Alexander Moiseev

Chief Sales Officer

Alexander Moiseev er Chief Sales Officer hos Kaspersky Lab. Hans vigtigste ansvarsområder omfatter global styring af salg og udviklingen af nye virksomheder. Moiseev er også en af de vigtigste drivkræfter bag selskabets teknologi- og innovationsinvesteringer i cybersikkerhed inden for transportsystemer.

Moiseev var tidligere (siden juli 2013) administrerende direktør for Europa hos Kaspersky Lab. Under sin ansættelse på London-kontoret bestod hans ansvarsområder i at lede aktiviteterne i Europa og sikre den kommercielle succes for virksomhedens mange produkter, løsninger og tjenester inden for dette område.

Alexander er også en vigtig person i Kaspersky Motorsport team - et sub-brand, som er baseret på selskabets store engagement inden for it-sikkerhed på bilområdet. Siden 2011 har han været leder af Kaspersky Labs globale partnerskaber og sponsorater og været med til at udvikle virksomhedens globale sponsorprojekter, hvoraf det største er partnerskabet med Scuderia Ferrari. Han blev ansat hos Kaspersky Lab i 2006 som Business Development Manager for Italien og Israel, inden han blev udnævnt til administrerende direktør for Kaspersky Lab i Italien og Middelhavet i april 2008. Alexander har en kandidatgrad fra Moscow State University i ingeniørvidenskab inden for matematik og kybernetik.


Andre medlemmer af teamet