Kaspersky Vulnerability & Patch Management

Kaspersky Vulnerability & Patch Management Øg sikkerheden og reducer kompleksiteten
ved hjælp af centraliserede administrationsværktøjer

Cyberkriminelle udnytter sårbarheder uden systemrettelser i operativsystemer og almindelige applikationer – herunder Java, Adobe, Internet Explorer, Microsoft Office og flere, som en del af deres målrettede angreb mod små og store virksomheder. Denne risiko forstærkes af stigende IT-kompleksitet - hvis du ikke ved, hvad du har, hvordan kan du så sikre det?

Ved at centralisere og automatisere vigtige sikkerheds- og administrationsopgaver, som f.eks. vurdering af sårbarheder, distribution af programrettelser og opdateringer, lagerstyring og -kontrol og udrulning af programmer, minimerer Kaspersky Vulnerability & Patch Management omfanget af IT-sikkerhedsrisici og giver mere klarhed over kompleksiteten. Alt sammen leveret fra en enkelt integreret multifunktionskonsol til administration af IT-sikkerheden.

    • Øget synlighed og risikonedsættelse

      Kasperskys Vulnerability & Patch Management leverer omfattende information om enheder og programmer, der kører på dit netværk. Den indsamler oplysninger om softwareversioner og konstaterer, om der er behov for opdateringer, og om der er sårbarheder, der skal udbedres. De identificerede sårbarheder kan automatisk blive prioriteret, så de mest risikofyldte huller bliver lappet først, og de vigtigste opdateringer får førsteprioritet. Du får et komplet overblik over, hvad du har, de involverede risici og værktøjerne til at afbøde dem.

    • Mindre kompliceret IT-administration

      Kasperskys Vulnerability & Patch Management er designet til Windows-baserede netværk og inkluderer et sæt client management-værktøjer til automatisering af en lang række IT-administrationsfunktioner med henblik på at spare tid og ressourcer. Automatiseret provisionering af applikationer – og kontrolleret fjernadgang og fejlfinding – minimerer den tid og de ressourcer, der er forbundet med at oprette nye arbejdsstationer eller udrulle nye applikationer.

    • Mindre påvirkning af systemer og brugere

      Kasperskys Vulnerability & Patch Management håndterer opdateringer og programrettelser centralt for at optimere opdateringsplanlægningen. Dette sikrer, at netværket ikke bliver overbelastet eller har en negativ påvirkning på IT-systemernes ydeevne. Opdateringer kan planlægges til efter fyraften for at undgå indgriben i medarbejdernes produktivitet. Når ny eller opdateret software implementeres på et fjernkontor, kan én lokal arbejdsstation fungere som opdateringsagent for hele fjernkontoret – fjernimplementering med mindre trafik på netværket.

  • Vulnerability assessment og patch management

    Kasperskys Vulnerability & Patch Management giver fuld synlighed for al hardware og software, som kører på virksomhedens netværk, og status for hver af dem, så du altid ved, hvad der er nødvendigt at gøre for at holde din virksomhed sikker. Den automatiserer hele processen for vurdering af sårbarheder og administration af programrettelser, herunder identifikationen og prioriteringen af sårbarheder, download af programrettelser og opdateringer, test og distribution, overvågning og rapportering af resultater.

    • Oprette softwareopgørelser

      En opgørelse over software viser al software på virksomhedens netværk – så du kan kontrollere brugen af software og blokere uautoriserede applikationer. Softwareopgørelsen har omfattende oplysninger om købte licenser og udløbsdatoer, og kan dermed også bidrage til et samlet overblik over licensers livscyklus.

    • Scanne, identificere og prioritere sårbarheder

      Automatiseret software-scanning muliggør hurtig identifikation, prioritering og afhjælpning af sårbarheder. Sårbarhedsscanning kan køres automatisk eller planlagt alt efter administratorens behov og på meget kort tid via en fælles politik for både Microsoft og ikke-Microsoft-sårbarheder (150+ programmer er understøttet). Fleksibel administration af politikker letter distributionen af kompatibelt og opdateret software samt definering af undtagelser, afhængigt af computerens rolle i netværket.

      Effektiv vurdering af sårbarhed gør det muligt at prioritere sårbarheder, således at de mest kritiske bliver repareret først. Graden af sårbarhed vurderes af Kaspersky Labs eksperter, som også foretager yderligere trusselsanalyser. Hvis der findes malware, der udnytter en svaghed, bliver det straks betragtet som kritisk og prioriteret.

    • Download og test af programrettelser og opdateringer

      Kasperskys Vulnerability & Patch Management kan automatisk hente nødvendige programrettelser og opdateringer. Den kan også indtræde i rollen som Windows Update (WSUS) server.

      Inden programrettelser og opdateringer af programmer og styresystemer bliver udrullet i organisationen, kan administratoren teste dem for at sikre, at opdateringerne vil køre problemfrit uden at påvirke systemernes ydeevne og medarbejdernes effektivitet. Når kendte sårbarheder er blevet identificeret og prioriteret, kan programrettelser efter behov testes i det lokale miljø, før de implementeres.

    • Distribuere programrettelser

      Rettelser og opdateringer kan distribueres øjeblikkeligt og automatisk, men implementeringer af programrettelser kan også udskydes til efter arbejdstid ved hjælp af Wake-on-LAN. Multicast-teknologien muliggør lokal distribution af programrettelser og opdateringer til fjernkontorer, hvilket reducerer kravene til båndbredde. I dette scenarie modtager en maskine på fjernkontoret, som er udpeget til at være opdateringsagent, alle programrettelser og opdateringer, som er nødvendige, og distribuerer dem til de andre lokale maskiner, hvorved netværkstrafikken minimeres.

    • Overvåge resultater og køre rapporter

      Resultater af rettelsesinstallationer kan overvåges, så administratoren kan sikre sig, at problemet er blevet afhjulpet, og at rettelserne er leveret korrekt. Administratoren får også besked, hvis der opstår en fejl - for eksempel, hvis opdateringer er blevet sendt ud til 100 maskiner, behøver administratoren ikke at undersøge hver enkelt maskine, men kan bare gennemgå den samlede rapport, der er blevet genereret.

      Kasperskys Vulnerability & Patch Management gør det muligt for administratoren at køre rapporter på scanninger for at kigge efter potentielle svagheder, få overblik over ændringer og få ekstra indsigt i organisationens IT-sikkerhed – og detaljerne for alle enheder og systemer på virksomhedens netværk.

    • Levere og implementere brugerdefinerede programmer

      Hvis du bruger applikationer, der ikke er på listen over understøttede programmer, kan du stadig nyde godt af centraliseret provisionering og udrulning af opdateringer. Software-udrulningsprocessen er helt gennemsigtig, og du kan installere software manuelt eller planlægge den til efter arbejdstid. I nogle tilfælde kan du angive yderligere parametre for at tilpasse den software, der installeres.

    CLIENT MANAGEMENT-VÆRKTØJER TIL STRØMLINING AF RUTINEMÆSSIGE IT-OPGAVER

    Kasperskys Vulnerability & Patch Management forbedrer pålidelighed og IT-effektivitet ved at automatisere mange af de administrative opgaver, der er forbundet med udrulningen af softwareopdateringer, og minimerer den nedetid, som er forbundet hermed.

    • Hardwareoversigt

      Alle enheder på dit netværk registreres automatisk og vises på en oversigt over hardware. Gæsteenheder kan også blive registreret automatisk - og forsynet med sikker internetadgang til virksomhedens systemer og data. Alle parameterdata for enheden bliver også registreret for at muliggøre en større detaljeringsgrad i reguleringen.

    • Remote fejlfinding

      Ved at muliggøre sikre fjernforbindelser til alle stationære computere eller klientcomputere kan Kasperskys Vulnerability & Patch Management hjælpe dig med at løse problemer hurtigt og effektivt. En godkendelsesmekanisme forhindrer uautoriseret ekstern adgang – og, af hensyn til sporing og revision, logføres alle aktiviteter, der udføres under en fjernadgangssession.

    • Implementering af operativsystem

      For at optimere implementeringen af operativsystemet (OS) – og for at spare tid – automatiserer og centraliserer Kasperskys Vulnerability & Patch Management oprettelse, opbevaring og kloning af sikrede systemimages. Images opbevares i et specielt storage, så de er klar til at blive brugt ved implementeringen. Implementeringen af et image på klientarbejdsstationen kan foretages enten med PXE-servere (Preboot eXecution Environment - også på nye maskiner uden OS) eller ved hjælp af funktioner i Kasperskys Vulnerability & Patch Management (at implementere OS-images på kontrollerede klientmaskiner).

      Ved at sende Wake-on-LAN-signaler til computere kan du automatisk distribuere images uden for kontortid. UEFI-understøttelse er også inkluderet.

      Efter oprettelsen kan OS-images yderligere redigeres på følgende måder:

      • Køre et script eller installere yderligere software, efter at operativsystemet er installeret
      • Oprette et boot-flashdrev med Windows PE
      • Importere et OS-image fra distributionspakker – Windows Imaging Format (WIM)
    • Central administration

      Kasperskys Vulnerability & Patch Management administreres via Kaspersky Security Center, en enkelt samlet administrationskonsol, der giver dig overblik og kontrol over samtlige sikkerheds- og client management-værktøjer. Kasperskys Vulnerability & Patch Management kan nemt skaleres til at dække store IT-netværk. Rollebaseret adgangskontrol gør det muligt at fordele sikkerhedsansvaret mellem flere administratorer.

    SÅDAN KØBER DU

    Kasperskys Vulnerability & Patch Management kan købes:

    • Som en del af Kaspersky Endpoint Security for Business Advanced
    • Som en del af Kaspersky Total Security for Business
    • Som en add-on til Kaspersky Endpoint Security for Business Select
    • Som en selvstændig målrettet løsning
Tekniske oplysninger
APPLIKATIONER I LØSNINGEN

Kaspersky Vulnerability & Patch Management

Ikke sikker på, hvilken løsning der er den rigtige for din virksomhed?

Vi bruger cookies til at gøre din oplevelse af vores websteder bedre. Ved at bruge og navigere videre på dette websted, accepterer du dette. Detaljerede oplysninger om brugen af cookies på denne hjemmeside er tilgængelige ved at klikke på "Flere oplysninger".

Accepter og luk