|
Danske SEC DataCom ny distributør for Kaspersky Lab
It-sikkerhedsproducenten Kaspersky Lab og SEC DataCom har netop indgået aftale om distributionspartnerskab. Allerød-distributøren er netop startet som distributør for Kaspersky Labs danske erhvervsprodukter. Aftalen er et led i Kaspersky Labs ekspansive strategi mod SMB- og enterprise-virksomheder.
Kaspersky Labs robuste it-sikkerhedsløsninger er igennem de seneste år blevet mere udbredt på det danske marked til både konsumenter og erhverv. Dermed er Kaspersky nu klar til næste skridt rettet mod de danske virksomheder.
SEC DataCom, der er en af Danmarks førende value-added distributører, har meget fokus på enterprise- og SMB-segmentet. Dette fokus betyder, at Kaspersky Lab, der er blandt de fire største it-sikkerhedsproducenter i verden (endpoint security, ifølge IDC), satser på SEC DataCom som ny distributør rettet mod erhvervsmarkedet.
I juni 2009 introducerede Kaspersky Lab “Green Team”-programmet, som var et led i strategien om at finde flere, gode partnere på både B2B- og B2C-markederne. Fordelene i “Green Team”-programmet kommer også forhandlerne i SEC DataComs netværk til gode.
“For os er det vigtigt at kunne distribuere de bedste løsninger, sådan at vores forhandlere kan tilbyde kunderne den bedste pakke af løsninger. Kaspersky Labs produkter passer perfekt ind i vores sortiment – både når man ser på den avancerede teknologi og muligheden for at sammensætte dem med løsninger fra vores andre producenter. Vi har store forventninger til samarbejdet med Kaspersky Lab,” siger Lars Juul Grejsen, Sales Director i SEC DataCom.
Kaspersky Labs produkter har vundet mange internationale priser, og produkterne bliver mere og mere eftertragtede i Danmark – både hos SMB og enterprise-virksomheder, hvilket gør SEC DataCom til en oplagt partner for Kaspersky Lab. Desuden arbejder SEC DataCom med andre producenter, som Kaspersky Lab på verdensplan leverer sikkerhedssoftware til.
“Vi ser SEC DataCom som den perfekte partner, der kan hjælpe os med at tage næste skridt i Danmark. SEC DataCom er anerkendt for deres professionalisme over for både forhandlerne og producenter. Det stemmer meget godt overens med Kaspersky Labs måde at drive virksomhed på,” siger Peter Kristensen, Corporate & Retail Sales Manager hos Kaspersky Lab i Danmark.
Om SEC DataCom
SEC DataCom a/s er Danmarks førende værdiskabende og vidensbaserede distributør med fokus på løsninger inden for IT Security, Storage, Communications og Industrial Communications.
SEC DataCom a/s arbejder udfra et Value Added koncept, der støtter forhandlere i deres bestræbelser på at skabe nye vækstmuligheder, tilfredse kunder samt øget indtjening. Presale, salg, marketing, uddannelse, certificering, service og teknisk support er centrale elementer i konceptet.
SEC DataCom a/s beskæftiger 43 medarbejdere, hvoraf en tredjedel er systemingeniører, ansat i support og teknisk afdeling som produktspecialister.
Læs mere på www.secdatacom.dk.
Om Kaspersky Lab
Kaspersky Lab er den største antivirusvirksomhed i Europa. Virksomheden har i alt 1.700 ansatte og 300 mio brugere. Kaspersky Labs produkter er blandt verdens førende, når det gælder hurtig og omfattende beskyttelse mod it-sikkerhedstrusler, herunder vira, spyware, crimeware, hacking, phishing og spam. Kaspersky Lab regnes blandt verdens fire største producenter af sikkerhedsløsninger til slutbrugere. Kaspersky Labs løsninger leverer overlegne sporingsrater og har en af markedets hurtigste responstider for både privatbrugere, små og mellemstore virksomheder, store virksomheder samt mobile it-miljøer. Teknologi fra Kaspersky Lab indgår desuden i løsninger fra verdens førende it-sikkerhedsudbydere.
Læs mere om Kaspersky Lab på www.kaspersky.com For de seneste nyheder om antivirus, anti-spyware, anti-spam og andre spørgsmål og trends inden for it-sikkerhed, besøg www.viruslist.com.
For mere information om Kaspersky Lab, kontakt:
Lars Juul Grejsen, Sales Director
SEC DataCom
Telefon: 48 10 80 24
E-mail: larsj@secdatacom.dk
Peter Kristensen, Corporate & Retail Sales Manager
Kaspersky Lab
Telefon: 21 66 88 83
E-mail: peter.kristensen@kaspersky.dk
Eller
Eric Ziengs
Kommunikationsrådgiver for Kaspersky Lab
Discus Communications
Telefon: 33 38 43 01
E-mail: e.ziengs@discus-communications.dk
Högupplöst bild:
http://www.kaspersky.se
Om Kaspersky Lab
Kaspersky Lab erbjuder världens mest omedelbara skydd mot IT-hot som spionprogram, crime-ware, hackare, phishing och spam. Kaspersky Lab erbjuder
överlägsen upptäcktstakt och har branschens snabbaste reaktionstid vid utbrott av IT-virus för hemmaanvändare, företag och organisationer av alla storlekar
samt den mobila IT-miljön. Kaspersky®-teknologin används i IT-säkerhetslösningar av IT-säkerhetsleverantörer över hela världen. Läs mer
på www.kaspersky.com. För de senaste nyheterna om antivirus, anti-spionprogram, anti-spam och andra
IT-säkerhetsfrågor och -trender, besök www.viruslist.com.
|