|
Puddersne, skistøvler og it-sikkerhed
Undgå at familiens drømmerejse udvikler sig til et it-mareridt. Sikkerhedseksperten Kaspersky giver gode tips til før og under årets skiferie.
Tidligere samledes familien rundt om køkkenbordet med rejsebureauernes glittede magasiner, når det skulle besluttes, hvor årets skiferie skulle planlægges. Sådan er det ikke længere. I dag booker flere og flere rejsende både rejse, ophold, liftkort og skiudstyr over nettet.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik har over halvdelen af de danskere, der har handlet på nettet inden for det seneste år, købt rejser online. Det gør online booking af rejser til et yndet mål for cyberkriminelle, der som altid følger i hælene på pengestrømmene på nettet. Målet er at lokke penge ud af de intetanende forbrugere.
“Det er ikke så underligt, at online booking af rejser er blevet populært. For hvem vil ikke gerne spare tusinde af kroner på en families samlede skiferiebudget ved selv at strikke hele turen sammen over internettet? Dertil kommer, at det ligger meget i tidsånden, at man skræddersyer sine ferier, så de passer præcis til familiens behov, og den frihed kan man opnå på internettet. Vi anbefaler dog, at man dels følger nogle enkle råd, når man booker rejsen, og dels sørger for at pakke en it-sikkerhedshuskeliste ned i kufferten sammen med skistøvlerne og de lange underbukser,” siger Eva Maria Matell, Managing Director hos Kaspersky Lab Nordics.
Udover online booking af billetten udgør både medbragte laptops og mobiltelefoner også en it-sikkerhedsrisiko i forbindelse med skiferien. Hvad enten det drejer sig om familiefaderen, der sniger sig til en times arbejde efter after skiing, eller familiens teenager, der prøver at sende et billede af en alpetop via mobilkameraet, følger de digitale enheder brugerne overalt. Med dertilhørende risiko for at tyveri eller tab medfører mistede forretningsdata eller billed-, musik- og videoarkiver.
Kaspersky opstiller følgende gode råd før og under skiferien:
1. Booking af skiferie
Den mest udbredte form for angreb forbundet med online booking af rejser er e-mails, der angiveligt er afsendt af et velkendt rejsebureau, men som i virkeligheden stammer fra de cyberkriminelle. Ofte er der vedhæftet én eller flere fakturaer, som, når brugeren klikker på dem, installerer ondsindede programmer på computeren. Det ondsindede program skjuler sig derefter i systemet, hvor det aflurer eksempelvis passwords og kreditkortinformationer.
I en anden form for angreb leder det ondsindede program brugeren ind på et falsk website, der til forveksling ligner et “ægte” rejsebureaus for derefter at aflure de indtastede oplysninger.
Tip:
Hvis du ikke kender rejsebureauet på forhånd, skal du indledningsvis undersøge deres website grundigt. Er indholdet på sitet fyldestgørende, eller mangler der vigtige oplysninger såsom kontaktinformation og købsbetingelser? Søg også efter andre brugeres erfaringer med rejsebureauet online.
Når det gælder onlinebetaling, skal man altid se efter, om økonomiske transaktioner foregår gennem en krypteret forbindelse eller ej. Se efter, om URL-adressen begynder med ‘https://’ og ikke ‘http://’ (‘s’et står for ‘secure’), og om der er et gyldent hængelås-symbol i nederste højre hjørne af browseren.
2. I lufthavnen
De fleste lufthavne har i dag områder, hvor passagererne kan logge på et trådløst netværk med enten en laptop eller en mobiltelefon. Forbindelsen fra enten mobiltelefonen eller laptoppen til det såkaldte trådløse hotspot er ukrypteret, fordi signalet skal være synligt for alle, der ønsker at logge på. Det betyder imidlertid også, at cyberkriminelle kan overvåge din færden på nettet og med den rette software lede efter sårbarheder i mobiltelefonens eller laptoppens software med det formål at installere ondsindede programmer.
Tip:
Mens din computer er beskyttet af nogle mere omfattende sikkerhedspolitikker i hjemmet eller på arbejdspladsen, er sikkerhedsniveauet på offentligt tilgængelige, trådløse netværk lavere. Det stiller omvendt højere krav til den sikkerhedssoftware, du har installeret på henholdsvis din laptop og mobiltelefon. Installér sikkerhedsløsninger, der både beskytter mod forskellige former for virusangreb, og samtidig forhindrer uønskede brugere i at oprette forbindelse til enheden.
3. På destinationen
Skulle uheldet være ude, og du mister enten din laptop eller mobiltelefon på skiferien, kan det udgøre en it-sikkerhedsrisiko, hvis de falder i de forkerte hænder. Det gælder særligt laptops, der bruges som arbejdscomputere og smartphones, der ligeledes anvendes i arbejdssammenhæng.
Tip:
Man kan i dag kryptere data på en computer relativt simpelt og for et beskedent beløb, så indholdet ikke kan tilgås af uønskede personer. Det forudsætter selvfølgelig en god back-up-praksis, så du ikke pludselig mister eksempelvis hele dit billed- og musikarkiv.
Når det gælder mobiltelefonen har Kaspersky lanceret et produkt, der sørger for, at uvedkommende ikke kan bruge telefonen i tilfælde af tab eller tyveri. Således blokerer Kaspersky Mobile Security (KMS) indledningsvis for adgangen til kontaktpersoner, fotos og filer, og hvis du sender en sms til telefonen, kan du endda indstille den til at udføre en såkaldt ‘wipe out’, hvor alle data slettes permanent. Hvis din mobil har et integreret GPS-modul, kan du ydermere bruge KMS til at lokalisere den stjålne telefon på eksempelvis Google Earth. Man sender en sms til den stjålne telefon og får koordinaterne for dens position tilbage.
Kaspersky ønsker alle en god og it-sikker skiferie.
Test af Kaspersky Labs sikkerhedsprodukter:
Hvis du som journalist har lyst til at teste et sikkerhedsprodukt fra Kaspersky Lab, kontakt venligst Eric Ziengs på e.ziengs@discus-communications.dk eller 33 38 43 01.
Om Kaspersky Lab
Kaspersky Lab er blandt verdens førende inden for beskyttelse mod it-sikkerhedstrusler såsom vira, spyware, crimeware, hacking, phishing og spam. Kaspersky Labs produkter leverer overlegen beskyttelse qua høj sporingsrate samt markedets hurtigste responstid på it-angreb for slutbrugere, SMV’ere, store virksomheder og mobile enheder. Kaspersky Labs teknologi bliver også brugt verden over af førende it-sikkerhedsleverandører i forskellige produkter og services.
Læs mere om Kaspersky Lab på www.kaspersky.com og www.kaspersky.dk. For de seneste nyheder om antivirus, anti-spyware, anti-spam og andre spørgsmål og trends inden for it-sikkerhed, besøg www.viruslist.com.
For mere information om Kaspersky Lab, kontakt:
Eva Maria Matell
Kaspersky Lab
Telefon: +46(0)8 588 376 05
E-mail: evamaria.matell@kaspersky.se
Eller
Eric Ziengs
Kommunikationsrådgiver for Kaspersky Lab
Discus Communications
Telefon: 33 38 43 01
E-mail: e.ziengs@discus-communications.dk
Högupplöst bild:
http://www.kaspersky.se
Om Kaspersky Lab
Kaspersky Lab erbjuder världens mest omedelbara skydd mot IT-hot som spionprogram, crime-ware, hackare, phishing och spam. Kaspersky Lab erbjuder
överlägsen upptäcktstakt och har branschens snabbaste reaktionstid vid utbrott av IT-virus för hemmaanvändare, företag och organisationer av alla storlekar
samt den mobila IT-miljön. Kaspersky®-teknologin används i IT-säkerhetslösningar av IT-säkerhetsleverantörer över hela världen. Läs mer
på www.kaspersky.com. För de senaste nyheterna om antivirus, anti-spionprogram, anti-spam och andra
IT-säkerhetsfrågor och -trender, besök www.viruslist.com.
|