapportere det til spiladministratorerne.

2. Problemer vedrørende beskyttelse af personlige oplysninger

Stay Safe Online anbefaler, at børn aldrig opretter brugernavne, der er afledninger af deres rigtige navne, eller som kan afsløre deres placering eller alder. Ifølge US-CERT giver onlinespils sociale karakter cyberkriminelle mulighed for at manipulere samtaler. De kan fremhæve dit barn på en general chatkanal og derefter begynde at sende personlige meddelelser med anmodning om detaljerede personlige oplysninger. Ved at sammensætte data fra spil og andre kilder, vil hackere kunne oprette konti i dit barns navn eller få adgang til eksisterende konti. Afslør aldrig nogen form for personlige oplysninger, og sørg for, at brugernavne og adgangskoder er forskellige på tværs af forskellige spil og spilwebsteder.

3. Personlige oplysninger efterladt på konsoller og pc'er

En anden fare ved onlinespil kommer fra selve konsollerne eller pc'erne. Når de har udlevet deres nytteværdi, bortskaffer mange familier disse enheder som elektronik på den lokale genbrugsstationen eller sælger dem på byttewebsteder. Brugerne glemmer ofte at slette deres filer og personlige oplysninger og bringer dermed deres økonomiske og private liv i fare. Du skal slette alle personlige oplysninger på spillekonsoller, tablets og smartphones og derefter foretage en fabriksnulstilling. De specifikke værktøjer eller procedurer kan variere afhængigt af typen af enhed, så det er vigtigt at undersøge dette for den enkelte enhed. Husk også, at nogle enheder kan indeholde lagerområder, der ikke berøres af enhedens slettefunktioner. Hvis enheden indeholder pc-kompatible lagringsenheder (f.eks. SD-kort), sluttes den til pc'en og dataene slettes sikkert. Hvad angår pc'er, bør du ikke sætte din lid til "Slet"-funktionen og ej heller formatering, da disse i virkeligheden ikke fjerner data fra drevet. Du skal i stedet bruge et program, der sletter data ved at overskrive dataene flere gange.

4. Bekymringer angående webkamera

Som beskrevet i netavisen Business Insider blev mere end 4.500 amerikanske webkameraer hacket sidste år og streamet på et russisk websted. Alle tilsluttede enheder—f.eks. et webkamera eller en lydenhed—ville kunne styres af hackere og bruges til at udnytte dine børn. For at medvirke til at mindske denne risiko skal du sørge for at scanne dit system for malware regelmæssigt og sikre, at webkameraets standardindstilling er "fra".

5. Onlineforbrydere

Onlineforbrydere er typisk ældre spillere, der bruger videospil til at lokke og pleje yngre ofre. Slutresultatet kan være upassende meddelelser, webkamerachats eller møder ansigt til ansigt, der kan føre til seksuel krænkelse. Ifølge internetmediet Internet Safety 101 giver onlinespil forbrydere mulighed for at opbygge en slags fælles onlineoplevelse, som faktisk går hen og bliver barnets forsvarer eller holdkammerat. Efter at have besejret en vanskelig boss eller udforsket et nyt område i spillet, danner forbryderne et tillidsforhold til de yngre spillere og opbygger en række fælles erfaringer, der fører til mere personlige spørgsmål. I mange tilfælde forsøger forbryderne at vende børnene imod deres forældre og antager en skikkelse af "den eneste person, som virkelig forstår dem". Du bekæmper problemet ved at tale med dine børn om risici på internettet og nøje overvåge deres spil.

6. Skjulte gebyrer

Nogle onlinespil benytter "freemium"-modellen, som betyder, at de giver dig noget gratis indhold, men de kræver, at du betaler for at få adgang til andre dele af spillet. Som beskrevet i multiplatformsmediet Mashable skal Windows 10-brugere f.eks. betale for at spille bestemte niveauer i klassiske spil uden at blive afbrudt af reklamer. Eller en spiller vil skulle bruge rigtige penge på at købe et virtuelt sværd eller en rustning eller fremskaffe kreditkortgebyrer for at vinde guld eller erfaring til vedkommendes karakterer. I de fleste tilfælde skal disse spillere bruge et kreditkort for at tilmelde sig og begynde at spille, og det krediteres automatisk, hvis brugeren beslutter sig for at købe nye varer eller tjenester. Udlever aldrig dit kortnummer til freemium-spil. Selv om dit barn spiller mere traditionelle, abonnementbaserede spil, er det en god idé regelmæssigt at kontrollere dine kreditkortregninger, for at sikre dig, at du ikke betaler for køb, du ikke kender til. Hvis du tillader dine børn at bruge din smartphone eller tablet, bør du seriøst overveje at deaktivere "opdateringer i appen" for at forhindre, at dine børn oparbejder kæmpe regninger for køb i apps, uden du er klar over det. I de fleste tilfælde skal disse spillere bruge et kreditkort for at tilmelde sig og begynde at spille, og det krediteres automatisk, hvis brugeren beslutter sig for at købe nye varer eller tjenester. Udlever aldrig dit kortnummer til freemium-spil. Selv om dit barn spiller mere traditionelle, abonnementbaserede spil, er det en god idé regelmæssigt at kontrollere dine kreditkortregninger, for at sikre dig, at du ikke betaler for køb, du ikke kender til. Hvis du tillader dine børn at bruge din smartphone eller tablet, bør du seriøst overveje at deaktivere "opdateringer i appen" for at forhindre, at dine børn oparbejder kæmpe regninger for køb i apps, uden du er klar over det.

7. Malware

Trojanere kan ændre en legitim app og uploade den skadelige version til Google Play eller en anden legitim markedsplads. PC World beskrev et eksempel på dette: Når den blev downloadet, var trojaneren i stand til at tage kontrollen over en brugers Android-enhed og gøre den til en del af et større "botnet". Malwaren kører på en forsinkelsestimer, så ofrene ikke får mistanke til deres onlinespil som kilden. Lektien her er altid at være påpasselig med, hvilke apps du downloader. Apps kan synes legitime eller udgive sig for at være legitime apps. Det er således vigtigt, at du læser anmeldelser, søger oplysninger om udviklerne og sørger for, at en app er sikker, før du downloader den på din smartphone. Du bør samtidig kun downloade apps fra anerkendte kilder.

Sørg for, at det kun er dig, der godkender alle downloads på mobilen, og brug tid på at installere en anerkendt antimalwarescanner til mobilenheder, så du løbende kan kontrollere alle enheder i hjemmet. Det er ikke kun sjov og spas at spille online—børn er i fare for at blive udsat for mobning, identitetstyveri, kreditkortsvindel og endda seksuel udnyttelse. Sørg for at tale med dine børn om disse risici.

Kun ved at skabe en dialog i en tidlig alder vil børnene være forberedt til at kunne undgå disse trusler. Tab ikke tråden—hold øje med advarselssignaler, forstå risiciene, og vær aktivt interesseret i dine børns spillevaner på nettet.


Top 7 over farer og risici for børn og teenagere i forbindelse med onlinespil

Ifølge en undersøgelse fra Entertainment Software Association (brancheorganisation for videospilindustrien i USA), "ejer den gennemsnitlige amerikanske husstand mindst én dedikeret spilkonsol, pc eller smartphone." Mobilenheder er en vigtig del af spilindustrien. NPD-gruppen rapporterer, at 63 procent af børn i alderen fra 2 til 17 bruger mobileenheder til at spille på. Selv om onlinespil kan give god social interaktion, er der en skyggeside. Fra cybermobning og onlineforbrydere til skjulte omkostninger. Der er mange bekymringer, når det drejer sig om at spille videospil online. Det vigtigste en forælder kan gøre, er at skabe en dialog omkring sikker onlinebrug i en ung alder og bygge videre på det, når børnene bliver ældre. Når de forstår risiciene ved og vigtigheden af sikkerhed, er det langt mere sandsynligt, at de henvender sig til dig om bekymringer eller ting, der foruroliger dem.
Kaspersky Logo