Derfor går Facebook-fester galt, og sådan kan man stoppe det

Det er en velkendt historie. En teenager er alene hjemme og annoncerer en fest på Facebook. Men hun begrænser ikke festen til venner. Der dukker horder af ubudne festgæster op, og festen bliver en tumult. Naboerne tilkalder politiet, der kun kan genvinde kontrollen ved hjælp af flere politibiler, hunde og en helikopter. Dette er helt klart en Facebook-fest, der er røget af sporet.

Det skete i England i juni 2013, men hver måned er der en lignende historie et andet sted i verden. I dag må teenagere da være klar over faren ved at slå invitationer op online? Hvorfor er disse historier så almindelige?

Svaret ligger i teenageres psykologi. Teenagerhjernen er forbundet med risiko. Særligt en undersøgelse fra Yale School of Medicine fra 2012 viste, at teenagere var mere villige til at acceptere risici, hvis deres konsekvenser var ukendte.

Men det omfatter risici såsom at køre for hurtigt. Det er klart, at teenagere ved, at det at køre hurtigt øger risikoen for uheld. Hvad de ikke ved, er, hvor meget risikoen øges på en given dag på et bestemt stykke vej. Så de tager chancen.

Det samme gælder stort set for åbne onlinefestinvitationer, om de offentliggøres på Facebook eller på anden måde. Teenagere forstår den overordnede risiko men ikke de konkrete konsekvenser, der gælder i deres landsby, by eller forstad.

Og der er en ekstra faktor, der også spiller ind. En anden undersøgelse, denne gang fra Temple University, Philadelphia, konstaterede, at visse typer teenager er særligt tilbøjelige til at løbe risici online. De, der var mest tilbøjelige til at udvise risikobetonet adfærd, var mindre socialt kyndige teenagere, der havde færre offlinevenner, og som deltog i færre udenomsaktiviteter. Ved at bruge en såkaldt "social kompensationstilgang" løb disse teenagere større risici på internettet for at kompensere for det, de opfattede som deres utilfredsstillende offlineliv.

Så hvis teenagere er fast forbundne med risikovillighed, hvad kan du så gøre som forælder? Det er en god idé at insistere på, at dit teenagerbarn accepterer dig som ven på Facebook og andre sociale netværk. Sæt dig ned og diskuter onlineadfærd med dem, og aftal, at hvis du har nogen bekymringer, forbeholder du dig ret til at overvåge deres onlineaktivitet og kommunikation.

Men selv det er ikke nogen garanti. Du kan måske se, hvad dine børn foretager sig på Facebook eller Twitter, men teenagere er utroligt dygtige til at finde på måder at skjule deres spor. Deres strategier kan være alt fra at bruge private kommunikationskanaler, såsom Blackberry Messenger eller apps som Snapchat, der giver brugeren mulighed for at angive, hvor længe en tekst eller et billede vil være synligt, før det forsvinder.

Så hvis du ikke kan overvåge alt, hvad dine børn foretager sig, hvordan kan du så forhindre dem i at anvende sociale medier som Facebook og invitere 2.000 fremmede ind i dit hjem? Der findes tekniske løsninger. Med en god internetsikkerhedspakke kan du forhindre teenagere i at offentliggøre visse oplysninger, herunder din adresse eller andre personlige oplysninger. Og omfattende pakker med internetsikkerhedssoftware kan også give onlinebeskyttelse med shoppingadministration og adgangskodestyring til teenagere. Men en teknisk tilgang er kun en del af svaret.

Den bedste strategi er den, der skitseres i konklusionerne fra undersøgelsen fra Yale. Før du tager af sted og efterlader din teenager alene derhjemme, skal du sætte dig sammen med dem og fortælle, hvad hver eneste ting i jeres hjem ville koste at erstatte; hvor uerstattelige ting med affektionsværdi er, især fra deres barndom, og hvad konsekvenserne er for dem og familien, hvis 2.000 uindbudte gæster invaderer hjemmet.

Andre artikler og links relateret til Facebook-sikkerhed