<img src="https://d5nxst8fruw4z.cloudfront.net/atrk.gif?account=5DiPo1IWhd1070" style="display:none" height="1" width="1" alt="" />
August 29, 2014

Brugere byder cyberkriminelle velkommen

Hackere viser stadig stor interesse for sociale netværk, og de ligger på lur for at stjæle din identitet. Men kun et lille antal af brugere er klar over, hvor store risici, der er forbundet ved brug af mobile enheder til sociale netværkssider. Hele 78 procent tror ikke, at de er af nogen interesse for hackere. Det kan føre til ubehagelige konsekvenser.

Hackere viser stadig stor interesse for sociale netværk, og de ligger på lur for at stjæle din identitet. Men kun et lille antal af brugere er klar over, hvor store risici, der er forbundet ved brug af mobile enheder til sociale netværkssider. Hele 78 procent tror ikke, at de er af nogen interesse for hackere. Det kan føre til ubehagelige konsekvenser.

Ifølge en ny undersøgelse, foretaget af Kaspersky Lab, er kommunikation via sociale netværk en af de mest populære aktiviteter på internettet. Samlet set er sociale netværk den tredje mest populære aktivitet efter at tjekke e-mail og læsning, og på mobile enheder er det endnu mere populært – her er social aktivitet nummer to.

Tal viser: Brugere giver selv personlige oplysninger væk

Hver tiende bruger diskuterer private oplysninger med fremmede, og 15 procent bruger sociale netværk til at dele oplysninger, som de ikke ville dele i virkeligheden. 12 procent afslører, at de deler information til deres online konti, mens de er forbundet via et offentligt tilgængeligt netværk. Dog mener kun 18 procent, at de afslører flere personlige oplysninger, end de burde på sociale netværk. Denne adfærd kan føre til ubehagelige konsekvenser, og det er et tegn på, at vores bevidsthed om den usikkerhed, som der er forbundet med sociale netværk, endnu ikke er slået igennem.

Cyberkriminelle gennemser ofte sociale netværk efter oplysninger, som brugeren kan have efterladt. Oplysningerne kan nemlig hjælpe dem: E-mailadresser kan bruges til forfalskning, mens andre oplysninger kan hjælpe dem med at bryde en adgangskode eller identificere en brugers placering og meget mere. Til gengæld kan adgang til en brugerkonto give cyberkriminelle endnu flere muligheder. Her kan de for eksempel sende skadelige links og filer målrettet brugerens "venner" samt stjæle personlige oplysninger, som senere vil blive solgt på det sorte marked.

Hackeres interesse i sociale netværk

Statistikkerne viser, at hackeres interesse for sociale netværk langt fra er ved at uddø. Kaspersky Labs produkter blokerede i 2013 mere end 600 millioner forsøg på phishing, hvor over 35 procent af disse efterlignede sociale netværkssider. Undersøgelsen viser også, at 40 procent af brugerne modtager mistænkelige meddelelser, der beder dem om at følge et ukendt link eller downloade en potentielt skadelig fil. Ydermere har 21 procent af brugerne modtaget e-mails, som angiveligt er sendt fra et socialt netværk, i et forsøg på at skaffe legitimationsoplysninger.

Undgå at blive offer for hackere

Her er anbefalinger til brugere på sociale netværk:

  • Anvend stærke adgangskoder til dine konti og deaktivér auto-udfyld-funktionen – især hvis du logger ind på din smartphone eller tablet.
  • Begræns mængden af oplysninger du deler på nettet; opdel dine "venner" i grupper, så du kun deler meget personlige oplysninger med udvalgte, du har tillid til
  • Du skal ikke hente filer eller følge links, hvis ikke du er sikker på, hvem der har sendt dem og hvorfor.
  • Og vigtigst af alt: Sørg for, at den enhed du bruger til at tilgå et socialt netværk, er godt beskyttet: Brug en adgangskode for at få adgang til enheden og en pålidelig sikkerhedsløsning.

Om Kasperskys løsning til hjemmebrugere

Den næste generations sikkerhedsløsning til hjemmebrugere, Kaspersky Internet Security - Multi-Device, er i stand til at beskytte flere enheder. Både computere, der kører Microsoft Windows, Apple OS X eller smartphones og tablets baseret på Android, iOS og Windows Phone. Anti-phishing-sikkerhedsprogrammet kontrollerer de sider, brugeren åbner og verificerer ægtheden af certificeringen – det forhindrer brugeren i at blive offer for hackere. Desuden er ejerne af Windows, Android og OS X-enheder beskyttet mod ethvert forsøg på at stjæle deres legitimationsoplysninger ved hjælp af skadelig software, det være sig keyloggere, der opsnapper brugernavne og adgangskoder, eller trojanske heste, der "skaber" ekstra falske felter på legitime websteder. Derudover kontrollerer Kaspersky Internet Security Wi-Fi-forbindelsen og advarer, hvis den ikke er forsvarligt beskyttet og kan bruges til at stjæle personlige oplysninger.

Related Press Releases Articles